søndag den 30. juni 2013

Del 2: dansk topløs

Hun blev tilfældigt valgt til at illustrere betydningen ”dansk topløs” i ”Del 1: dansk top løs” som handlede om ordfragmentering. Men det valg bragte mere med sig, og det handler dette indlæg om.

Måske kan du allerede aflæse hvilken tid billedet er taget i. Prøv at filosofere lidt over det – hvad tror du?

Og hvis du har bare en smule forstand på billedkomposition, kan du også se at det ikke er en tilfældig tosse der har fotograferet hende. Se på linjerne og kurverne. Nej, der er ikke noget budskab som skal tolkes: Armene danner ikke rigtig et W, og hendes humør er heller ikke til at tolke på. Billedet viger uden om al den slags. Til gengæld er det et studie i æstetik – måske et af de bedste.

Kigger du ordentligt på billedet, kan du med andre ord godt se at det ikke bare kan affejes som endnu et hudbillede fundet på nettet. Der er noget her som er værd at opholde sig ved – ja, have respekt for.

Således introduceret vil jeg begynde et helt andet sted, nemlig med udfordringen i overhovedet at finde et billede der kunne bruges. Med andre ord tager vi lige en brat omstigning fra paradis og ned i sølet.

Via kloakken
En søgning på ”topløs dansker” eller lignende ville ikke rigtig udmønte sig i noget brugbart. Topløs betyder (med kraftlig hentydning til at det skal være en kvinde i den såkaldt fødedygtige alder) at hun er nøgen øverst og påklædt nederst, men det lader ikke til at det dansksprogede bidrag til internettets endeløse malstrøm af hudbilleder er indekseret eller tagget tilstrækkelig fornuftigt til at Google fatter dette. Man får om jeg så må sige enten for meget eller for lidt. Derudover må man jo nok konstatere at tidens vækst i hudbilleder er omvendt proportional med deres æstetiske kvaliteter. End ikke det bedste af det bedste (såkaldt nudeart), rummer det forfinede blik man havde dengang vores hovedperson blev fotograferet.

Bum-bum-bum. Tja. Eftersom jeg skulle være sikker på at finde en dansker, var jeg under alle omstændigheder nødt til at bruge en anden strategi. En strategi der svarer til at entrere et slot via affaldsskakten eller simpelthen kloakken – allerede her følte jeg mig da også som en rigtig journalist.

Det viste sig nemlig at den lille lurvede hjemmeside Sexguf.dk (nej, jeg linker kraft stejle mig ikke) lå inde med en værdifuld viden jeg ikke har kunnet finde et mere lødigt sted på nettet, nemlig en liste over danske nøgenmodeller henholdsvis en liste over danske pornomodeller gennem tiderne. Den første liste kunne selv sagt godt underkastes et nærmere gennemsyn, det måtte være det logiske sted at kigge. Og eftersom jeg ikke har noget behov for endnu engang at visitere de tarveligheder som i ni ud af ti tilfælde har befolket dansk porno, var jeg glad for at listerne var adskilt så jeg i fred og ro kunne klikke navnene på listen over nøgenmodeller igennem uden alt for mange ubehageligheder.

Det var via denne kloak jeg kom ind på slottet og fandt den helt rigtige prinsesse. Ja, den eneste rigtige: Elsa Sørensen.

Som man nu kan se på dette billede fra samme serie, har jeg måttet snyde lidt. Hun er jo ikke blot topløs, snarere hvad man må kalde splitterravende nøgen, men i det mindste kunne det første billede illudere ”topløs”.

September 1956
Hvad der umiddelbart er af tilgængelig viden om Elsa Sørensen, skal tages med det forbehold at oplysningerne stort set kun er at finde på førnævnte lille, obskure hjemmeside, hvor man tilsyneladende er for lystig i åbningstiden til at kunne skrive bare nogenlunde anstændigt. De røde streger er mine:

Aha! Miss Danmark i 1955, septembers playmate i 1956 (hvorfra de viste billeder stammer) og en legendarisk fotograf, Peter Gowland. Fornemmelsen af noget særligt er på vej til at blive bekræftet.

Det er lidt beskæmmende at man skal kigge i skraldespande efter oplysninger om en så fin model, men Sexguf.dk er faktisk den eneste dansksprogede reference til Elsa Sørensen overhovedet!

Tjekker man det engelske Wikipedia-opslag ”List of Playboy Playmates of 1956” – som på bemærkelsesværdig vis fremkommer allerede blandt de første 10 hits i en dansk søgning alene på navnet ”Elsa Sørensen” (efter en række links til Facebook, LinkedIn m.v. til andre danskere med samme navn) – bekræftes oplysningerne. Ja, det ser ud til at ovenstående er en sprogligt ubehjælpsom bearbejdning af dette:

På dette tidspunkt i efterforskningen fik jeg den ide at droppe ø’et, og idet jeg googlede ”Elsa Sorensen”, kombinerede jeg det med ”wiki” fordi jeg stadig – lidt optimistisk – ledte efter en selvstændig side med hende i et eller andet hjørne af Wikipedia. Søgeresultatet bestod fra og med hit nummer 3 af lutter autogenererede og plagierede sider, mens plads nummer 1 atter blev indtaget af det engelske Wikipedias playmates-liste fra 1956 og plads nummer 2 frembød noget jeg ikke kendte: Boobpedia. Her får man igen de efterhånden velkendte formuleringer, men udbygget med flere oplysninger:

”Believed to be the first Playmate who was not from the United States.” Er vi enige om at denne oplysning rykker hende et nyk opad i et popkulturhistorisk perspektiv – også selv om det kun er en formodning som kun Boobpedia vover?

Gift med en stjerne i den angelsaksiske popverden
Og sagen vokser yderligere, for hun har åbenbart været gift med entertaineren og sangeren Guy Mitchell. Researcher man lidt på ham, viser han sig at være på toppen af sin internationale karriere i netop 1956 hvor han ligger nummer 1 på singlehitlisterne i både USA og Storbritannien med Singing the Blues. Hvis Elsa Sørensen har mødt ham i 1956, og det ved vi jo ikke, men hvis hun har, er der potentiale til at hun i 1956 har haft status som noget der nærmer sig sladderpressens danske Grace Kelly … som … ja, blev gift i netop 1956 med prinsen af Monaco. Eller man kunne måske sammenligne med den status hun i dag ville have haft hvis hun havde været Robbie Williams’ danske kone gennem flere år. Der ligger dog den dæmper på det at flødebollen Mitchell, så vidt jeg kan forstå, kun havde gennemslag i den angelsaksiske verden, mens det var mere rock’n’roll’ede starutter, fx Tommy Steele, der sang de samme popstandarder i dansk radio. Guy Mitchell var nok ikke specielt hot i Danmark, nok slet ikke da Elvis-generationen introducerede ordentlig rock’n’roll. Alligevel må man som skrivebordsresearcher give Guy Mitchell en anerkendende bemærkning med på vejen, for han er altså en mand smart nok til at have følgende række af koner: først Miss USA, herefter vores Miss Danmark og så endelig en kone der holdt ham ud til det sidste.

Tidens stil, mellem Monroe og Grace Kelly
Lad os returnere fra dette sidespor og kigge lidt på billedet igen:

Peter Gowland og Elsa Sørensen har tydeligvis ladet sig inspirere af Marilyn Monroe-stilen. Måske for at gøre denne muligvis første ikke-amerikanske playmate til en ”all-American” alligevel. Monroe-looket er dog snarere normen end undtagelsen i 1956, for billedgoogler man blot ”playboy 1956”, viser det sig at mindst 3 andre af årets playmates (og herunder med andre fotografer) går Marylin Monroe i bedene. Af disse ligner Marian Stafford næsten Elsa Sørensen mere end nogen af dem ligner Monroe:


Marian Stafford, playmate i marts 1956. Måske forbillede for Elsa Sørensen der kom til i september.

Det her kan næsten kun toppes af Grace Kelly anno 1956, men nu synes jeg lige vi skal holde os til emnet, så den udflugt må du selv tage.

Tilbage til Elsa Sørensen.

Lad os gøre en mellemregning. Vi ved – eller må tro – følgende: Elsa Sørensen har 1) medvirket i en af de flotteste fotoserier nogensinde lavet med en dansk kvinde, 2) oven i købet som playmate i Playboy, 3) sandsynligvis som den første ikke-amerikaner, 4) i en nærmest tids-ikonisk stil, 5) med en meget kendt fotograf. Hun har tilmed været 5) gift med Guy Mitchell i 8 år.

Så hvorfor kan man ikke opdrive et kvæk om hende på dansk – andet end 5 linjer i en sexkloak?

Hendes død 2 måneder før dette øjeblik åbner den lukkede dør
Men okay. Lad mig så søge på ”Elsa Sorensen” en ekstra gang. Nu uden ”wiki”. Og lad mig så kigge ordentligt på det. Jo, for søren: Med det første hit, TCpalm.com – noget der ligner en hjemmeside for lokalt sladderstof fra et rigmandsreservat i Florida – åbenbarer sig nu en lille billedserie med i alt 11 billeder fra Elsa Sørensens liv, ”Elsa Sorensen through the years”, og billedteksterne åbner omsider den lukkede dør.

Elsa Sørensen døde så sent som for 73 dage siden, den 18. april 2013.

Ikke overraskende har hun levet et jetset-liv på første klasse i det amerikanske …

… og nydt sit sene otium i Vero Beach, et sted som er befolket af rige pensionister …

Det kan ikke passe at den bedste information om Elsa Sørensen på hele internettet findes i nogle tilfældige billedtekster, så nu skærper jeg min søgning til en kombination af ”Elsa Sorensen” og ”Vero Beach”, og et undseeligt søgeresultat kryber op som nummer 2: ”Elsa Sorensen Mattingly Obituary” (obituary = nekrolog), tilsyneladende en hjemmeside for dødsannoncer og nekrologer varetaget af en sammenslutning af bedemandsforretninger.

Hermed får vi omsider en nogenlunde ædrueligt samlet tekst om Elsa Sørensens liv og levned som du selv kan læse. Bemærk at fødselsdatoen her er mere end 1½ år tidligere, nemlig den 25. marts 1934 i stedet for den 1. december 1935. Man bør nok satse sine penge på at denne bedemandsassocierede hjemmeside er underrettet korrekt om hvad der står på gravstenen, og at de mere utjekkede sider tager fejl. Og det er da heller ikke usandsynligt at hun et eller andet sted i begyndelsen har løjet sig 1½ år yngre (ned mod 18 år) for at optimere sin kontraktlige værdi (læs: holdbarhed før sidste udløbsdato). Datofusk findes på alle former for kødmarkeder.

Og ja, teksten afslører at hun fandt sammen med Guy Mitchell i 1956 – altså på toppen af begges offentlige karrierer – hvilket simpelthen må være garanti for at de kulørte ugeblade herhjemme har fulgt hende. Den afslører også at Mattingly er et tilføjet efternavn fra et efterfølgende 42 år langt ægteskab med en Marlboro-mand.

Dette er jo en sprogblog skrevet i min fritid, ikke et forskningsprojekt om glemte kendte danskere. Så jeg kan ikke sidde og glo på mikrofilm i ugebladenes arkiver – hvis sådanne findes. Jeg kan heller ikke sidde og glo på mikrofilm i den almindelige dagspresse fra 50’erne, 60’erne, 70’erne og 80’erne. Men hvis Elsa Sørensen er på den historiske kendisradar i det omfang hun med rimelighed fortjener, kunne hendes død for godt 2 måneder siden måske være registeret af de store danske aviser. Jeg laver en altdækkende søgning i Infomedia for de seneste seks måneder på den præcise tekststreng ”Elsa Sørensen”.

Resultat: INTET.

Okay. Hun og hendes død eksisterer ikke i dansk presse. Så søger jeg på ”Elsa Sørensen” så langt tilbage Infomedia rækker, nemlig 1990, for dog at se om jeg kan finde noget. Resultat: Tre hits vedrørende den Elsa Sørensen vi interesserer os for. I alle tre tilfælde er hun blot nævnt som et navn i rækken. I både 2002 og 2003 interesserer BT sig for Hugh Hefners piger og nævner en passant Elsa Sørensen som en af de få danskere der har været playmate. Den ene gang mener BT at det var i 1954 (i så fald året før hun var Miss Danmark), og den anden gang mener samme gylleavis at det var i september 1965 (altså 9 år ved siden af). De kan åbenbart ikke få det rigtigt. I 2011 fortæller Dagbladet Ringsted om en lokal nøgenmodel der vil gå den korte række af danskere i Playboy i bedene, en række der indledes med Elsa Sørensen. And that’s it.

Et eller andet sted i min sjæl er jeg sikker på at en avis som Politiken – der nødig misser en akademisk chance for at vise patter eller tale om de sladderbladskendte på et behørigt metaniveau – hellere end gerne ville have bragt en salig og sødmefuld nekrolog om Elsa Sørensen, hvis bare de kendte hende. Så noget må være gået galt. Jeg har i punktform nogle lægmandsagtige bud på de mange dræn små der har udtørret denne å:

1) Selv om Elsa Sørensen gerne ville være skuespiller, blev hun det aldrig. Og når hun ikke har så meget som en tå inden for filmmediet, går hun uden om emnefeltet for mange internetdatabaser og historiske forskningsfelter blandt nørder.

2) Guy Mitchell var så sekundær i Danmark at ingen kender ham mere. (Hvor kendt han egentlig var dengang, må man spørge nogen på 75-85 år om, eller kigge i noget mikrofilm.)

3) Da Elsa Sørensen blev i udlandet uden længere at kunne undskylde sig med en vigtig modelkarriere, var det formentlig i de årtier, 70’erne og 80’erne, hvor danskerne havde allermindst til overs for privilegerede jetset’ere som ikke længere kiggede til Danmark.

4) Hun har formentlig gjort absolut intet for at holde kendisgryden i kog. Og det er nok ikke helt utænkeligt at andre eks-skønheder og eks-notabiliteter netop gør det.

5) Hun var nøgen i et årti hvor den slags var omgærdet med lidt mere hyssen og tyssen end i de efterfølgende årtier.

Elsa Sørensen var hverken nobelprismodtager eller præsident. Man kan knap nok kalde hende en karrierekvinde. Det jeg hylder hende for her, har ikke krævet meget mere end et enkelt fotoshoot, som hendes udseende formentlig har givet fribillet til. Men det føles alligevel som om der mangler noget.

Så herfra skal lyde en opfordring til pinup-interesserede historikere eller i det mindste danske efterkommere til Miss Danmark 1955 om at få fortalt om hende på dansk. Et fyldestgørende Wikipedia-opslag på dansk ville ikke være for meget at forlange.

Tilføjelse (02.07.2013)
... og netop dette – et dansk opslag på Wikipedia – har en behjertet Wikipedia-entusiast (Mikael) grundlagt nu, få timer efter dette blogindlæg blev publiceret. Se også under kommentarer.

5 kommentarer:

  1. Hej Martin,

    Tak for et velskrevet og ditto researchet indlæg.

    'Ellie' var bestemt en flot pige (og, ifølge hendes bedemand, 'quite artistic'), som uden tvivl fortjener et par linier på Wikipedia.

    Det har hun hermed fået: http://da.wikipedia.org/wiki/Elsa_S%C3%B8rensen

    Jeg skal ikke foregive at være nogen autoritet på området - specielt ikke i dette selskab - men godt begyndt er halvt fuldendt, og du er jo som alle andre velkommen til at lade din hvasse pen bidrage til artiklen.

    SvarSlet
  2. Smukt og koncist!

    Ville det være for meget med den krølle at Wikipedia-opslaget henviste til dette indlæg med den spøjse kommentar at indlægget her var årsagen til at det selv blev skrevet? :-)

    SvarSlet
  3. Jeg er ikke helt skarp på Wikipedias politik mht. andenhåndskilder og spøjse kommentarer i kildeangivelsen - men hey, tilgivelse og tilladelse og alt det der... :)

    SvarSlet
  4. Jeg elsker sprogfolk, som entrerer et slot. De have gjort det godt, sidende har råd til at bygge stort.

    SvarSlet