tag:blogger.com,1999:blog-465809177361947319.post4917341713846102351..comments2023-11-09T20:12:21.497+01:00Comments on Kommakommunikation: Pop bedre end nogensindeMartin Lundhttp://www.blogger.com/profile/04260265237977685673noreply@blogger.comBlogger1125tag:blogger.com,1999:blog-465809177361947319.post-55189341219742194792010-02-10T13:21:18.532+01:002010-02-10T13:21:18.532+01:00Så ser man Thomas Søie Hansen give samme grandprix...Så ser man Thomas Søie Hansen give samme grandprix 2 ud af 6 stjerner:<br />http://www.berlingske.dk/musik/taarnhoejt-niveau-nix<br /><br />Der er jo sådan set ikke noget forkert i det han siger, faktisk har han flere af de samme iagttagelser som jeg, men han ignorerer jo de bedste sange i sin noget selektive anmeldelse. Gad vide om det bare er en musikanmelders job at svine grandprix til (og bands som Infernal der faktisk laver kvalitet i deres egen genre), og i øvrigt rose diverse sultende rockbands fordi de slår en prut rigtigt, og kedelige orkestre som REM til skyerne fordi de igen leverer den samme elegi med den samme kant og den samme udtrådte dukkemelodi skjult af lidt ny støj? Nu overdriver jeg. Men jeg synes faktisk musikanmeldere har problemer med at detektere kvalitet, holdbarhed, genlytningslyst og tilfredsstillelse ved musik. En af de mest spillede cd’er på min afspiller i de sidste 2-3 år har været Ozzy Osbourne: Black Rain – ikke just hvad man skulle tro ud fra de fleste anmeldelser. Nej, det er ikke et kunstnerisk mesterværk, men det er en rigtig god plade med den væsentlige kvalitet at man har lyst til og behov for at høre den når først man kender den. Findes der noget bedre? Omvendt kan jeg sagtens have købt ”mesterværker” som jeg kun har gidet høre 2-3 gange. Er der nogen der kender det? Heldigvis mødes anmelderroser og genlytningslyst også ofte, som for eksempel med Kate Bush: Aerial som også er en af de mest spillede hjemme hos mig.<br /><br />Når jeg fx giver to af sangene 6 ud af 6 stjerner, er det ud fra genre og kontekst. De fungerede og løftede mig i situationen, og de har også været fede at høre på repeat bagefter. Men jeg har ingen forestilling om at Bryan Rice kan levere et helt 6-stjernet album, eller for den sags skyld at 11 lignende sange ville være en 6-stjernet oplevelse. Jeg anmelder sangene som single-oplevelser, for det er sangenes kunstneriske pointe. Og når jeg giver den samlede oplevelse 5 ud af 6 M’er, er det fordi jeg har anmeldt en generelt vellykket tv-event som mod forventning indeholdt 2-3 virkelig gyldne 3-minutters-øjeblikke. Havde det være et album fra én kunstner, var jeg snarere landet på 4. Men Thomas Søie Hansens 2 stjerner er ikke andet end vildledning.Martin Lundhttps://www.blogger.com/profile/04260265237977685673noreply@blogger.com