tag:blogger.com,1999:blog-465809177361947319.post8791828707257071514..comments2023-11-09T20:12:21.497+01:00Comments on Kommakommunikation: ServiceeftersynMartin Lundhttp://www.blogger.com/profile/04260265237977685673noreply@blogger.comBlogger2125tag:blogger.com,1999:blog-465809177361947319.post-19298691409501742702011-11-27T11:29:04.928+01:002011-11-27T11:29:04.928+01:00Det er faktisk et virkelig godt spørgsmål. Selvføl...Det er faktisk et virkelig godt spørgsmål. Selvfølgelig irrelevant for artiklens pointe, men relevant fordi jeg er kommaeksperten (og skal til at arbejde med en bog om tegnsætning), så derfor vil jeg gerne tage den op her – og i det hele taget tænke videre over det.

Til alle udenforstående: Vi taler om nyt komma (i grammatisk komma skal der selvfølgelig være kommaer de to steder). Men i nyt komma, som vurderer startkommaer på hvad man mener (og derfor giver mere meningsfulde og nuancerede tekster), er det nok noget af det nærmeste vi kommer på gråzone-komma som balancerer på fifty-fifty – afhængigt af hvad man vil pointere. Det ville ikke være forkert at sætte dem, men det er heller ikke forkert ikke at sætte dem.

Grunden til at jeg ubevidst har valgt det sidste, er at jeg ikke har mere end én pointe de to steder. Jeg har KUN pligtskyldigt konstateret at billedet er fra den 15. for at komme hen til den pointe at det var den dag hvor "det var en nyhed at den nye regering ville revidere aftalen om nordsøolien". I mit (forfatterens) hoved er det altså én pointe, nemlig at "billede er fra den dag hvor ... nordsøolien", og derfor kan man sige at de to oplysninger (hhv. at det er fra den 15. november, og at det var den dag hvor ...) maler på samme billede, snarere end udgør to billeder (pointer). Det samme er tilfældet i den anden sætning.

Udlagt i tale ville indholdet som én kompleks pointe svare til at man IKKE holder en lille pause foran "hvor", og at man derimod i tilfældet af insisteren på to pointer ville holde en sådan pause. Så det "manglende" komma fortæller altså læseren at jeg ikke tænker dato-oplysningen som nogen særlig pointe/nyhed for læseren, men at vi også skal have ledsætningen med før jeg synes at jeg dette sted i denne kontekst har serveret en pointe.

Vi har den samme gråzone i relativsætninger, som typisk begynder med "der" eller "som". I sætningen "Jeg vandt en bamse som har et kæmpestort hoved" ville jeg også skulle overveje om jeg i denne kontekst over for min intenderede læser synes at jeg har én kompleks eller to særskilte pointer. Og igen ville det udlagt i talesprog svare til hhv. ingen pause eller pause foran "som". Sværere er det sådan set ikke med disse gråzone-kommaer. Afgør det på om en pause ville være meningsunderstøttende eller ej. Vi har i øvrigt den samme overvejelse når det gælder muligvis selvstændige sætningsled (og det gælder jo så også folk der sætter grammatisk komma), fx: "Jeg er ikke klar til at aflægge mig min flyskræk(,) endnu." Pause eller ej, det er spørgsmålet.Martin Lundhttps://www.blogger.com/profile/04260265237977685673noreply@blogger.comtag:blogger.com,1999:blog-465809177361947319.post-31783086508351155792011-11-26T10:03:49.335+01:002011-11-26T10:03:49.335+01:00Undrer mig: -...15. november hvor det var en nyhed...Undrer mig: -...15. november hvor det var en nyhed... 2003 hvor der åbenbart... sådan skriver du i starten af denne udmærkede artikel om Serviceeftersyn mv. - Mangler der ikke kommaer foran hvor? Venter spændt på svar fra eksperten! Hilsen StineAnonymousnoreply@blogger.com