Årets sprogbruger 2009

Kommakommunikation vil hvert år udpege en Årets sprogbruger. Det er ikke hensigten med udpegningen at kanonisere sprogbrugere som – fortjent eller ufortjent – allerede er anerkendt som de dygtigste og som måske har modtaget Modersmålprisen eller lignende. Formålet med Årets sprogbruger er at gøre opmærksom på at her er én jeg mener bør anerkendes mere. En som gør det bedre end dem vedkommende er iblandt, og bedre end hidtil opdaget.

Måske ligger Kommakommunikations sprogfokus også et lidt andet sted end for de store prisuddeleres, nemlig lidt mere på det korrekte, fejlfrie og velanbragte, frem for på det bevidst flotte. At være en god sprogbruger ligger ikke nødvendigvis i en retorik som påkalder sig opmærksomhed. Måske kan det også ligge i det gode håndværk, den til lejligheden perfekte sproglige aflevering, som ofte er et transparent vindue til indholdet og derfor ikke påkalder sig særlig opmærksomhed.

Det var det generelle.

Nu til det specifikke. Årets sprogbruger 2009 er:

På den østvestlige side

Ja, vi har jo sammensætninger som fx sydøst. En sådan giver mening fordi det er retningen mellem syd og øst, en retning vi ikke ellers ville have et smart ord for. Fra ottendedele kan vi også opdele kompasset i sekstendedele med sammensætninger som sydsydøst. Det giver også mening.

Det er nok derfor korrekturlæseren på B.T. ikke har studset over ”østvest”, men det skulle han eller hun jo nok have gjort:

B.T., 13, december.

Hvis ”østvest” var rigtigt, skulle ”østvest kyst” jo også have været i ét ord.

Men vi må formode at Meteorologisk Institut ikke med udtrykket ”østvest” henvender sig til det fåtal af danskere som bor på en gren, en tange eller en lillebitte ø sådan så der er østlig havudsigt ud ad køkkenvinduet og vestlig havudsigt bag sandblæste hybenbuske i baghaven.

Mon ikke de har ment ”østvendt”?

Berlingske bragte samme dag samme artikel. Og selv om den her er gennemarbejdet med i hvert fald nye mellemrubrikker, har ”østvest” fået lov at stå i al sin (for)underlighed. (Det samme gælder så i øvrigt det forkerte nutids-r på ”usikrer” og idiotkommaet efter ”sne”, ligesom det er fattig tegnsætning at der ikke er sat punktum foran "men".)

Berlingske Tidende, 13. december.

 

Nytåret fortsætter

Tak til Anja Lysholm der kiggede nærmere på sin mælkekarton.

Til Arla kan vi oplyse at nytårsforsæt er uden t mellem ”for” og ”sæt”. Ordet ”forsæt” betyder ifølge Den Danske Ordbog: ” beslutning om at handle eller leve på en bestemt måde”, og vi kender det også fra den faste vending at gøre noget med forsæt – i betydningen gøre noget med vilje, handle forsætligt.

Amerikaaaner

DR byder dialekterne velkommen, og det er da også hyggeligt at studieværter, reportere og vejrværter taler forskelligt og på den måde inkluderer alle regioner i Danmark.

En af de store udfordringer, ifølge fortalere for mere dialekt i tv og radio, er at den offentlige mening synes at være: jo mere dialekt, jo mere bondsk og jo mere dum. Men ikke mindst DR’s vejrvært Bettina Bjerring synes at være godt i gang med at ændre på det. Hun taler et så fuldtonet syngende (bondsk) fynsk at jeg ikke mindes at en vært i DR’s nyhedsstab nogensinde har turdet noget lignende. Tillykke med det.

Men nu vil jeg tale om en anden dialekt, eller rettere en ikke-dialekt. Det rigsdanske, eller tv-danske om man vil.

Det har vel altid været sådan at dette dialektmæssigt umarkerede sprog var sjællandsk. Med dette mener jeg bl.a. at man i indslag med tilnærmet neutral, umarkeret, dialekt vil kunne forvente at stød og ikke-stød følger sjællandsk.

Men det er de kolossalt mange jyder i DR begyndt at pille ved. Jeg har i hvert fald bemærket at man i indslag med ellers umarkeret dialekt efterhånden konsekvent udtaler amerikaner som ”amerikaaaner” (med langt a uden stød, og ikke som på sjællandsk, med stød: ”amerika’aner”.

At jysk regionalsprog således sniger sig ind i ikke-jysk, umarkeret dansk, er lumsk. Det kan medføre at sjællændere, især Københavnere, efterhånden tror at stødet i ”amerika’aner” er forkert; og det skulle ikke undre mig om en sådan udvikling vil blive katalyseret af at det lange ustødte a i ”amerikaaaner” appellerer til lavkøbenhavnsk. Lad os se.