torsdag den 30. september 2010

Det var en bøf

Man ser for sig hvordan udtrykket ”det var en bøf” kan få en helt ny betydning.

Hvis tingene er helt ad helvede til, og man ikke mener at det er fordi man selv har lavet en ”bøf”, så kan man altså bare sige at man har fået en bøf. Det er genialt!

En god grund til ikke at være vegetar.

tirsdag den 28. september 2010

Synd for Sverigedemokraterne


Dr.dk den 20. september 2010

”Svenskerne sørger over Sverigedemokraterne”. Jamen, er der da sket dem noget? Er de kommet til skade? Været udsat for angreb fra harmdirrende venstreorienterede?

Betegnelsen ”sørge over” er – når den er brugt som i ovenstående – lidt af en tvingdørsterm, et såkaldt pendul-ord/udtryk, fordi man så både kan sørge over en aktør man opfatter som positiv, og – som her – en aktør man opfatter som negativ. Imidlertid vil jeg hævde at denne sidste sprogbrug er forkert.

Den normale betydning af ”sørge over” er at man sørger over et problem, som regel formuleret i en at-sætning der forklarer problemet. Eksempel:

”Jeg sørger over at den fabelagtigt gode guitarist Thomas Grue ikke nåede at være med på flere plader fordi han røg på flasken og endeligt døde forleden.”

Det kan forkortes til:

”Jeg sørger over Thomas Grue.”

… hvori det er underforstået at man sørger over noget som er hændt det navn som nu står alene på objektets plads, typisk vedkommendes død eller hele vedkommendes skæbne sluttende med vedkommendes død.

Derfor må en umiddelbar læsning af ”Svenskerne sørger over Sverigedemokraterne” være at der er hændt det svenske parti eller nogle af dets medlemmer noget slemt. Man skal sandt for dyden være godt indfarvet i (eller vidende om) tankegangen fra afsender (demonstranter + DR) for at forstå det modsat – men det er vi så også, og derfor forstår vi. Men sprogligt vil jeg hævde at der står det modsatte med hensyn til hvad vej sympatien vender.

søndag den 26. september 2010

Ghettoernes image

”… ødelægger ghettoernes image” – interessant formulering.

Jeg troede at en ghetto var et boligområde hvis image man allerede havde ødelagt ved at bruge betegnelsen ghetto.

Men det kan sikkert diskuteres.

torsdag den 23. september 2010

Ik’sperten fra TV 2

nyhederne/tv2.dk den 10. september:

Interessant ortografi.

Siden hvornår er ”ik’” blevet en del af seriøs nyhedsjournalistik? Hvorfor ophæves et citat fra egen journalist til overskrift? Og har Niels Brinch overhovedet sagt det sådan?

På normalt dansk lægger man tryk på ikke ved blandt andet at udtale begge stavelser – medmindre man er helt ude i den lavkøbenhavnske hamp eller det stivkævede bondske pløre. Her kan et betonet enstavelses-ik fungere som en irriterende borende pegefinger mellem ribbenene.

Igen må jeg spørge tvivlrådigt: Sagde han virkelig sådan? Måske, men han ønskede det næppe ophævet til gængs ortografi på TV 2’s nyhedsside.

Okay, det kan vel også være sagt i et belærende tonefald, sådan et lidt krukket ”ik’kun” i ét ord og uden længde på ”ik’”. Men igen: Samme sag: Det er vildt mærkeligt at sær-talesprogstransskribere Niels Brinch på en sådan måde i en sag der ikke har noget med Niels Brinch at gøre.

Det er en mærkelig intim iscenesættelse af Niels Brinch der er på færde her. Hm …!

Mindre specielt bliver det ikke af at TV 2 tør kalde kriminalmagasinjournalisten Niels Brinch det samme som DR kalder tidligere PET-chef Hans Jørgen Bonnichsen, nemlig terrorekspert. Det lægger uvægerligt op til en sammenligning som ikke vil Niels Brinch det godt.

Mit bedste bud på en sproglig diagnose er at webskribenten eller hans redaktør simpelthen er forelsket i Niels Brinch og derfor ikke ser hvilke pinagtigheder vedkommende udsætter sin gud for. Men det kan selvfølgelig også bare være et resultat af TV 2’s indædte forsøg på at tale direkte i kakkelbordshøjde.

tirsdag den 21. september 2010

Det skal man være lidt forsigtig med

... men på det her område tør jeg godt.

I den forgangne weekend holdt Dansk Folkeparti deres årsmøde. Det blev ifølge deres egen hjemmeside ”et brag af et årsmøde”, og DF har da også meget at fejre. Ovenstående billede synes jeg personligt må være et højdepunkt set med DF-briller.

Og nu er så et søsterparti i det politiske ”overjeg” af et land, Sverige, kommet op over det parlamentariske mørke som en fortrængning med bagslag. Sverigedemokraterne er ganske vist ikke helt sammenlignelige med DF. Dels er det nederste af frakkeskøderne ikke på samme måde klinisk fri af sølet, og dels er det svenske klima så umodent hvad en åben indvandringsfrustrationsdebat angår at begge sider af stregen forhærdes på en uheldig måde. Mere forskellige er Sverigedemokraterne dog ikke fra DF end at sidstnævnte har støttet førstnævnte 100 procent i det svenske valg, og adspurgt af Deadlines Kurt Strand om hvilket råd man kunne give Sverigedemokraterne nu, svarede Søren Espersen at det vigtigste er at de får styr på deres folkevalgte.

Når det ligger Søren Espersen så meget på sinde hvilke parlamentariske billedkort man har at spille med, er det måske blandt andet på grund af erfaringen om at en for lille talentmasse kan give problemer når man får overraskende mange mandater.

I den anledning synes jeg vi skal fornøje os med en gammel klassiker ud i den store regnekunst, som daværende folketingsmedlem for Dansk Folkeparti Aase D. Madsen stod for da hun den 16. november 1999 deltog i førstebehandlingen af lovforslag nr. L 78, Forslag til lov om biblioteksvirksomhed.

De øvrige deltagere var Hanne Andersen (S), Kim Andersen (V), Brian Mikkelsen (K), Ole Sohn (SF), Ebbe Kalnæs (CD), Henrik Svane (R), Ole M. Nielsen (KRF) og daværende kulturminister Elsebeth Gerner Nielsen (R).

Vi kommer ind midt i den sidste del af debatten:

Aase D. Madsen (DF), i sin anden taletur (korte bemærkninger):
"Med hensyn til hvem der bruger bibliotekerne, så vil jeg sige at jeg står her med en opgørelse som Kulturministeriet selv har lavet, og det viser sig altså at cirka 66 pct. af den danske befolkning aldrig nogen sinde bruger bibliotekerne."

[…]

Elsebeth Gerner Nielsen (R), i afslutningen af en længere taletur senere i debatten:
"... Og endelig vil jeg over for fru Aase D. Madsen bare nøjes med at rette et par små unøjagtigheder i hukommelsen. Det er ikke sådan at bogudlånet er faldende. Det har været stigende de sidste 3 år. Og det er heller ikke rigtigt at 66 pct. af danskerne aldrig kommer på biblioteket. Det er sådan at omkring 70 pct. af danskerne bruger biblioteket med jævne mellemrum ..."

Aase D. Madsen (DF), næsten umiddelbart efter under korte bemærkninger:
"Med hensyn til de unøjagtigheder som ministeren sagde jeg var kommet med, vil jeg gerne sige at jeg står her med en udskrift fra en kilde, og det er en kultur- og fritidsaktivitetsundersøgelse fra 1998 i en brochure som ministeren selv har udgivet. I 1997 var antallet af bogudlån 72.332.000, i 1998 var det faldet til 61.000.871. Og med hensyn til hvem der kommer på bibliotekerne, og hvem der ikke kommer, er der en tabel 18 med en gruppe delt ind efter alder, og der står at 39 pct. af den mandlige del af befolkningen aldrig kommer på bibliotekerne, og at 30 pct. af den kvindelige del af befolkningen, altså fordelt gennemsnitlig over alder, aldrig kommer. Og når jeg lægger mænd og kvinder sammen – det skal man være lidt forsigtig med, men på det her område tør jeg godt – så giver 39 pct. af mændene og 30 pct. af kvinderne befolkningen tilsammen, og det må være 69 pct. Tager jeg fejl?"

Elsebeth Gerner Nielsen (R), lige efter:
"Vi skal nok ikke begynde at undervise hinanden i den store regnekunst her, men jeg vil foreslå at vi fra Kulturministeriets side sørger for at fremsende tallene og også give en beskrivelse af hvordan man læser tallene. Tak for i dag."

Ja, Elsebeth Gerner Nielsens improviserede diplomati-kunst er sandelig også en klassiker.

Du kan læse hele lovens vej, herunder hele debatten, her på Biblioteksstyrelsens hjemmeside. (Det burde også være muligt via Folketingets hjemmeside, men jeg begriber ikke hvordan man på www.ft.dk finder frem til den specifikke debat.)

fredag den 17. september 2010

En detaille

Berlingske, fra artiklen Bombemanden har altid været en kamæleon, onsdag den 15. september:

Ja, i disse korrekturforladte tider er dette bogstavelig talt bare en detalje. Men det er da meget interessant at lydskriften taler fra dybet på trods af at journalisten har sat stort D på.

Men … hovsa-dadada! Hvad sker ... der her ...? ... !

Måske skal journalisten være undskyldt, for nu hvor jeg sidder og skal skrive lidt "mouseover-tekst" til billedet, opdager jeg at Word automatisk retter detaille til detalje.

Hvor længe siden er det vi skrev detaille på dansk? Det har da været mere end en generation før Words tid.

???

Er der nogen der kan sige noget klogt om det her? Opklare sagen? Hvorfor vil Word autorette dette ord?

søndag den 12. september 2010

Føler du dig heldig?

Kære Rick Brown

27 kr. er jo også en slags penge, og det glæder mig at se sådan en entusiasme og begejstring selv for de små sejre.

NB: Når du begynder at betale selv, vær da opmærksom på at de 50 kr. i indskud overstiger en gevinst på 27 kr., hvorfor du således ikke i almindelighed kan regne med at tjene penge på dit held.

torsdag den 9. september 2010

Ahmadinejad-land & Berlingske

Hold da kæft, har denne kvinde flere bijob eller -hobbyer end vi regnede med? Og hvor stiller det den franske præsident? Har de mon et åbent forhold?

Den artikel bliver jeg helt klart nødt til at klikke på.

Åh, gud!

Iran. Det er jo ingen nyhed, og med den afsender er det absolut ikke noget at løfte et øjenbryn for, endsige referere.

Men det er interessant at Berlingske Tidende kravler helt ned på Ekstra Bladets niveau for at få læsere: Ved at gemme Iran til senere leger man jo med muligheden for at denne nyhed er en reel nyhed omhandlende en nærmest umulig dobbeltrolle som løs på tråden og præsidentfrue.

Og billedet taler med om utroskab fordi det viser et par som – i dette sekund – er sammen for repræsentationens skyld, men ikke kigger samme vej. Reelt har nyheden jo bare intet med den franske præsident at gøre, for den handler ikke om utroskab eller om et såkaldt åbent forhold. Som en misvisende illustration spiller billedet derfor med på den potentielt opsigtsvækkende sexhistorie som skal få mig til at klikke. Hvis hr. Sarkozy var skåret væk fra billedet, ville man med det samme vide at historien kun angik Bruni og sandsynligvis ubegrundede påstande.

Vi kan altså konkludere at et sygt samfunds mudderkast på en kvinde der vil beskytte andre kvinder imod tortur eller dødsstraf, gør at Berlingske Tidende finder anledning til at pirre læserens fantasi om et ménage à trois, quatre eller cinq i præsidentfamilien. Dette sker diskret. Men det er dét der sker; det er den vej bolden spilles.

Med billede og overskrift – lavet ud fra de saftende nyhedskriterier vi kender fra Ekstra Bladet – yder Berlingske Tidende således udelukkende bistand til Ahmadinejad og co. der finder det rimeligt at stene. Kameraet er så at sige vendt den forkerte vej i et helt malplaceret forsøg på at score flere klik. Jeg kan ikke se nogen formildende omstændigheder ved en sådan nyhedshåndtering.

Kan du, Lisbeth Knudsen?

Retfærdigvis over for Ekstra Bladet – og til sammenligning – skal siges at de i denne sag valgte en retvisende rubrik, ”Iranske medier kalder Bruni prostitueret” og et billede kun med Bruni.

...

Link til artiklen (som billede+overskrift i Berlingskes morgenbrev linker til).

søndag den 5. september 2010

DR måske infiltreret af sjuskemafia


Dr.dk, 2. september 2010.

Nu skal vi ikke sparke til DR, der om nogen ligger ned. Lad os også bare se bort fra at jeg for min gud ikke fatter at man slet og ret som menneske ikke læser igennem hvad man skriver, før man publicerer det – på forsiden af dr.dk.

Og lad os så gå videre til den mulighed der ligger for os i dette eklatante sjuskedorteri, nemlig at se på det som freudianske forskrivelser.

Her fremgår det jo tydeligt at vi har at gøre med et regeringsvenligt sjuskehoved. Med ”rederingen” i stedet for ”regeringen” skinner det igennem at regeringen ses som udkantsdanmarks redning. Sjuskehovedet er nemlig imponeret af det beløb regeringen sætter af for at redde udkantsdanmark, hvilket ses af at der i stedet for ”ekstra” skrives ”ekstre”, og det er jo blot en ikke fuldført udgave af ”ekstreme”: ekstreme 250 millioner kroner.

Man kan undre sig over at en medarbejder der publicerer sådan noget, åbenbart ikke var blandt de fyrede i disse dages store fyringsrunde. Jeg har i hvert fald svært ved at komme i tanke om et mere relevant og håndgribeligt kandidatur. Men det kan selvfølgelig også være at vi har at gøre med en regeringsvenlig mafia som Plummer ikke har mulighed for at fyre fra organisationen, og som arbejder med subliminale budskaber under dække af sjusk.

I så fald er DR påtvunget disse fejl. Og i betragtning af hvor vanvittige de er som fejl – nemlig to ikke-eksisterende ord i 2 linjer på forsiden – er den sidste mulighed vel lige så ædruelig som den første.