fredag den 17. september 2010

En detaille

Berlingske, fra artiklen Bombemanden har altid været en kamæleon, onsdag den 15. september:

Ja, i disse korrekturforladte tider er dette bogstavelig talt bare en detalje. Men det er da meget interessant at lydskriften taler fra dybet på trods af at journalisten har sat stort D på.

Men … hovsa-dadada! Hvad sker ... der her ...? ... !

Måske skal journalisten være undskyldt, for nu hvor jeg sidder og skal skrive lidt "mouseover-tekst" til billedet, opdager jeg at Word automatisk retter detaille til detalje.

Hvor længe siden er det vi skrev detaille på dansk? Det har da været mere end en generation før Words tid.

???

Er der nogen der kan sige noget klogt om det her? Opklare sagen? Hvorfor vil Word autorette dette ord?

2 kommentarer:

  1. Detaille staves på denne måde indtil man fandt ud af at det var for svært. Det var synd for børnene at lære de svære udenlandske ord. Man havde et ønske om mere mundret stavning, det levnede mere til til politisk propagandering fra pædagogerne i de glade 70ére. Andre eksempler: Moderen blev til moren og faderen til faren osv.

    SvarSlet
  2. Jo, tak. Men vi er lige vidt, nemlig på den midlertidige konklusion at det er underligt at programmet Word — med en danskordbog som næppe har været grundlagt tidligere end slutningen af 80'erne — per automatik ændrer detaille til detalje, med det resultat at den der skriver efternavnet Detaille, uforvarende får det ændret.

    Jeg vil ikke skrive under på en sidestilling af det jeg vil kalde en kærkommen lydret stavning af "detalje" og den logiske bøjning (moren og faren) af det lige så kærkomne mor og far. For mens jeg aldrig kunne drømme om at ønske stavningen detaille, skriver jeg dog moderen og faderen og ved at mange andre også gør det. Hvis jeg læser korrektur på et voksenmedie, vil jeg til enhver tid ændre faren til faderen. Ikke nok med at der er fare for at faren bliver misforstået, det lugter også for meget af 70'er-agtig sprogpolitisk aktivisme. Denne lugt vil dog ikke vare ved hvis vi kigger ind i fremtiden.

    SvarSlet