Glat og veltilfreds ligesom en negerbolle

Af Peter Pjevs

I går lavede jeg en top-3 over de absolut bedste sange. Så i dag vil jeg lave en top-3 over de absolut bedste tv-nyhedsværter, og det har Martin sagt er en god ide, for det er mere noget med sprog. Jeg synes selv at det er genialt.

Førstepladsen er helt klart Jes Dorph-Petersen. Han siger nyhederne på en rigtig glat og veltilfreds måde så man synes han er rar. Og man forstår altid om det er en god eller en dårlig nyhed lige når han siger den, og så skrifter hans ansigt sin mimik, og så glemmer man det hurtigt igen, men det er jo nemlig godt fordi der er så mange dårlige nyheder som der ikke er nogen grund til at bryde hovedet med.

Hvis jeg skal sige det på en måde som alle kan nikke genkendende til, kan jeg nok bedst sammenligne ham med en negerbolle, for jeg kan jo nemlig rigtig godt lide negerboller. Altså, det er jo ikke fordi han er neger, og jeg mener heller ikke noget grimt med det. Men onkel Hardy sagde at det er noget fis at kalde det en flødebolle når der ikke er fløde i, hvorimod den jo rigtignok er brun som en neger, og det argument synes jeg ikke man kan benægte. Men det er jo så en anden sag.

Her er et billede af Jes Dorph og en negerbolle. Så kan I nok se:

På andenpladsen kommer helt klart Peter Tanev, for det er nemlig de samme grunde der er til at vælge ham. Man skulle ikke tro at han bare var vejrmand, for han kan kommentere så meget forskelligt, og det er jo dejligt når det ligesom er en man kender, der kommenterer det hele.

Her er et billede af Peter Tanev og min yndlingsspise, en negerbolle:

Billed-Bladets læsere er fuldstændig enige i min mening:

Men hende Frøkjær kan alligevel ikke komme på min tredjeplads. Hvis det skulle være mit drømmehold dér på den bænk, så skulle det være en anden i midten: selvfølgelig Puk Elgaard.

Hun er meget kompliceret, for hun ligner jo lidt en punkerheks med det der strithår og sådan en gnaverkæbe. Men det skal man ikke lades sig narre af, for hun er jo nemlig meget imødekommende og smiler.

Her har jeg valgt at understrege Puk Elgaard med et jordegern:

En bobler kunne fx være Hans Otto Bisgaard. Han er ganske vist ikke på tv så meget mere, men man ville ikke opdage det hvis han kom tilbage efter 20 år, for han ser altid ens ud, og det er en rigtig god egenskab. Og så han kan tale med alle, også dem der er meget kedelige. Han giver nemlig altid et underholdningsbidrag.

Nu er der 21 dage til jul.

Hej, samfund!

Af Peter Pjevs

Jeg har fået meget positiv rapport på min debut i går – jeg er jo nemlig juleskribent. Så derfor siger jeg jo tak.

Nu kan jeg så tale direkte til den danske befolkning, og det minder mig meget om min yndlingssang, Hi Society Girl med Laid Back. De synger jo nemlig ”hi hi … hi society; hi hi … hi society”, altså ”hej hej … hej samfund”. Og det er jo også det jeg gør nu. Jeg siger Hej samfund, hej til alle jer!

Måske skulle jeg, nu hvor året sig nærmer sin afslutning, komme med min top-3 over de absolut bedste sange. Det er:

1: Hi society girl

2: Musens vise

3: Sådan nogen som os

Det synes jeg er de bedste sange. Og det uddyber jeg gerne:

Hi society girl er bare rigtig god at danse til. Jeg danser godt nok ikke, men det er jo godt at den er god at danse til alligevel. … ”Maybe – maybe I’m crazy, mayby …” Altså: Måske er jeg skør, men jeg kan godt sige ”hej, samfund – hej til jer alle sammen”.

Musens vise minder mig om dem der syer Askepots kjole. Så man forestiller sig jo en lille mus der tænker at den er ”bare et fnug mellem himmel og jord”. Det er den jo nemlig også, men den hjælper med at sy Askepots kjole. Og det er sådan en smuk melodi. Det sagde onkel Hardy også altid, og han kunne ellers ikke udholde ret meget af det de spillede i radioen.

Sådan nogen som os er vel bare ikke til at komme uden om. Poul Krebs er den største sangskriver her i Danmark. Det var jo også derfor at det var ham som skulle skrive den der ”Kun en dråbe” for at hjælpe nogen andre (men det er jo så en anden sag, og der er jo nok ikke plads til at jeg går for meget ind i min store musikviden). Han synger lidt specielt. Man skal lige vende sig om til det. I starten syntes jeg det lød lidt som om han pressede, altså ligesom på toilettet, men nu kan jeg godt høre at det er fordi han græder. Respekt!

Nu er der 22 dage til jul.

Så kan I se hvad I synes

Af Peter Pjevs

Hej så. Nu får jeg min lejlighed til at tale til alle jer. Det er mig en meget stor glæde at byde velkommen til mig selv. Jeg hedder Peter Pjevs. Og jeg vil sige at jeg er ikke en original.

Her fra 1. til 24. december skal jeg så skrive det jeg synes. Jeg er nemlig juleskribent. Så håber jeg at I kan lide mig. Det første jeg vil sige, er at min forstand på sprog nok ikke kommer op på Martins, for han er jo meget dygtig til at komme med sine i-ak-tagelser og blive gal og sådan noget, men det kan jeg nok ikke.

Men Martin siger at jeg bare skal gøre det så godt som jeg kan, for det er lige nøje-agtigt på dutten pointen. Det er jo nemlig sådan at Martin ikke er særlig tålerant – og det betyder jo at han ikke tåler ret meget – og så mente de at hvis han skal tåle det her i 24 dage på sin blog, så kan det måske have en klog effekt. Det hedder vist noget med kogle-terapi eller sådan noget, men det er ikke noget jeg skal udtale mig om. Det har jeg fået meget kraftig besked på.

Jeg glæder mig meget til at skrive noget her de næste 23 dage! Og så vil jeg måske ikke være så ensom – før juleaften. Så kan I se hvad jeg synes om noget. Og så kan I se hvad I synes. Ikke?

Bare for at være helt sikker

Humor i jobopslag er en sjælden foreteelse, og hvis den forekommer, er den da som regel også ganske ufrivillig. Så hvad man skal lægge i denne overskrift, er svært at sige.