søndag den 11. marts 2012

Glædeligvis betyder tallene ikke noget

Ja, jeg ved godt at dette er over et halvt år gammelt, men forældet synes jeg ikke det er, så her kommer min lettere hengemte analyse af et – synes jeg – foruroligende eksempel på argumentation og mediehåndtering fra SF's og Ole Sohns side i et interview af Tine Götzsche i TV-Avisen (18.30-udgaven) den 11. august.

Grunden til at jeg i sin tid transskriberede interviewet, er at det var en så mærkelig oplevelse at jeg tænkte det kunne blive en skæbnesvanger del af brolægningen af vejen til (og dermed del af forklaringen på) et nederlag for såkaldte "Rød blok" ved det nært forestående folketingsvalg den 15. september. Så galt gik det som bekendt ikke for Ole Sohns ministerdrømme.

I dag – præcis syv måneder senere – fremstår interviewet imidlertid stadig lige bizart, eller man kunne sige: argumentatorisk interessant. Det virker som om Ole Sohn her ikke magter at argumentere hverken rationelt, offensivt, positivt – eller bare klart. I situationen kører han den til dels hjem på sit velfriserede ydre, forstået helt bogstaveligt og dertil forstået som hans pæne stemme, tilbageholdte gestik m.v. Men det han siger, er lige modsat: rodet, konturløst, ansvarsfralæggende og irriteret grænsende til usympatisk.

Derfor skal vi have det på skrift. Og måske kan en eller anden retorikstuderende så bruge det som materiale i en analyse. Det kunne i hvert fald være interessant at få udarbejdet en liste over den række af skoleeksempler på retoriske fejl som Ole Sohn begår i interviewet – fejl som griber komplekst ind i hinanden, og som jeg derfor ikke vil forsøge at overskue i dette lille indlæg. Blot vil jeg helt overordnet konstatere at han ender med at tabe mere end han vinder: Uanset om han har ret eller ej, kommer han med sin vigende argumentation til at fremstå som utroværdig, og samtidig formår han ikke at gøre sit forsvar forståeligt eller sit mulige budskab fængende.

At S-SF vil geninvestere den milliard de ligesom VK-regeringen vil effektivisere for i kommunerne, dvs. geninvestere den i kommunal velfærd, er både et godt argument for at talfejlen intet har med udspillet at gøre, og i sig selv et vægtigt budskab. På mystisk vis svarer og argumenterer Ole Sohn blot så tåget at jeg først opdager det som det hovedargument det er, i femte gennemlæsning af transskriptionen. Og slet ikke da jeg så programmet. Så det er i høj grad sproglige og argumentationstekniske ting der gør at logikken drukner i klynk og en fornemmelse af utroværdighed.

Som inspiration til etos- og argumentationsanalysen er her fem "mysterier" man kan grunde over mens man læser interviewet (eller man kan gå op og læse dem igen bagefter):

1) Hvis det er rigtigt at talfejlen "overhovedet ikke antaster" det politiske udspil, hvorfor formår Ole Sohn så ikke i løbet af interviewet at køre sig fri af tal-pløret ved at have forberedt et relevant positivt argument som seeren (jeg) og Tine Götzsche kan forstå og hæfte sig ved? At sige at man vil effektivisere for en milliard kr. ligesom regeringen vil gøre, er ikke just noget der skaber billeder eller aha-oplevelser der kan løfte interviewet. Det burde det så kunne at slå på at pengene skal geninvesteres i bedre skoler m.m., men det drukner på en eller anden måde som et klicheindhold man ikke hæfter sig ved fordi Ole Sohn ikke klart har fået parkeret fejlen. Der er jo ellers ikke tale om en interviewer som ikke vil et konstruktivt interview. Der er tale om at Tine Götzsche ikke har noget som helst andet forståeligt at gribe fat i end Sohns vedvarende ulogiske tal- og skyldsargumentation.

2) Hvad tror Ole Sohn at han får ud af at svine Kommunernes Landsforening til i en forsmået tone? Fejl eller ej, bør tal dobbelttjekkes uanset om de er kernen i politiske udspil eller blot i den retoriske indpakning.

3) Hvorfor fastholder Ole Sohn at de forstørrede og forkerte 7.500 stillinger fungerer som et "billede" på stigningen i administrative medarbejdere – et billede som, underforstået, stadig er holdbart. Jeg skulle mene at et billede må forventes at være retvisende for den virkelighed det skal afspejle, og i øvrigt ikke må basere sig på forkerte oplysninger.

4) Hvorfor understreger han så mange gange at han mener sig uforskyldt i fejlen? Hver gang han gør det, understreger han sin egen frustration jævnfør punkt 2. Han opfører sig som et barn der klynker: Det er ikke min skyld. Når et barn klynker sådan, betyder det: "At det faldt ud således, var ikke min hensigt (men jeg vræler netop fordi det måske var mig der skulle have forhindret det)". Når et voksent menneske gør det samme, er der tale om regression, sammenbrud, ansvarsfralæggelse eller i værste fald psykopati. Det sker for voksne mennesker i affekt og træthed, og så må man sige undskyld næste dag; men hvorfor ender det med at være hovedtaktikken og hovedtonen i et interview han formentlig har forberedt sig til?

5) Hvad ligger der i ordvalget glædeligvis? Det stritter mig i ørerne som en lille smule ulækkert i denne sammenhæng. Og jeg tror det skyldes at ordet normalt tilhører privatsfærens livsverden, eller i hvert fald et epideiktisk sprog til situationer hvor man er sammen om tingene. Glædeligvis er noget man kan sige på alles vegne, om noget alle kan indse og glædes ved. Det bliver løjerligt i en konflikt, og det bliver ulækkert i en sag der lugter af utroværdighed. Med ordet tager Ole Sohn alle seere som gidsler i en forestillet enighed om hans udsigelsespunkt. Hvis man ikke på forhånd er enig og tror på ham (eller ikke bemærker hovedargumentet fordi det er druknet), er det blot yderligere frastødende.

Her er interviewet:

Götzsche: Godaften Ole Sohn fra SF. Velkommen til det der godt kunne blive en omgang talgymnastik, men lad os nu se hvor galt det går. Hvorfor sagde I i går at der er 7.500 flere administrative medarbejdere i kommunerne når tallet reelt er under en tredjedel?

Sohn: Vi har bare trukket på KL's egne statistikker og lagt tallene sammen, og det giver 7.500.

Götzsche: Men KL selv siger også til os i dag at det ikke giver 7.500 men under 2.000!?

Sohn: Men … jeg synes selvfølgelig at det er meget beklageligt at KL ikke har orden i deres statistikker, sådan at offentligheden og dermed også vi kan bruge det. Men nu er det glædeligvis lidt underordnet, fordi det der er hele essensen i vores udspil, det er at vi vil effektivisere i kommunerne for en milliard kr. om året. Lidt på samme måde som regeringen gør. Men i modsætning til regeringen, så vil vi lade pengene blive i kommunerne og bruge det til bedre velfærd. Så altså selve regnestykket er overhovedet ikke antastet af at KL har lavet nogle forkerte statistikker.

Götzsche: Men vi har med én opringning til KL fundet ud af at tallet er ikke 7.500; det er under 2.000. Når I finder sådan et tal inde på KL's databaser, ringer … altså dobbelttjekker I ikke jeres tal før I laver politiske udspil?

Sohn: Jeg kan sige at fremover når vi går ind i KL's statistikker, så må vi tage som udgangspunkt at de ikke er korrekte, og så må vi selvfølgelig efterprøve det. Men vi har jo været …

Götzsche: Men har I ikke gjort det … altså når I laver sådan nogle politiske tiltag som I laver, så dobbelttjekker I vel at de tal I gør det ud fra, er rigtige?

Sohn: Jo, men selve tallene er ikke en del af udspillet. De er et billede på at vi vil flytte administrative opgaver … eller fjerne administrative opgaver og flytte dem over til velfærdsopgaver, på nøjagtig samme måde som man gør i enhver virksomhed. Man skal være opmærksom på at i kommunerne der er der mere end 56.000 administrative medarbejdere, og en stor del af det er nødvendigt for at få tingene til at hænge sammen, men …

Götzsche: Men … undskyld jeg afbryder dig, men det I sagde i går, det var at der var kommet 7.500 ekstra. Og fordi der var kommet 7.500 ekstra, så kunne I fyre 4.000. Hvis der ikke er kommet 7.500 ekstra, så holder jeres plan jo ikke længere.

Sohn: Jo, altså … hvad hedder det … at KL har lavet en statistik som er forkert, det synes jeg KL skal beklage, fordi …

Götzsche: Men det er jer der har lænet et politisk udspil op ad deres tal.

Sohn: Nej, for vi har lænet vores politiske udspil op ad at vi vil effektivisere kommunerne med en milliard kr. om året, på nøjagtig samme måde som regeringen, og så vil vi derudover tilføre flere midler til kommunerne til brug for folkeskole, forebyggelse og lukkedage. På den måde dækker vi det ind, og så er det vi siger: Vi vil sammen med kommunerne sørge for at afbureaukratisere, for vi synes ikke det er rimeligt at kommunerne af den her regering er blevet pålagt den ene kontrolforanstaltning og bureaukratiske opgave … hvis man kan undgå det. Og i enhver moderne virksomhed, der gør man alt hvad man kan for at nedbringe de administrative omkostninger for at komme det over på fokusområderne, og …

Götzsche: Men lad mig spørge dig på en anden måde: I går sagde din partileder at der er kommet 7.500 ekstra offentligt ansatte siden sidste folketingsvalg. Ville I sige det samme i dag?

Sohn: Ja, hvis vi tog udgangspunkt i det materiale som …

Götzsche: Men ville du med de oplysninger der er kommet i det her indslag … (?)

Sohn: Jamen, hvis vi tager udgangspunkt i det …

Götzsche: Jeg har det samme her, og jeg har også læst dem, og der står ikke 7.500 nogen steder, men lad os nu ikke skændes om tal …

Sohn: Når man lægger tallene sammen, så er de der faktisk …

Götzsche: Men vil du sige det samme i dag?

Sohn: Nej, jeg vil sige at efter det nu er blevet bekendtgjort at man ikke kan stole på de statistikker Kommunernes Landsforening gør, så er det klart at så er man nødt til hver gang Kommunernes Landsforening kommer med en statistik, så må vi efterprøve det. Men glædeligvis …

Götzsche: Vil du love at det gør I i næste valgkamp hvor jeg ved at I vil slynge en masse tal i hovedet på os?

Sohn: Nej, men … Glædeligvis betyder tallene ikke noget. Det er et billede på at der er kommet en stigning af administrative medarbejdere. Det er KL selvfølgelig, glædeligvis, enige i, og jeg er også sikker på at når vi kommer til at diskutere det med KL, så vil de også være enige i at en række af de kontrolforanstaltninger VK-regeringen har etableret, dem kan vi med held fjerne og dermed lave lovændringer som gør at vi kan få flere midler over til folkeskole, forebyggelse og sundhed. Det tror jeg alle borgere er bedst tjent med.

Götzsche: Tak fordi du kom.

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar