torsdag den 23. januar 2014

Find fem fejl

Uha, hvor duperende. Og det er jo i orden hvis man selv kan leve op til det. Men spørgsmålet er hvem der spilder hvis tid? I hvert fald er der fire klokkeklare fejl i denne jobannonce, der ellers søger den fejlfrie skribent. Se om du kan finde de fire fejl – og også gerne den ”fejl” som i min bog stadig er en fejl, men som desværre er gjort lovlig.

Nej, det er ikke kommaet foran ”samt”. Det skal ganske vist ikke være der efter retskrivningsreglerne, strengt taget, men det er fint (og tilladt) i sammenhængen hvor et ophold er passende. Det er det i øvrigt ofte foran ”samt”.

Nej, det er heller ikke ”a” i ”a 4-500 ord”. Det er såmænd helt korrekt, men det er der ikke mange der ved.

Se nu om du kan finde de fem fejl, før du scroller ned!

_

_

_

_

_

_

_

_

_

Jeps, en ordfragmentering – det skal selvfølgelig hedde ”nutids-r” – og tre manglende kommaer mellem helsætninger. Derudover skal ”indenfor”, ifølge god sprogbrug, være i to ord når det er transitivt.

Måske er det en del af ansøgningen at man skal finde disse fire-fem fejl, men man må unægtelig sige at det er en høj risiko man løber på vegne af sit image hvis man lægger sådan en test i selve opslaget. Derfor vil jeg næsten sige at hvis MobilTjek ikke dumper på skrivningen, så dumper de på brandingen.

Imidlertid er det – af to tungtvejende grunde – ikke decideret afskum: 1) Der er kun én ordfragmentering blandt mange mulige, og de har da sat bindestreger andre steder. 2) Det er godt at de søger kvalitet selv om de ikke fuldt ud selv besidder det (endnu).

Så jeg vil støtte dig, kære læser, hvis du ønsker at søge jobbet og i øvrigt er kvalificeret. Jeg plejer ikke at blande min blog med mit firma, men her gør jeg en sjælden undtagelse: I Retskrivningspolitiet søger jeg faktisk kompetente korrekturlæsere (på langt sigt muligvis også skribenter) at oplære og senere skibe opgaver videre til. Dette er et tekstforfatterjob, men vores samarbejde og min oplæring af dig som kompetent sprogbruger og korrekturlæser kan udmærket begynde med at du søger det, får det og passer det.

Men det er naturligvis udelukket hvis du ikke af egen kraft fandt ordfragmenteringen, for så bliver du aldrig skarp nok til mit brug – heller ikke selv om du alligevel var så heldig at få 12 i dansk.

6 kommentarer:

  1. Hvad enten man kan li' det eller ej, er opsplitningen i to ord vel blevet udblødt i § 19.1.a.

    Fejlene er én ting, værre er vel at annoncen er aldersdiskriminerende - da jeg gik i skole, fandtes karakteren 12 ikke. Uha!

    SvarSlet
  2. Det kan vel i bund og grund bare betragtes som et bevis på, i hvor høj grad de mangler den efterlyste fejlfrie tekstforfatter ...
    Kan 'let læseligt' i to ord accepteres? Burde det ikke være i ét ord, eller kan det accepteres, at det lige præcis med denne sætningsformulering er splittet?

    SvarSlet
  3. Eric, det er – nok utilsigtet – noget alvorligt vrøvl du kommer til at antyde. Af din kommentar får læseren det indtryk at manglende bindestreg i "nutids-r" er okay, og dermed at ordfragmentering er okay. Det er det på ingen måde. Paragraf 19.1.a handler om forholdsordsforbindelser som "indenfor", "udover" osv. hvor det desværre i en række tilfælde er gjort valgfrit om man vil følge reglen om styrelse eller ej. Og det skriver jeg jo også i indlægget, hvorfor den almindelige læser må tro at du henviser til det andet og herefter fortsætter sin fragmentering af navneord, hvilket er en langt alvorligere sag end den relativt lille diskussion af reglerne for forholdsordsforbindelser. Når jeg ryster på hovedet over det retskrivningsmæssige knæfald for den LILLE fejl det tidligere var at skrive "Jeg bor overfor banken.", skyldes det at den regel man herved forplumrer, ellers er gennemgående og logisk på et nuanceret plan, hvorfor det er trist at tage den fra de gode sprogbrugere og fra litteraturen. Derfor siger jeg at man som god sprogbruger stadig bør følge den gennemgående regel, også hvor det er valgfrit, sådan så man skelner mellem "Jeg bor lige overfor." og "Jeg bor over for banken." Jeg så hellere at man accepterede at almindelige mennesker laver små fejl, end at man lovliggør fejlene, i hvert fald når vi snakker om grammatiske forhold.

    Ellen, "let læseligt" kan ligesom "let tilgængelig", og andre typer såsom "vel vidende" og fx "ikke eksisterende", skrives i både ét og to ord. Tager vi fx "svært tilgængelig" eller "svært hørbar" tror jeg ikke du ville overveje at skrive det i ét ord, men det er helt samme type, og reglerne er de samme: Du må skrive dem i to ord eller vove ved sammenskrivning at opfinde et nyt begreb, fx "letlæselig".

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for dit sproglige politiarbejde. Jeg har lige siden min skoletid været interesseret i sprog, især at finde fejl og sætte røde streger i andre menneskers tekster. Hvis tekstens forfatter ovenikøbet smykker sig med at være ufejlbarlig, er jeg på vagt. Så jeg synes det er morsomt at finde fejl i en tekst som den du har citeret øverst på siden. Vi kan vist begge blive medlemmer af lystpedanternes klub.
      Her er et eksempel som er taget fra de mange kommentarer der er skrevet i kommakrigens sværdslag: "Jeg arbejder som oversætter og holder fast i det gamle komma. Jeg synes, det giver den bedste rytme og det bedste overblik over en sætning til trods for, at det i nogle tilfælde kan se lidt rodet ud."

      Teaterstykket "Indenfor Murene", der for tiden opføres på Folketeatret, er skrevet i 1912. Det har undret mig at Nathansen skriver præpositionen i ét ord. Efter regelen om den efterfølgende styrelse burde der stå "Inden for Murene". Så vidt jeg ved, er det en pedantisk sprogprofessor der har indført denne plagsomme regel som man kun kan magte hvis man kan mestre hvad en præpositionsforbindelse er. Hvorfor denne regel når man aldeles ikke kan misforstå noget i følgende sætning: 'Jeg bor overfor/over for banken.' Overfor kan fungere både som præposition og som adverbium - på samme måde som i, til, på, med og mange andre kendte præpositioner. Derfor er det en fornuftig beslutning Dansk Sprognævn har taget, når de gør det valgfrit at skrive præpositionerne i ét eller to ord. Så kan bedrevidende pedanter ikke mere hovere over denne fejlmulighed. (Hvorfor skal man i øvrigt bevise at man er en dygtig sprogbruger?) Om nogle år bliver det sikkert en fejl at skrive forbindelserne i to ord - ligesom i Norge, som helt sikkert har inspireret sprognævnet til at ændre regelen.
      Følg professor Jens Normann Jørgensens anbefalinger. Gør som norskerne der i højere grad har sat sproget frit; i Norge lever dialekterne i bedste velgående, og et standardiseret rigsnorsk talesprog eksisterer ikke, kun to skriftsprog. Det er bl.a. derfor professor Jørn Lund kalder sig kryptonordmand, for her indgår sproget i en værdikamp.
      Næste kamp bliver så at sætte kommaet fri så mennesker kan begynde at sætte dette lille tegn for tekstens skyld og ikke for lærerens eller indviklede sprogreglers skyld. Så kunne vi blive fri for alle de meningsløse (start)kommaer, som slet ikke har betydning for forståelsen.

      Slet
  4. Jeg var upræcis. Jeg tænkte på din røde streg under ordet "indenfor," og det fremgår også indirekte af henvisningen til § 19.1.a, men det kræver opslag.

    På den ene side har jeg sympati for din puritanske holdning mht. styrelse eller ej, men på den anden side synes jeg også, det er fint at være pragmatisk. Når kun promiller kan finde ud af det, hvorfor så have regler?

    SvarSlet
  5. Ja, det er jo argumentet fra officielt hold. Men fra samme hold har man aldrig forstået hvor afsindig nem den gennemgående regel er at forklare og forstå, og man har derfor aldrig forsøgt. I stedet taler man om "transitivitet" og "styrelse", hvilket selvfølgelig får alle (også undertegnede) til at lukke ørerne. Reglen at jo bare at spørge "Hvad?", dvs. konkret spørge "Inden for hvad?", "Uden på hvad?", "Hen over hvad?" eller hvilken forholdsordsforbindelse der nu er den relevante. Og hvis man i sætningen konkret kan finde svaret, så svarer man fx "Inden for den nanoteknologiske forskning", "Uden på beholderen" eller "Hen over den nypløjede mark", og så er forbindelsen i to ord. 5 minutters øvelser én gang i livet vil være nok for alle dygtige sprogbrugere, og det er dem det drejer sig om.

    Der er to grunde til at bevare reglen. 1) Den poetiske nuance at der er forskel på den følelse det er at "komme indenfor", "have nerverne udenpå" eller "få en ekstra oveni" og den tekniske redegørelse det er at tale om "inden for døren", "uden på kroppen" eller "oven i vaflen". 2) Det faktum at vi i mange sammenhænge jo ikke er i tvivl. Vi skriver aldrig "gå indi skoven" eller "køre udad vejen". Så jeg synes det er en fin regel, som oven i købet er 99,9 procent gennemgående.

    Så var det ikke nemmere at lære reglen end lære 28 kunstige undtagelser?

    Derudover fastholder jeg at det er en lille fejl at skrive forbindelserne i ét ord når styrelsen er til stede, og det er ikke en fejl man skal slå almindelige dødelige i hovedet med, men det er ikke ensbetydende med at man skal ophæve reglen – slet ikke når den er så nem.

    SvarSlet