torsdag den 28. august 2014

Prygleknappen

Kære Rune Kristensen

Mit Word-program sætter heller ikke rød streg under prygleknappen – heldigvis. Det skulle nemlig gerne i højere og højere grad være sådan at vi kan sætte ord sammen og danne nye ord uden at sprogsvage sjæle skræmmes til ordfragmentering på grund af røde streger. Man kunne således forestille sig at vi havde et quizprogram i tv med sådan nogle buzz-knapper, og at én af deltagerne trykkede ekstra flittigt på sin – ja, i den typiske standup-tågehornstypes jargon ”pryglede” den – hvorefter denne buzz-knap blev omtalt som prygleknappen. Det er da en mulighed.

Hvad har du selv tænkt at prygleknap betyder?

Har du tænkt at det er den knap ved højre hånds skjorteærme som er særlig svær for venstre hånd at knappe, og som man derfor kan blive rigtig vred på?

Eller har du i grunden ikke tænkt så meget?

Jeg har en formodning om at du har ment ”Prygelknaben Israel”. Det kommer der heller ingen rød streg under i Word, for prygelknabe er et rigtigt dansk ord (altså fungerende i dansk) indlånt fra tysk. Knabe betyder dreng, og prügelknabe (prygledreng) betyder syndebuk, formentlig fordi eksempelvis en stalddreng fik den straf (de prygl) som de højere herrers sønner eller døtre skulle have haft. Også i Danmark har det været almindeligt at give en knægt uden indflydelsesrige forældre skylden for diverse ulykker og skarnsstreger, så det behøver man ikke mange Bille August-film på nethinden eller meget omløb i knoppen for at kunne sige sig selv. Ja, man skulle tro at netop en konservativ var sig pinligt bevidst om det.

Jeg har et råd til dig. I din egenskab af et af det borgerlige Danmarks lysende håb såvel som i din egenskab af kommunikationsrådgiver bør du besinde dig på altid at tænke kritisk over den egentlige betydning af de ord du bruger. Det vil du komme langt med – tænk bare på Fogh, der uden at være et decideret sprogmenneske dog forholder sig til sproget med præcision og omtanke.

Bortset fra det har du gjort rigtigt i at (forsøge at) vælge ”prygelknabe” frem for ”syndebuk”. Prygelknabe accentuerer helt andre sproglige kvaliteter. Mens syndebuk betoner synden, skammen og skylden, som er ret passive størrelser udadtil, betoner prygelknabe selve straffen i aktion. Også fonetikken – eksplosivet P, det ru R og den stejlende Y-lyd – er med til at gøre prygelknabe til et gruopvækkende ord i forhold til det lydligt mere duknakkede syndebuk. Så forudsat man har din politiske holdning til Israel, er det et godt ordvalg fordi det minder om at landet vedvarende er udsat for terrorangreb. Syndebuk ville konnotere en mere fredelig situation – en kold konflikt, frem for en varm.

Nu er dit indlæg godt 1½ måned gammelt, og jeg kan se at Jyllands-Posten har fået rettet ordet. Dette indlæg slipper du dog ikke for, knægt.

6 kommentarer:

  1. Hej Martin,

    Det er nu mig selv, der har rettet ordet - og faktisk få timer efter, at blogindlægget var lagt op. Du er simpelthen 1 1/2 måned bagud.

    Du kan læse det opdaterede her: http://jyllands-posten.dk/blogs/runekristensen/ECE6862659/prygelknaben-israel/

    Jeg kan oplyse, at du mangler et par kommaer i dit indlæg, men der sætter Word jo heller ikke røde streger :-)

    God dag.

    /Rune

    SvarSlet
  2. Kære Rune. Det skriver jeg jo også. I øvrigt mangler der ikke et eneste komma i mit indlæg. Jeg benytter mig af et mere fornuftigt kommasystem som hedder nyt komma (eller komma uden startkomma). Adskillige velskrevne bøger udgives med det, og det er omtrentligt det man benytter på sammenlignelige sprog som svensk, norsk og flamsk samt mange andre sprog. Så det gider jeg ikke rigtig have endnu en diskussion om foranlediget af almen uvidenhed. Men det provokerer mig godt nok når nogen sætter deres uvidenhed forrest. Jeg kan fortælle at jeg (om nogen) er ekspert i tegnsætning og mestrer både grammatisk komma og nyt komma til fingerspidserne – og underviser andre i det. Så vær sød at sætte dig ind i tingene før du kritiserer.

    SvarSlet
  3. Kære Martin

    Du skriver ofte nogle interessante indlæg, men du har også en irriterende skolemesterfacon, som om du godt kan lide at slå folk oven i hovedet, og det er uklædeligt. Man kan godt sætte folk på plads på en ordentlig måde i stedet for ideligt at råbe: Jeg er klog, og du er dum. Skru ned for arrogancen, tak.

    SvarSlet
  4. Hej Søren. Humor bygger ofte på at gnide salt i et sår, og hvis jeg ikke af og til må forlyste mig på den måde, vil bloggen i andre læseres øjne blive kedelig. Men jeg synes egentlig jeg er rimelig behersket og varieret hvad det angår. Og måske ville vi ikke kunne blive enige om tonen i hvert enkelt indlæg. Men når det er sagt, så læser jeg hvad du skriver, og tager det med videre i det omfang jeg kan indfri det. Jeg synes dog allerede jeg har bevæget mig i den retning du efterlyser, og det er ikke sikkert at den bevægelse er slut.

    Dog vil jeg have lov til eksempelvis at gøre en chefredaktør til klovn for en dag når han siger det modsatte af hvad han mener. (Jeg tænker på indlæggene om Poul Madsen.) Jeg mener ikke at den slags er arrogant. Det synes jeg er en besynderlig læsning af almindelig satirisk grovhed. Jeg sidder forhåbentlig på samme bænk som de fleste af mine læsere, uden at forsøge på at rage op.

    I denne indlæg mener jeg at jeg er konstruktiv. At jeg så bliver mere spids (muligvis uklædelig) i kommentaren til Runes kommentar, skyldes nok at Runes kommentar skyder helt forbi og igen igen lancerer en misforståelse som jeg er dødeligt træt af. Så hvis du hentyder til kommentaren, er der måske lidt om snakken.

    SvarSlet
  5. Tak for dit fine svar. Der er stor forskel på at sparke op eller ned. Chefredaktører, journalister og andre højt- og hurtigflyvende skribenter skal bestemt have et los, når de ikke mestrer sproget - her synes jeg, du er god, sjov og spydig, fx i din hudfletning af jobannoncer. Min kommentar var mere møntet på din infight med lægmænd som i denne tråd, hvad du tilsyneladende medgiver.

    Mange hilsener
    Søren

    SvarSlet
  6. Vi er jo ret enige, bortset fra at jeg måske ikke helt betragter Rune Kristensen som lægmand.

    SvarSlet