mandag den 21. december 2015

Hele Danmarks pulegavehus

Magasin byder os for 65 kr. at julehygge ved at slikke dåse. Dermed skriver Magasin sig tilsyneladende ind i en hård konkurrence om juletilbud blandt billige horehuse.

Billigt ser det nu ikke ud, så måske er de 65 gryn en fejl. Se selv her:

Inviterende, ja. Liggende, ja. Klar, jo. Men billig er ikke det indtryk man får. Det må være et luksuslysthus. Bemærk at frasen ”Hele Danmarks julegavehus” kan tolkes som en eufemisme for ”Hele Danmarks pulegavehus”. Således er der tale om en omvendt ”Rune T. Kidde” – Rune T. Kidde der i anledning af julen skrev om ”pissehuer” og ”puletræer” i sine tegneserier for snart mange år siden.

Ovenstående er fra julen 2014, men den erotiske appel er ikke en tilfældighed. Kampagnen i 2015 er blot en anelse mere avanceret:

Man skal ikke have været udsat for megen gymnasial reklamebilledanalyse for at kunne udlede at fortællingen i denne reklame handler om at to mænd kan pakke en fælles pulegave ud. Og har man beskæftiget sig med billedpornografi – sandsynligvis i sine sene teenageår og tidlige tyvere, netop på det tidspunkt man lærer at analysere billeder – kan man i sin afleveringsopgave tilføje at både kvinden og den mand der kigger i kameraet, gør det med et umiskendeligt pornoblik. At den anden mand så – måske – kigger efter andre muligheder, giver blot en udvej for den kunde som ikke ser en ménage à trois som normal. Desværre kan man ikke se om besøget i lystens hule også har givet dem … hø-hø, lystens bule. Men begge mænd har i hvert fald imponerende næser.

Nå, lad os lige kigge på udgangspunktet igen – og ja, indrømmet, det har huseret på Facebook og er ingenlunde mit fund. Men da en ven sendte det til mig, kunne jeg ikke dy mig for at sikre Kommakommunikations læsere kendskab til hvor langt ud man kan komme når man ikke kan sætte ord sammen.

Ja, nemlig, ”enhver” skal altså være i ét ord!

 

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar