Udtalen af ”måneder” med ”mon” i stedet for ”måne” – altså kort vokal på første stavelse (som når man sige "mon") og udeladelse af anden stavelse – er en absolut vederstyggelighed: ”mån’ðer”. Det er klamt, totalt klamt. Lyder som om man sutter på en bolsjepastil med åben mund. Og så den trampolinagtigt fjedrende bevægelse. Mån’ðer. Føj for satan, ad, æv!
Sig efter mig: ”måååneðer”.
TV-Avisen få minutter før klokken 19 i går:
”Videre til Argentina hvor sædet er varmt under landstræner Diego Maradona, og det er bestemt ikke blevet køligere efter nattens VM-kvalifikationskamp imod Brasilien.”
Prøv at læse det højt, for det virker unægtelig værre mundtligt – måske fordi ”bestemt ikke blevet køligere” da har en tendens til at blive understreget prosodisk. Og så falder man over ordet ”køligere”.
Hvis man er en upopulær træner, kan luften blive køligere om én, og man kan få en kold skulder af ledelsen. Derfor virker det – i dén kontekst – en smule forvirrende at det skulle være et gode om sædet blev køligere. Men det er det, for her står det i modsætning til det brandvarme sæde, som er en slidt men ganske velfungerende metafor for udsatte fodboldtrænere der selvfølgelig må forventes at sidde lige så uroligt på sædet som var det på en kogeplade.
Men ”køligere” er her, for mig at se, udtryk for et tåkrummende lille ordforråd. Hvis man skulle spille videre på metaforen om det brandvarme sæde, skulle man enten blive på den varme side af metaforen og sige ”bestemt ikke blevet mindre varm”, ”bestemt ikke blevet mindre brændende” eller tilsvarende. Men man kunne også se sig om efter et større ordforråd, som eksempelvis i ”bestemt ikke blevet mere sval”.
Hvad der så ikke hører med til dette indlægs pointe, er den forfærdelige skriftsproglige sjusk man ikke kan undgå at falde over når man søger på indslaget. Så det lader jeg stå ukommenteret:
Medarbejderen ved Dansk Sprognævns spørgetelefon (b) har netop lagt røret, og en anden medarbejder (a) spørger nysgerrigt:
a: Hvad så?
b: Hvad så hvad?
a: Ja, hvad var det?
b: Hun var i tvivl om om om kan stå to gange efter hinanden.
a: Nå … var det det det drejede sig om …
De fleste togrejsende kender nok nedenstående budskab fra de små plastikposer bag sæderne:
Opfordringen er klar: Tag toget!
Men måske er det ikke alle der har forstået opfordringen på samme måde?
:-o
Note til de gamle der ikke har forstået pointen:
Et tag kan være et graffiti-tag, altså den æstetisk forkvaklede signatur som visse grupper af unge pjækkepjok pladrer ud i en radius betydeligt større end det område de reelt er i stand til at pisse af. Et sådant substantiv (et tag, tagget) kan naturligvis gøres til et verbum, ”at tagge (noget)”, og den naturlige bydemåde vil – selv for en højprofilkaskethjerne – være ”tag”. Man kan altså både tage toget og tagge toget.
