Exitmåling

I dag er det 40-årsdagen for det historiske jordskredsvalg den 4. december 1973 som gav de store, etablerede partier en syngende lussing, mens tre nye partier – Kristeligt Folkeparti, Centrum-Demokraterne og Fremskridtspartiet – sparkede døren op med hhv. 7, 14 og 28 mandater.

DR-vært Ole Andreasen gør en foreløbig stilling op.

I den anledning kan vi jo tage fat i en lille grim vederstyggelighed som gjorde sig særligt bemærket på valgaftenen her små 40 år senere ved det netop overståede kommunalvalg: ”exit poll”, eller som jeg (og få andre) insisterer på at skrive det hvis niddingen mokker sig ind på dansk grund: ”exit-poll”.

Men bindestregen formilder mig kun grammatisk, og ordet skal alligevel dø.

Den mest gangbare afløser er ”exitmåling”. Nogle vil måske foretrække at kalde det en ”exitprognose”, hvilket er i orden hvis vi taler om den vægtede bearbejdning af den rå måling, men jeg synes sådan set at ”exitmåling” er fint nok, og at den foretrukne præcisering af en bearbejdet måling i givet fald må være ”prognose ud fra [den og den] exitmåling”.

Man kunne i princippet godt forestille sig at skille sig af med ”exit” og gøre fordanskningen fuldtonet: ”udgangsmåling”. Imidlertid tror jeg at sidstnævnte associerer for meget til noget med at tælle fanger på udgang, så det er ikke lige tiden til det, og jeg holder mig derfor til ”exitmåling”.

Det vigtigste er at vi bliver fri for ”poll”. I min gode, og efterhånden ældgamle, røde engelsk-ordbog har ”poll” i øvrigt følgende betydningsspektrum som det øverst anførte: ”poppedreng” og slang for ”luder”. (Førstnævnte er selvsagt slang for papegøje.)

Apropos målinger er ”survey” jo endnu en slange i paradiset. Det betyder systematisk ind- eller opsamling af data, og mere præcist kunne man også kalde det nivelleret opsamling af data, eftersom dataene skal være sammenlignelige. Men ”survey” bliver ofte brugt delvis fejlagtigt om meningsmålinger. Hertil er der kun at sige: Brug så vidt muligt et af ordene i kontinuummet ”meningsmåling”, ”spørgeundersøgelse” eller ”dataindsamling” alt efter hvad der er mest retvisende – 2’eren, ”spørgeundersøgelse”, kan sagtens dække betydningen dataindsamling via spørgsmål. Og lad så bare nørderne bruge ”survey”, for det er svært at finde et konkurrencedygtigt dansk ord der dækker hele begrebet.

Exitmåling: Hvad synes du?

_

At øjne

”Hjælp os med at spotte fremtidens talenter!”

Mig? Nej, tak. Jeg synes talent er noget der skal hyldes. Hån og latterliggørelse forekommer mig at være noget nær det modsatte af hvad man bør udsætte talenter for, uanset hvori deres talent består.

Sådan tænker jeg altid når en tv-vært, en reklame, en artikel eller lignende taler om at spotte noget. Og uanset hvor meget jeg gerne vil være imødekommende og forstående og indse at der menes ”finde”, ”få øje på”, ”øjne”, ”opdage”, kan jeg ikke undgå den kamp i mit hoved mellem to betydninger som er så diametralt modsatrettede at de sjældent kan leve i fredelig sameksistens. Stakkels talenter. Stakkels pige med violin, stakkels fodbolddreng, stakkels lille iværksætter. Jeg tænker på kolde, forhånende bemærkninger. Jeg tænker på fnysen, der måske udvikler sig til spyt (som passer så godt til spot og spe), og bliver jeg ikke afbrudt, kan jeg ende ved decideret stening. I kommunikationsverdenen hedder det ”støj”. Støj er noget der opstår hos modtager hvis budskabet ikke er entydigt eller klart nok, og støj er noget man skal undgå.

Spotte i betydningen opdage eller få øje på har ifølge Den Danske Ordbog været kendt på dansk siden 1973. I 70’erne og 80’erne har denne betydning næppe fungeret som andet end et eksotisk sprogligt sidespring. Og jeg vil tro at vi skal cirka 20 år frem før der så meget som tages tilløb til den situation vi har i dag hvor der spottes overalt og aldrig i en negativ betydning.

Lad os stoppe gætterierne og tilvejebringe noget empirisk materiale. Jeg har brugt et par lange timer på at søge i Infomedia og lave følgende grafik. Det viser sig at jeg havde ret. I 1992 fungerer cirka 3 ud af 5 forekomster af ”spotte” og bøjninger heraf i betydningen håne og latterliggøre. Ti år senere, i 2002, er antallet af forekomster omtrent femdoblet (efter vægtning, se noterne i grafikken), hvilket må siges at være sensationelt for et ord som hverken betegner en ny opfindelse eller et nyt livsvilkår – og væksten skyldes udelukkende den anden brug af ”spotte”. Endnu ti år senere, i 2012, er femdoblingen så at sige fordoblet.

Bag disse tal gemmer sig yderligere et par oplysninger.

1) De tre konkrete forekomster af betydning 1 som danner baggrund for den skønnede fordeling i 2002 og 2012, er udelukkende bøjet i lang tillægsform, altså ”spottende”, fx ”hendes spottende bemærkninger”. (Derudover har jeg været nødt til at kassere en forekomst fordi betydningen var decideret uforståelig.) Åbenbart er betydning 1 efterhånden så glemt at man kun tør bruge den i bøjningen ”spottende” som sjældent giver mening i betydning 2 og dermed ikke kan misforstås. I 1992 er billedet noget anderledes: Af de 30 tilfælde af betydning 1 her er kun 12 bøjet ”spottende”, så i 1992 er der altså 18 tilfælde af enten ”spotte”, ”spotter” eller ”spottede” i betydning 1. Sådanne tilfælde er der nok også i 2002 og 2012, men held og lykke til den der måtte have tid, med at gennemgå hhv. 543 og 948 forekomster, hvoraf kun en brøkdel udgør betydning 1, for sandsynligvis blot at kunne konkludere at ”spottende” har tendens til at erobre hele feltet i betydning 1.

2) I 1992 synes det typiske eksempel på ”spotte” i betydning 2 at være ”spotte et emne på en bar”, altså udse sig en partner eller lignende. Konteksten er flirt, sprogtonen er agentfilmagtig, og eksemplerne findes hyppigst i BT og Ekstra Bladet. I 2002 ”spotter” man alt i avisspalterne, og jeg fornemmer at accelerationen har taget fart med disse tre typer: ”nogen spotter en trend”, ”en klub spotter et fodboldtalent” og ”et ugeblad spotter en kendt”.

Uanset hvor meget ”spotte” har ædt sig ind på ”finde”, ”udse”, ”opdage”, ”se” og ”få øje på” i dagens Danmark, nægter jeg at acceptere det. Jeg synes faktisk betydning 2 skal udraderes totalt. Og ingen vil savne ”spotte” her, for der findes altid et andet fuldt dækkende ord i sammenhængen. Mit ønske for dit og mit sprog er at vi løfter verbet ”øjne” ud af sin mere og mere afsondrede og begrænsede tilværelse i frasen ”øjne muligheden/chancen” og sætter det ind i det frie og flydende sprog igen. Det kan ikke altid være det ord der smider ”spotte” på porten, men det bør være det foretrukne når det kan. Og så er det kun et spørgsmål om tid før vi vænner os til det som det naturligste i verden.

Her er et par standardsætninger: ”Vi øjnede indtil flere kendte mennesker i Magasin i onsdags”, ”Kan du øjne en lakrids for mig i den der slikpose?”, ”Se og Hørs udsendte øjnede efter nogen tid den stangstive Robinson-amazone i menneskemylderet foran Park Café.”

Og så vil der måske også komme en dag hvor man ikke behøver at bruge ”finde” eller ”opdage”, men helt naturligt vil kunne sige: ”Hjælp os med at øjne fremtidens talenter.”

_

Udsalg

Her kan man virkelig tale om at sælge ud. På dansk er ”sale” jo flertal af ”sal”, som i sin primære betydning er et ”stort, ofte fint udsmykket rum der bruges ved lejligheder hvor mange mennesker er samlet, fx til fester, koncerter eller opvisninger”, for nu at tage Den Danske Ordbogs beskrivelse – og hvis sale ikke skal indgyde forestillingen om flere af disse store rum, skal man som dansker virkelig lægge sig fladt ned.

Se nu bare her. Designsale. Store, flotte designsale, tænker man, måske til at holder internationale konferencer i?

Nå, nej, det var så udsalg af designmøbler. Vi takker for at denne annoncør i det mindste ikke har ordfragmenteret lortet, men ryster lidt på hovedet alligevel.

Snakkede jeg om at lægge sig fladt ned? Her sker det på ryggen og i lystig omfavnelse med dette SALE. Lad os da bare ydmyge vores sproglige identitet med en varm og klæg indsprøjtning globish for øjnene af alle.

(Her gik den så ikke længere. Man skal passe på med at inddrage reklameskilte på en sprogblog hvis man gerne vil holde sig til ét emne og dette emne ikke er ordfragmenteringer. Her påstås at ligge i alt 2.013 produkter i forretningen, men jeg tror minsandten de taler om deres 2013-produkter, altså dem fra året 2013.)

Men for hvis skyld står der SALE, SALE, SALE overalt?

STOP, jeg kender dit gudsjammerlige svar: Udenlandske turister. Right?! Men så lad mig spørge på en anden måde: Er der noget som helst ved synet herunder som en udlænding ikke til fulde vil kunne forstå signalerne i?:

Når det kommer til stykket, er det såmænd nok slet ikke for de rige turisters skyld at der står SALE i butiksvinduerne. Nej, vi har i langt højere grad at gøre med det der hedder autokommunikation – en betegnelse som sædvanligvis bruges om det en virksomhedsledelse gør når den tilsyneladende kommunikerer til hele offentligheden (i nyheder eller i reklamer) primært for hermed at tale til sine egne medarbejdere.

Der skal stå SALE for at danskerne – de helt almindelige flade danskere på hovedgaden i Haslev, Herlev og Hirtshals – ubevidst skal føle at denne butik og dens tilbud er på international omgangshøjde: Måske står Sarah Jessica Parker og kigger på den samme skjorte eller det samme ur lige nu i New York?

Anden meningsfuld funktion har ”SALE” simpelthen ikke, for er man fx krydstogtsamerikaner på tur i København, kan man sagtens hygge sig med sætte sig ind i småord som ”ja”, ”nej”, ”tak”, ”hej” og lære sig det lille ord ”udsalg” hvis man har brug for det – det er jo tydeligt at det står overalt hvor der er udsalg. ”Hvor er det sjovt, de kalder det ”OUDSALK”, nu kan jeg 7 ord på dansk!” Anderledes hvis der står SALE: ”Nej, skriver de ”SALE”?!! Hvor er det synd. … Hvor er det ægte Danmark?”

_

PS: Du kan stadig nå at sende bud på fjollet brug af engelsk som fortjener en af de 24 pladser.

Bedste praksis

[bæsd praaagtis] – hvor åndssvagt lyder det lige? Temmelig åndssvagt i en dansk talestrøm, hvis I spørger mig. Ikke desto mindre er danske tekster i den politiske, forvaltningsmæssige og politisk-journalistiske sfære proppet med begrebet best practice, øjensynligt fordi nogle djøf’ere ikke helt har været trygge ved at ”bedste praksis” ville blive taget alvorligt som begreb.

Denne sprogligt uselvstændige trang til at anføre, ophøje eller ansvarsfraskrive sig et begreb ved at lade det stå i engelsk, er en af hovedkilderne til meningsløse anglicismer i det danske sprog. For tænker man nærmere over det, er det en misforståelse ikke at bruge det danske sprog når fx ”bedste praksis” står ledigt og betyder præcis det samme. Når vi holder begrebet i engelsk, tænker vi i mindre grad over hvad ordene egentlig betyder, og vi får på en og samme tid for megen respekt for begrebet og for megen distance til det. En pædagog synes at hun har fundet en ”god praksis” eller en ”bedste praksis” for hvordan hun får børnene til selv at rydde mest muligt op klokken 16, hvorimod den kommune hendes institution ligger i, har skrevet til institutionslederen om ”best practice” for forældreinddragelse. Denne sproglige distinktion er falsk og fremmedgørende. Bedste praksis er bedste praksis, og der er ikke andet.

Hermed begynder vi blødt på denne sprogrenserkanon eller sprogrenser-julekalender, med et engelsk udtryk som det ligger lige til højrebenet at omsætte til dansk, og som mange heldigvis også bruger på dansk. Jeg lover at det bliver mere kringlet og kreativt senere, men lad os for i dag slå fast at ”bedste praksis” rent sprogligt er bedste praksis.

_

PS: Du kan stadig nå at sende bud på fjollet brug af engelsk som fortjener en af de 24 pladser.