tirsdag den 3. december 2013

At øjne

”Hjælp os med at spotte fremtidens talenter!”

Mig? Nej, tak. Jeg synes talent er noget der skal hyldes. Hån og latterliggørelse forekommer mig at være noget nær det modsatte af hvad man bør udsætte talenter for, uanset hvori deres talent består.

Sådan tænker jeg altid når en tv-vært, en reklame, en artikel eller lignende taler om at spotte noget. Og uanset hvor meget jeg gerne vil være imødekommende og forstående og indse at der menes ”finde”, ”få øje på”, ”øjne”, ”opdage”, kan jeg ikke undgå den kamp i mit hoved mellem to betydninger som er så diametralt modsatrettede at de sjældent kan leve i fredelig sameksistens. Stakkels talenter. Stakkels pige med violin, stakkels fodbolddreng, stakkels lille iværksætter. Jeg tænker på kolde, forhånende bemærkninger. Jeg tænker på fnysen, der måske udvikler sig til spyt (som passer så godt til spot og spe), og bliver jeg ikke afbrudt, kan jeg ende ved decideret stening. I kommunikationsverdenen hedder det ”støj”. Støj er noget der opstår hos modtager hvis budskabet ikke er entydigt eller klart nok, og støj er noget man skal undgå.

Spotte i betydningen opdage eller få øje på har ifølge Den Danske Ordbog været kendt på dansk siden 1973. I 70’erne og 80’erne har denne betydning næppe fungeret som andet end et eksotisk sprogligt sidespring. Og jeg vil tro at vi skal cirka 20 år frem før der så meget som tages tilløb til den situation vi har i dag hvor der spottes overalt og aldrig i en negativ betydning.

Lad os stoppe gætterierne og tilvejebringe noget empirisk materiale. Jeg har brugt et par lange timer på at søge i Infomedia og lave følgende grafik. Det viser sig at jeg havde ret. I 1992 fungerer cirka 3 ud af 5 forekomster af ”spotte” og bøjninger heraf i betydningen håne og latterliggøre. Ti år senere, i 2002, er antallet af forekomster omtrent femdoblet (efter vægtning, se noterne i grafikken), hvilket må siges at være sensationelt for et ord som hverken betegner en ny opfindelse eller et nyt livsvilkår – og væksten skyldes udelukkende den anden brug af ”spotte”. Endnu ti år senere, i 2012, er femdoblingen så at sige fordoblet.

Bag disse tal gemmer sig yderligere et par oplysninger.

1) De tre konkrete forekomster af betydning 1 som danner baggrund for den skønnede fordeling i 2002 og 2012, er udelukkende bøjet i lang tillægsform, altså ”spottende”, fx ”hendes spottende bemærkninger”. (Derudover har jeg været nødt til at kassere en forekomst fordi betydningen var decideret uforståelig.) Åbenbart er betydning 1 efterhånden så glemt at man kun tør bruge den i bøjningen ”spottende” som sjældent giver mening i betydning 2 og dermed ikke kan misforstås. I 1992 er billedet noget anderledes: Af de 30 tilfælde af betydning 1 her er kun 12 bøjet ”spottende”, så i 1992 er der altså 18 tilfælde af enten ”spotte”, ”spotter” eller ”spottede” i betydning 1. Sådanne tilfælde er der nok også i 2002 og 2012, men held og lykke til den der måtte have tid, med at gennemgå hhv. 543 og 948 forekomster, hvoraf kun en brøkdel udgør betydning 1, for sandsynligvis blot at kunne konkludere at ”spottende” har tendens til at erobre hele feltet i betydning 1.

2) I 1992 synes det typiske eksempel på ”spotte” i betydning 2 at være ”spotte et emne på en bar”, altså udse sig en partner eller lignende. Konteksten er flirt, sprogtonen er agentfilmagtig, og eksemplerne findes hyppigst i BT og Ekstra Bladet. I 2002 ”spotter” man alt i avisspalterne, og jeg fornemmer at accelerationen har taget fart med disse tre typer: ”nogen spotter en trend”, ”en klub spotter et fodboldtalent” og ”et ugeblad spotter en kendt”.

Uanset hvor meget ”spotte” har ædt sig ind på ”finde”, ”udse”, ”opdage”, ”se” og ”få øje på” i dagens Danmark, nægter jeg at acceptere det. Jeg synes faktisk betydning 2 skal udraderes totalt. Og ingen vil savne ”spotte” her, for der findes altid et andet fuldt dækkende ord i sammenhængen. Mit ønske for dit og mit sprog er at vi løfter verbet ”øjne” ud af sin mere og mere afsondrede og begrænsede tilværelse i frasen ”øjne muligheden/chancen” og sætter det ind i det frie og flydende sprog igen. Det kan ikke altid være det ord der smider ”spotte” på porten, men det bør være det foretrukne når det kan. Og så er det kun et spørgsmål om tid før vi vænner os til det som det naturligste i verden.

Her er et par standardsætninger: ”Vi øjnede indtil flere kendte mennesker i Magasin i onsdags”, ”Kan du øjne en lakrids for mig i den der slikpose?”, ”Se og Hørs udsendte øjnede efter nogen tid den stangstive Robinson-amazone i menneskemylderet foran Park Café.”

Og så vil der måske også komme en dag hvor man ikke behøver at bruge ”finde” eller ”opdage”, men helt naturligt vil kunne sige: ”Hjælp os med at øjne fremtidens talenter.”

_

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar