tirsdag den 17. december 2013

Rune og forbeholdene

Første gang jeg mødte det, tænkte jeg: De mener I ikke. Det mener i kraft stejle mig ikke. Hvad fanden laver dette ord i dansk? Sådan har jeg det stadigvæk, og det er en følelse helt uden forbehold. Der er ingen grund til at slæbe ”disclaimer” ind i dansk. Ingen som helst grund. Hører du efter, Rune Skyum-Nielsen?

Jeg har sikkert haft disse mine første chok på det decideret anglofiliperverterede Kommunikationsforum, hvor jeg ellers af og til i en periode på 10 år (som praktikant, skribent og korrekturlæser) har forsøgt at rette lidt op – dog nok mere på det der var værre. Og ”disclaimer” er da også hovedsagelig at finde i webmedier, ikke mindst i kommentarspor af caffelatteretorikere, sprogligt inkompetente men til gengæld medieliderlige kommentatorer, fucked up RUC-studerende og corporate communication-typer.

En søgning på Infomedia i de mere etablerede (og relativt mere velskrevne) medier – nemlig de otte aviser Berlingske, BT, Ekstra Bladet, Information, Jyllands-Posten, Kristeligt Dagblad, Politiken og Weekendavisen – giver i de seneste 24 år (altså fra og med 1990) kun 29 hit, heraf 27 gyldige. Det er sandsynligvis mindre end en promille af brugen af ”disclaimer” i offentlige danske tekster generelt, men de 26 hit der ligger inden for de seneste 12 år, afspejler dog den kedelige udvikling:

Heri har Rune stor andel, men det kommer vi tilbage til.

Det allerførste hit daterer sig dog til 4. december 1992, hvor Bo Green Jensen spiller sprogsmart i en artikel i Weekendavisen om oversatte krimiromaner:
>> Faste Tony Hillerman-læsere vil nikke genkendende til reservaterne og den indianske begrebsverden, men man skal lige huske på Altieris indledende disclaimer: […]

Denne ikke-introducerende brug af ordet er lige så enestående på dette tidspunkt som den er arrogant. Men man må formode at han i sin fascination af det amerikanske (og med tanke på sine litterære kompetencer inden for det angelsaksiske) har brugt ordet mere som ananas i egen juice end som noget der skal puttes ind i dansk.

Det sker heller ikke, for der skal gå hele 10 år før der igen er et gyldigt søgeresultat på ”disclaimer” i de pågældende otte aviser. Midtvejs, nemlig i 1997, omtaler musikanmelderne Anders Rou Jensen og Jens Jam Rasmussen nummeret ”Disclaimer” af det californiske lorteband The Offspring i henholdsvis Politiken og BT, men det tæller jo ikke i denne sammenhæng. Og så har vi fra 2002 de i alt 26 hit som indgår i ovenstående grafik.

Fra et mere systematisk perspektiv har vi altså den egentlige begyndelse i 2002. Og bag den kronologiske – men lette – gennemgang af samtlige 26 hit jeg giver her, skal man huske trykket ude fra webmedierne og ind på de etablerede medier. Anglofiligeneratoren Kommunikationsforum blev stiftet i 1999, som så meget andet på nettet, og tog fart omkring 2001-2003, bare for at tage et eksempel.

Hvad vi ser de første år, er tydeligvis kun hvad der kan diffundere ind på avisredaktionerne via citater og via mere faglig jargon. Der er tydeligvis en sprogbevidsthed som siger at ”disclaimer” er et unødvendigt engelskklingende ord som ikke har noget at gøre i dansk, og i begyndelsen holdes det stort set altid ud i strakt arm med et indføjet ”såkaldt”. Men omkring 2008 synes det at briste. Og Rune bliver musikskribent på Information.

Lad os se på det.

Første tilfælde indtræffer den 4. juli 2002 i Jyllands-Posten i en artikel om ”telefup”:
>> Klikker man f.eks. på Moden/ISDN, dukker en såkaldt disclaimer op. Det er en ansvarsfraskrivelse, og i den engelske tekst kan stå, at nu foretages opkald til eksempelvis Skt. Helena.

Den 10. maj 2004 bruger Information ordet i en anmeldelse af Holger K. Nielsens "Venstrefløjen i en ny tid":
>> For mange sætninger begynder simpelthen med det, man på engelsk kalder en disclaimer, altså en bemærkning, der tager luften ud af det efterfølgende argument.

Igen er det Information der den 7. juni 2004 i en tv-anmeldelse om bl.a. det amerikanske program Dr. Phil skriver:
>> Det er den slags produktinformationer, som på engelsk betegnes som en disclaimer: Du er selv ude om det, hvis du spilder kaffen, vi har advaret dig: Den er varm. Kort sagt: en del velmenende advarsel, en del ansvarsfralæggelse.

Den 14. august 2004 er Information klar til uden forklaring og uden distance at bruge ”disclaimer”, og det sker i præcis den betydning som synes uundværlig for en hob af anglofile skribenter i dag, altså mere som en retorisk foranstaltning. Den skyldige skribent er Oliver Stilling:
>> [Disclaimer: Denne klumme virker privat snarere end personlig. Det er den ikke, selv om den måske kan opfattes omklamrende lige i begyndelsen. Den handler lige så meget om dig som om mig. Den handler om at være et lille menneske. Og det kender du jo godt.]

Her har man jo traditionelt ikke brugt ord som ”forbehold”, ”undtagelse” eller ”ansvarsfraskrivelse” (hvem helvede ville også nogensinde bruge sidstnævnte?) på dansk. Næ, man har da bare brugt et ”NB:”. Og det er jo nok dér vi har balladen. Man er blevet god til engelsk og tror at alting skal siges med de samme indholdsmæssige byggesten på dansk, fordi man samtidig har glemt dansk – og hvis ordet så ikke eksisterer lige på dén måde, trækker man det engelske ind i manegen for at vise hvad man kan.

Den 15. maj 2006 skriver Kristeligt Dagblad om noget religiøst hejs i forbindelse med filmen med den ordfragmenterede titel "Da Vinci [manglende bindestreg] Mysteriet":
>> Da det ikke rigtigt så ud til at trænge igennem hos producenterne, har man som en sidste udvej anmodet om, at filmen bliver forsynet med et dementi (disclaimer) af påstandene om den katolske kirke.

Man er ikke helt sikker på at det anvendte danske ord, ”dementi”, er det rette eller er dækkende, hvorfor man ser sig nødsaget til at referere det engelske i parentes. Smart rygdækning, men sprogligt set en ynk.

Den 12. marts 2008 skriver BT (dengang B.T.) om at det er sundt at pjække, og ser sig derfor nødsaget til at sætte den retoriske forbeholdsetikette på:
>> Disclaimer: B.T. inviterer ikke læserne til at pjække i bunkevis, men vil gerne opfordre alle til at være opmærksomme på symptomer på stress og udkørthed.

Igen er ordet helt overflødigt. Man kunne nøjes med en farvet boks.

Nu kommer Rune!

Den 10. november 2008 skriver Rune Skyum-Nielsen nemlig en pladeanmeldelse i Information:
>> Den 32-årige dansk-pakistaner lægger ellers kreperligt ud. Titelnummeret åbner med en disclaimer, når Waqas nærmest undskylder baggrunden for sin enegang med, at det måske ender i "et langskud, men hey hey/ så længe vi kan stå inde for det, er det helt okay".

Fint skrevet, men man kan jo se, alene på den grammatiske sætningsbygning, at ”disclaimer” er proppet ind i en sætning hvor der allerede står ”undskylder”. I stedet kunne du, Rune, jo bare have skrevet: ”I titelnummeret åbner Waqas nærmest med en undskyldning [konstruer selv resten].” Og man kunne selvfølgelig også formulere det på mindst 27 andre måder, men ”disclaimer” er virkelig overflødigt. Du vil bare have det ind. Hvorfor? Måske bliver vi klogere næste gang, for Rune kommer igen.

Den 16. december 2008 propper en kilde grimrianen ind i Jyllands-Posten. Dette – kilders sprog i citater – er de ellers sprogbevidste etablerede medier sårbare over for. Artiklen handler om IT Factory:
>> »[...] Til gengæld sender man så en disclaimer med, som fortæller, hvad vurderingen ikke må bruges til, og hvor banken fralægger sig ansvaret for vurderingen,« siger en kilde i branchen.

Efter at jeg har konfereret med USA-korrespondent Annegrethe Felter Rasmussen om et kommende emne i denne kanon, er det med lettelse at jeg konstaterer at hendes ”disclaimer” den 20. marts 2010 i Information holdes ud i strakt arm. Det sker i slutningen af en boganmeldelse:
>> Endelig en disclaimer, som det vist hedder på angloficeret dansk: […]

Nemlig!

Men hendes avis kan som bekendt også selv. Den 12. februar 2011 er Information på den igen:
>> Hvis løsningen på retssagen bliver en disclaimer på hele projektet omkring Suverænen, bør det selvfølgelig ikke være den klassiske: »Alle personer i denne tekst er opdigtede, og enhver lighed med nulevende eller afdøde personer er tilfældig.«

Den 24. juni 2011 er det Berlingske der sprogforpestes af en kilde i en artikel om et medicinsk produkt:
>> »[...] Hver gang de siger noget om brug uden for godkendelse, bør det ske med en disclaimer,« siger Steffen Thirstrup.

Så kommer vi til Ditte Giese – en skribent der holder en feministisk fane højt, men som hændeligt lader sit sprog drug-rape af amerikansk i fuld offentlighed. Hendes brug af ”disclaimer” den 27. januar 2012 i Politiken i en artikel om Lauryn Hill kommer derfor ikke som den store overraskelse:
>> Nogle gange hiver hun sine seks børn med på scenen. Hun kommer næsten altid et par timer for sent. Og starter alle koncerter med en slags disclaimer om, at Ms. Hill desværre lige præcis i aften er meget hæs, og at publikum derfor må undskylde hendes begrænsede stemme og uoplagthed. Så kommer hun på scenen, som regel med kæmpe hår og en masse makeup rundt om de vilde øjne, mens hun vrøvler i mikrofonen. Og så står man der og bliver ked af det.

Jeg kan godt lide hele scenen og den rørende oprigtige udtoning af tekststykket, men ”disclaimer”? Ja, måske findes der ikke lige det rette ord bare at putte ind her (i betydningen rituelt/bombastisk annonceret forbehold), men der er 117 mulige, og sandsynligvis bedre, omskrivninger. Ligesom hos Rune virker ordet opsøgt.

(Jeg kan heller ikke lide det amputerede led ”Og starter alle koncerter med …”. Hvis du vil have punktum her, må du tage nyt afsæt med en ny helsætning: ”Og så starter hun …”. Det andet kan man ikke byde en læser.)

Inden Rune kommer tilbage, kan jeg fortælle at en filosofi-ph.d.’er får følgende pløjet ind Politiken den 13. august 2012 i et debatindlæg:
>> I gamle dage var der ofte en anbefaling fra producenten på varen (Denne vare lever op til de højeste standarder!, men i dag er der som oftest en disclaimer (Dette produkt må ikke fryses, skal spises inden osv.), […].

Samme dag, den 13. august 2012, er Rune Skyum-Nielsens pladeanmeldelse i Information forsynet med en genial rytmisk overskrift. Den hedder ”Bøssemanden indtager hiphoppen”. Jeg håber du selv har fundet på den, Rune, for det andet jeg vil sige, er ikke ros. Ja, jeg behøver vel heller ikke at sige så meget, for det taler jo for sig selv:
>> Selvom Kanye West siden var manden, der indførte disclaimer-udtrykket »no homo« via en af sine mindre gennemtænkte punchlines, tyder meget på, at det mest går én vej.

Igen er ordet proppet ind. På normalt dansk ville det ikke være nødvendigt at skrive andet end hvad manden sagde, og lade det gøre sin virkning.

Nu er det Jyllands-Postens tur til at selv at bruge ordet. Det er den 1. december 2012 under ”Kulturklip”:
>> Falske nyheder, kalder The Onion deres historier på hjemmesiden, men denne disclaimer lader sig åbenbart ikke oversætte til kinesisk.

Og den 22. december 2012 er en debattør på færde i Berlingske:
>> Hvis man skulle tro Liberal Alliance (Disclaimer: hvilket man helst bør undgå), skulle det jo nærmest være umuligt at starte og tjene penge på private virksomheder i Danmark.

En normal rettelse her ville kunne fortages med 11 slag på delete-tasten, for ordet er jo helt overflødigt. Men det er ikke desto mindre proppet ind som gav det adgang til en eller anden form for adel. Her giver det kun dadel.

Og mens vi venter på Runes tredje ”disclaimer” i Information, kan vi lige tage to leverancer til samme avis fra Center for Vild Analyse. Den 22. december 2012 hedder det:
>> Meddelelsen blev dog fulgt op af en slags disclaimer, der tilføjede, at ministeriet ikke kunne afvise, at der fortsat, også selv om Jorden skulle overleve dommedag, ville forekomme »snestorme, tornadoer, oversvømmelser, transportproblemer, manglende fødevaresikkerhed og problemer med varme-, elektricitet-og vandforsyninger.«
Og den 19. januar 2013 hedder det:
>> Det er i grunden en bemærkelsesværdig disclaimer, som akkompagnerer tv-serien Borgen, der nu ruller på tredje sæson på DR1. En traditionel disclaimer vil netop afvise enhver tilsigtet lighed med afdøde eller nulevende personer, for at undgå konflikter og injurieanklager. Imidlertid virker det som om, Borgen gør noget lidt andet, når der i rulleteksten står: »Begivenheder og personer i Borgen er fiktive – men inspireret af virkeligheden.

Ordet ”forbehold” synes i begge tilfælde at dække hvad Center for Vild Analyse mener.

I et debatindlæg i Politiken den 25. april 2013 tages et spring tilbage til en mere faglig medikoindustriel brug af ”disclaimer”:
>> Endvidere skal en sundhedsperson i forbindelse med præsentationer, publikationer og interaktion med råd og medier oplyse om samarbejdsforhold med industrien (disclaimer).

Men vi skal ikke kede os længe før Rune Skyum-Nielsen er der igen. Den 8. maj 2013 får Informations læsere atter glæde af Runes yndlingsord:
>> Titlen ligner unægtelig en disclaimer for det ofte tyndbenede indhold på den 13 numre lange sag.

Den 6. juni 2013 vil Berlingskes chefredaktør, Tom Jensen, ikke holdes udenfor længere:
>> Inden man læser videre her, er det nok på sin plads at komme med en disclaimer: Jeg er boligejer.

Sådan! En rigtig ”disclaimer” allerøverst på artiklen. Og den er fuldstændig overflødig i sin retoriske selvhævdelse, for man kunne jo bare have vævet det ind i indledningen som et helt almindeligt forbehold.

Den 16. juli 2013 viser Mikkel Bruun Zangenberg i en boganmeldelse i Politiken at han også forstår at bruge ordet:
>> Forrest har hun en ironisk disclaimer, hvori det hedder, at »Hovedpersonen i denne bog er fiktiv«, etc.

Og Lars Nielsen i Jyllands-Posten den 27. juli 2013:
>> Vi kan være på vej mod et opsving igen, skriver de med et forbehold – det hedder "disclaimer" på økonomdansk – der er længere end deres "analyse".

Nej, Lars, det er desværre ikke kun på økonomdansk, men du har ret i at det helt rigtige ord i den sammenhæng er ”forbehold”. Så dit indskud er inderlig overflødigt, men du vil selvfølgelig gerne være med i klubben.

Den 24. august 2013 fortæller Berlingske for 117. gang om hvad DR-værter kan tillade sig:
>> Lederen af den journalistiske uddannelse på Syddansk Universitet, Peter Bro, der har skrevet to lærebøger i såkaldt aktivistisk journalistik, mener, at DR burde have droppet dette indslag i »Monte Carlo elsker jøderne« eller som minimum advaret seerne med en såkaldt »disclaimer«, der forklarer eller advarer om programmets virkemidler.

Netop som vi atter kedes af den kronologiske gennemgang, dukker den røde tråd, Rune Skyum-Nielsen, op igen. Den 29. oktober 2013 lykkes det ham for fjerde gang at reclaime sin retoriske street-quality for 30+ med ordet ”disclaimer” i en anmeldelse af Nik & Jay:
>> Til gengæld er der brug for sådan en disclaimer, hvis linjer som »Når de skriver om mig, 'legende' / læser jeg det som legende« skal glide ned [...].

Og endelig, den 5. november 2013, vil nyhedschefen på Berlingske, Peter Suppli Benson, også være street:
>> Disclaimer: Indholdet af nedenstående kommentar skal på ingen måde ses i den forestående sag mellem Jyske Bank og DR.
>> Hvorfor nu en disclaimer? Jo. Hvis det ikke allerede skulle være gået op for de fleste, så […].

Behøver jeg at sige mere?

Kanonen øverst skyder ”disclaimer” væk, og i røgskyen står både ”forbehold”, ”fralæggelse” og ”fraskrivelse”. De to sidste forslag er mere anvendelige i omskrivninger – for eksempel fraskriver man sig noget. Men som ovenstående eksempler har vist, er der en fjerde mulighed som meget vel kan være oplagt at bruge med samme hyppighed som ”forbehold”, nemlig at droppe den måde at sige det på – at sætte ingenting eller et NB i stedet og holde op med partout at tænke på engelsk og i varedeklarationsagtige markeringer – eller netop gøre dette med grafiske virkemidler i stedet. Vi har klaret os temmelig fint uden disclaimer-tankegangen indtil for ganske nylig.

Nå jo, en ting mere er der da at sige: Året er ikke forbi endnu. Rune, du har stadig to uger til at lave endnu en pladeanmeldelse hvori du påklistrer en ”disclamer”, og så må jeg jo lave grafikken om.

Disclaimer: Som dagens sene publicering lige før 23.59 antyder, er dette julekalenderafsnit skrevet under et vist tidspres – jeg kan jo ikke bare lade det ligge til næste dag. Derfor vil jeg meget undskylde hvis jeg over for navngivne personer ikke har haft tid til at veje ordene på en guldvægt, endsige tænke mig om.

_

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar