Sådan en dims må vi også have

Jeg ville ikke opleve den allerstørste vægring ved at kalde nye elektroniske hjælpemidler for ”gadgets” hvis det ikke var for den implicerede fonetik. Noget skal de jo hedde. Men ”gadget” er simpelthen for langt ude for et snakketøj kalibreret til dansk. Ja, jeg synes faktisk ”gadget” er så underligt at det er decideret forkasteligt.

Men det er det åbenbart ikke for et engelsk snakketøj. For ifølge dette opslag på Wikipedia er ”gadget” sandsynligvis opstået som pladsholder, eller universalord, for fx et stykke værktøj eller andet man ikke lige kunne huske navnet på. Det kunne også være nye opfindelser. Tænk at et ord som mit danske mundtøj finder særdeles akavet, grimt og væmmeligt, af englænderne er valgt helt frivilligt som et universalord, simpelthen i betydningen ”tingest”. Vi er formentlig ikke bygget forskelligt, men hele den lydlige kontekst i ens modersmål skaber formentlig henholdsvis fidus til og fremmedgørelse for forskellige lydlige udtryk – som følge af både muskulær, musikalsk og mental tilvænning.

Ifølge samme opslag gav forskerne på Manhattan Project den første atombombe (den som blev sprængt i New Mexico som en prøve for den næste i Japan) øgenavnet The Gadget. Igen ville den naturlige danske oversættelse være Tingesten.

I anden halvdel af det 20. århundrede begynder ordet ifølge artiklen så mere og mere at konnotere noget kompakt og mobilt finteknisk grej som kan forbløffende meget. Og det er den betydning, blot snævret ind til elektroniske hjælpemidler, ordet ”gadget” bruges til nu i Danmark. Men i denne indsnævrede betydning er ”tingest” for bredt.

Det er ”dims” i og for sig også, bortset fra at det er snævret ind til at gælde en lille ting – eneste definitionsforskel på ”tingest” og ”dims” ifølge Den Danske Ordbog er faktisk at en dims altid er lille. Sammenlign selv:

tingest
genstand som man ikke kender eller kan huske navnet på

dims
lille genstand som man ikke kender eller husker navnet på

Men ”dims” er et halvvejs ledigt ord som vi godt kan give et rigtigt job, eller flere. På samme måde som ”gadget” i den engelsksprogede verden i hvert fald i én betydning er mere specifik end den oprindelige betydning, kan vi også uden problemer vælge at bruge ”dims” i en mere specifik betydning (selv om ordet stadig også kan have en bredere betydning). Det er et dejligt ord som passer glimrende til formålet. Det indrimer (vokalmæssigt) på ”ting” og ”bling-bling”, hvilket må siges at være passende lydlige konnotationer. I øvrigt støtter Nikolaj Sonnes DR-program ”So ein Ding” indirekte valget af ”dims”, eftersom ”dims” kommer af det tyske ”Ding”. Sådan en dims må vi også have!

Dims, ting og bling-bling på én gang.

Jeg forstår på Wikipedia-opslaget at ”gadget” også betyder computerprogram på engelsk. Hvis det også skulle være tilfældet i en dansk brug af ordet, er det ikke dæmret for mig endnu. Jeg vil i hvert fald mene at hvis en ”gadget” ikke ligefrem skal være en fysisk genstand, så skal den som program betragtet som minimum fremstå visuelt på skærmen, gerne i ikonisk form, og den betydning kan ”dims” også sagtens komme til at klare. Et bagvedliggende program hedder under alle omstændigheder bare et program, så det skulle ikke være det store problem at trække grænsen mellem ”program” og ”dims”. Jo, så er der selvfølgelig det tilfælde hvor noget modificeres og man taler om en ny … feature. Da kan man ofte tale om ”egenskab”, men næppe altid, og jeg tror ikke selv på at ”feature” er et ord det giver mening at kæmpe for at udrydde. Begrænses, men næppe udryddes.

Udryddes skal ”gadget” til gengæld. Jeg gider ikke se det mere. Få det væk!

_