Da Tour de France sluttede på en lørdag

Kære læser. Her er en etapeplan over det forgangne Tour de France 2010:

Så vil du nok spørge: Hvorfor skal vi kigge på den?

Det vil jeg svare på om lidt. Først må vi hellere afvikle dit andet spørgsmål: Hvorfor har jeg ikke fundet en oversigt på dansk? Jo, det beklager jeg også, men jeg har hos de større mediers Tour de France-sider, hvor jeg har kigget, simpelthen ikke kunnet finde noget så simpelt som en kortfattet etapeoversigt og med start- og målbyerne bare nogenlunde troværdigt stavet.

Og nu til det egentlige, dit første spørgsmål: Hvorfor skal vi kigge på denne etapeoversigt?

Det skal vi for at huske at det også i dette års Tour de France var sådan – som det altid er – at der er 1 prolog og 20 etaper, indimellem disse er der 2 hviledage, og det hele slutter en søndag på Champs-Élysées i Paris.

Det er vel nok en viden som de fleste almindelige tv-seere, for slet ikke at tale om Tour de France-entusiaster, kan i søvne. Men den er værd at opfriske før man kigger i dette magasin:

Det officielle Tour de France-magasin med B.T. og TV 2 som underskrivere.

For hvad søren er det der sker på den anden hviledag, onsdag den 21.? Her er ingen hviledag i det officielle Tour de France-magasin, som i stedet er på vej ud på torsdagens 17. etape til Tourmalet en dag for tidligt:

Torsdag, hvor den 17. etape til Tourmalet i virkeligheden køres, er det officielle Tour de France-Magasin så i stedet ude på 18. etape til Bordeaux:

Og fredag, hvor verdens største cykelløb har målby i Bordeaux, mener det officielle Tour de France-magasin at vide at der skal være individuel tidskørsel:

Der er selvfølgelig ikke i sig selv sjovt eller bemærkelsesværdigt at dagene på grund af den første fejl skubbes fortløbende, men det er alligevel vildt at producenterne af det officielle Tour de France-magasin ikke opdager at de har sat Tour de France 2010 til at slutte på en lørdag:

Så hjerteligt tillykke med kandidaturet til årets korrekturbommert.

Og det er bestemt ikke alene en korrekturlæsers ansvar. Hvis ikke korrekturlæseren forventes at have forstand på Tour de France, er det i meget lille grad korrekturlæserens ansvar, for så har det jo ingen ende hvad man skal sidde og dobbelttjekke. Tværtimod må det primært være redaktørens ansvar at kaste et blik på det færdige produkt før det går i trykken, og kritisk tjekke at der ikke er kæmpebrølere i den overordnede helhed af elementer i et blad. Det største ansvar ligger naturligvis hos det tarvelige sjuskehoved som i første omgang har sat en forkert kalender.