Jeg gjorde store øjne da jeg for et par uger siden – forvildet ind på Sporten.dk i anden sammenhæng – så dette i højrespalten:
Selve billedet har ikke noget med sagen at gøre – det refererer til hunulve-artiklen. Imidlertid indfanger billedet jo opmærksomheden hen til de andre ”Go’ Lir”-overskrifter, og kommer også til at interferere med den øverste overskrift som er den der fik mig til at spærre øjnene op:
”Brækhus knækkede blondinen”
Er Paradise Hotel nået nye dybder i den menneskelige dårskabs navle? Eller hvad søren går den overskift ud på?
Vi har jo hele to opkastningsmetaforer i henholdsvis ”knækkede” (man kan tale om ”at knække sig”) og i, ja … ”brækhus”. Hvad pokker er det? Kunne man forestille sig et overbrækket Big Brother-agtigt hus efter en fuldefest med nogle linselusede unge mennesker? Jeg vil i hvert fald ikke afvise at jeg i forsøget på at få mening ud af overskriften anspores den møgulækre fantasi eller forventning at artiklen handler om en blondine der brækker sig på grund af lugten i et hus hvor alle andre har brækket sig. Det får da på en eller anden måde ”Brækhus knækkede blondinen” til at give mening.
Det måtte opklares, så jeg klikkede videre:
Okay, wrestling …
Måske mudderwrestling? Og hvad har det med bræk at gøre? Det er fandeme ulækkert.
Nej, boksning:
A’hva’?! Det er en der hedder Brækhus!
Ja, nemlig: En norsk bokserinde, og det er – i modsætning til alle signaler og konnotationer i billedet – ikke den brækmønstrede top til venstre, men derimod den det nydelige, sydøstasiatiske ansigt til højre. Billedet er taget før ”boksebabe-braget”, hvor kropssproget hos Mikaela Laurén synes at sige: ”Jeg vinder!”, mens kropssproget hos Cecilia B… synes at indføje et ”Men …” – et ”men” som så skulle vise sig at holde stik.
Apropos ”men” … men der melder sig et spørgsmål:
Kan dette menneske virkelig hedde Brækhus til efternavn?
Er disse nordmænd ikke klar over hvilke associationer det skaber hos en dansker? De må da for fanden vide at den er helt gal.
Nå, men hvis vi tænker os om, er der vel en god grund til at sådan et navn kan opstå. ”Bræk” betyder ikke umiddelbart noget i sig selv på norsk, men det er svært at løbe fra at det er en sammensætning med ”hus” – ordet kan rimeligvis ikke knække andre steder end ”bræk-hus”, og hus betyder mere eller mindre hus på norsk.
Så hvad kommer bræk fra? Måske er det en skandinavisering af det engelske break, og så kunne efternavnet jo være dannet efter ”huset hvor solen står op”, eller et hus der ligger hvor en vej eller noget andet i landskabet knækker. Det var da et forslag, men med etymologi i særdeleshed skal man ikke tro; man skal vide. Derfor har jeg skrevet en mail til sprogprofessor Lars Sigurdsson Vikør på Universitetet i Oslo, Institutt for lingvistiske og nordiske studier, og han gav allerede den efterfølgende dag et brugbart svar.
Men et noget overraskende svar, vil jeg nok sige. Med bergensisk nynorsk bogstavering skriver Lars Sigurdsson Vikør følgende til mig:
”Brækhus er ein dansk skrivemåte av eit norsk gardsnamn Brekkhus (på Voss, Hordaland fylke) – mange norske etternamn stammar frå bondegardar, men er blitt fordanska fordi det såg finare ut når folk flytta til byen (Brækhus-familien er meg bekjent ein Bergens-familie). Brekkhus kjem av gammalnorsk "brekka", som betyr 'bakke', altså 'huset (eller 'garden') i bakken'.”
Brækhus kommer altså af Brekkhus der betyder huset eller husmandsstedet på bakken (”brekka” = bakke). Når det ikke staves Brekkhus, men Brækhus, er det fordi dansk ortografi har været finere i det urbaniserede Norge. Det kan være i tiden før 1814 hvor Danmark ejede Norge, men på et opfølgende spørgsmål svarer Vikør at det også kan være efter 1814, idet påvirkningen fortsatte længere (måske i protest mod at blive tvunget i union med svenskerne straks efter). Et slag på tasken om at Brekkhus er blevet til Brækhus i 1700- eller 1800-tallet er formentlig ikke så tosset.
Men tosset er det dog med Brækhus. For vi har altså den komplet absurde situation at det danske sprogøje der i dag vil se ”Brækhus” som noget temmelig ulækket, selv tilskyndede Brekkhus ændret til Brækhus fordi det for omtrent 200-300 år siden påvirkede nordmændene til at anse Brækhus for finere.
Jeg kan ikke lige nu lave en dybere etymologisk-historisk undersøgelse af bræk på dansk, men hvis man slår op i Ordbog over det danske Sprog, som dækker ældre dansk fra cirka 1700 til cirka 1950, kan man konstatere at bræk i betydningen opkast i hvert fald eksisterede før 1950. Blot ligger det som sidste betydningsmulighed, hvor det i dag, i Den Danske Ordbog, ligger som den første betydningsmulighed.
Så brugen af bræk i betydningen opkast er altså øget over tid, mens andre betydninger er faldet i hyppighed. Hvornår opkast-betydningen begyndte, ved jeg ikke. Men jeg vil gå ud af mit gode skind hvis det viser sig at brækhus på dansk kunne betyde ”opkastningshus” på det tidspunkt hvor nordmænd lokkedes til at stave deres ærværdige efternavn sådan.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar