mandag den 8. november 2010

Skriveiversen

hans kontante konkretlyriske gemyt har ingen visuelt sporbar flair for det kapriciøst flagrende i erotik

Formuleringen stammer fra Ebbe Iversens i øvrigt ligetil og klart formulerede anmeldelse af Jørgen Leths Det erotiske menneske. Her tager jeg et pænt uddrag af anmeldelsen, så formuleringen forstås i den rette kontekst:

//
Værre er det dog, at filmens titel rummer et falsk løfte. Tilværelsens erotiske dimension finder man i glimtet, antydningen og det delvis skjulte, men den slags opererer »Det erotiske menneske« slet ikke med.

I stedet er den fyldt med billeder af passive nøgne kvinder – præget af Jørgen Leths forkærlighed for farvede damer med frodig kønsbehåring – og skønt kameraet gerne zoomer ind på de mest intime dele af deres anatomi, kommer der altså ikke erotik ud af dét. Derimod opstår en lidt ubehagelig følelse af at sidde og kigge i en gammel gris' personlige fotoalbum.

Det er utvivlsomt uretfærdigt, for Jørgen Leths intentioner med filmen er garanteret noble, men hans kontante konkretlyriske gemyt har ingen visuelt sporbar flair for det kapriciøst flagrende i erotik, og derfor bliver »Det erotiske menneske« mere kedelig end kødelig.

Den lange række på- eller afklædte kvinder, der som marionetter vises frem i filmen, demonstrerer tilværelsens ulidelige liderlighed, selv om det retfærdigvis skal tilføjes, at filmen også rummer mange nærbilleder af instruktøren selv og altså ikke kun er voyeuristisk, men også narcissistisk. Man gaber og tænker, at nogle cykelryttere ville have gjort underværker.
//

At den indviklede formulering uden tvivl er ugens formulering i journalistkredse, understreges af at ATS i gårsdagens søndagsudgave af Politiken citerede den – uden reference. Og den er da også fantastisk … indviklet. Hovedsageligt fordi Ebbe Iversen kan formulere sig færdig uanset i hvilket hjørne han begynder sin sætning, og i dette tilfælde ikke har gidet, eller haft tid til, at overveje om det kunne gøres lidt enklere. Der er med andre ord en vis suveræn dovenskab i at aflevere sådan en sætning, og det kan heller ikke afvises at Iversen er helt bevidst om at den stikker ud fra resten af artiklen, og at han morer sig over det.

Samtidig rummer sætningen jo Iversens hovedforklaring på hvorfor Det erotiske menneske falder til jorden. Det er altså anmeldelsens nøglesætning, og det er ikke usandsynligt at en ældre herre af respekt for en anden ældre herre løfter en sådan sætning op over pøbelen af ren og skær agtelse for den han kritiserer; men også for at give udsagnet omhyggelighedens vægt: Netop ved at udsagnet ikke er perfekt velklingende, men møjsommeligt at læse, vises en ydmyghed. Jeg tror nu ikke at dette er helt og fuldt bevidst fra Iversens side.

Lad mig pege på de udsædvanlige sproglige ting som hver især tærer lidt mere på hjernekapaciteten end normalt, og som tilsammen gør sætningen indviklet:

hans kontante konkretlyriske gemyt har ingen visuelt sporbar flair for det kapriciøst flagrende i erotik

1: Ingen af nominalleddenes kerner, ”gemyt”, ”flair” og ”flagrende”, danner solide grundpæle for forståelsen, men er på hver deres måde ”forskudte”:
1a: Grundleddet, ”hans kontante konkretlyriske gemyt”, er en ejefaldskonstruktion.
1b: Med ordet ”gemyt” som kerne i grundleddet har sætningen en sjælden agens i forhold til at have flair for noget – det er usædvanligt at tale om at et gemyt har ”flair” for noget.
1c: Det tunge prædikat ”ingen visuelt sporbar flair for det kapriciøst flagrende i erotik” har et lille uhåndgribeligt ord, ”flair”, som kerne – det er en kolos på en lille lerfod.
1d: Nominalleddet ”det kapriciøst flagrende i erotik” (som er bygget ind i prædikatet) har en lang tillægsform, ”flagrende”, som kerne – og lang tillægsform er reelt et verbum (at flagre) der optræder som prædikat – og en sjælden gang som substantiv (subjekt eller objekt), hvilket sker her.
2: Ordet ”konkretlyriske” er Ebbe Iversens egen sammensætning – den er oplagt og forståelig, men kræver alligevel en tolkning som dybest set kun giver mening når man kender den egenskab i Leths sprog som MÅ være det Iversen henviser til.
3: Ordet ”kapriciøst” kan de færreste forstå før de har slået det op.

Det var 6 grammatisk-sproglige usædvanligheder samlet i én sætning.

Ud over disse, som tilsammen gør sætningen indviklet, bidrager ordene ”kontante”, ”visuelt”, ”sporbare” og ”erotik” yderligere til en æstetisk fornemmelse af fint smedejernsfiligranarbejde.

Men lad os nu prøve at forstå sætningen.

For at reducere ligningen en smule udskifter vi ”hans” med Jørgen Leths:

Jørgen Leths kontante konkretlyriske gemyt har ingen visuelt sporbar flair for det kapriciøst flagrende i erotik.

Det første vi må gøre for at analysere formuleringen sprogligt, er at få et overblik. Vi kan fx nedpakke to af de tre omfattende nominalled, så der tilbage står:

[Noget] har ingen visuelt sporbar flair for [noget].

Det er egentlig det mest indviklede ved sætningen der står tilbage her. De to nedpakkede nominalled er ikke så svære, bl.a. fordi de handler om noget velkendt, nemlig henholdsvis noget med Jørgen Leth og noget med erotik.

Det første ”noget”, nemlig ”Jørgen Leths kontante konkretlyriske gemyt”, er genkendelig hvis vi er bekendte med at Jørgen Leth i høj grad benytter sig af et konstaterende sprog. I en simpel udgave kunne man godt erstatte formuleringen med ”Jørgens Leths sproglige metode”. Formuleringen bliver som sagt lidt uhåndterlig af at det ikke er Jørgen Leth eller hans sprog eller metode der er kernen i formationen, men derimod hans ”gemyt”. Som kernen i sætningens agens (altså sætningens aktive grundled) er gemyt et ikke grammatisk forkert men dog pudsigt ord at sætte sammen med et mere personificerende verbum som ”at have flair for noget”. Gemyt er ligesom holdninger og synspunkter oftest kernen i et prædikat til et substantiv (grundled eller objekt): ”Han har et roligt gemyt”, ”Du finder altid et provokerende synspunkt. Og når vi gør gemyttet, holdningen eller synspunktet selv til grundled, kan vi normalt kun putte lighedstegsverber (prædikats- og sammenligningsverber) på – altså ”er”, ”har været”, ”vil blive”, ”tåler ikke sammenligning med” eller ”gør”, ”synes” osv. i lignende betydninger: ”Hans gemyt er altid roligt”, ”Deres holdninger synes mig noget forældede”. Man ville ikke kunne sige at en holdning havde flair for. At tale om hvorvidt et ”gemyt” har flair for noget, kræver derfor lidt grammatisk-kognitivt ekstraarbejde. Det kræver at gemyt er noget som kan besjæles – at et gemyt kan have evner og meninger – altså indre processer og ikke blot indbyggede egenskaber. Hvorvidt et gemyt kan have det, er mig bekendt sprogligt uafklaret (og findes derfor kun i dovne formuleringer). Men ”gemyt” giver mening forstået som ”Jørgen Leths fortællende persona”.

Det andet nedpakkede nominalled, nemlig ”det kapriciøst flagrende i erotik”, er grammatisk let nok at forstå. Så hvis man er barn, vil man acceptere at man ikke forstår indholdet, men dog vide præcis hvad det er man ikke forstår. Indholdsmæssigt vil det for mange – også andre end børn – nok kræve et ordbogsopslag. Lad os se hvad kapriciøst betyder? Ja, det betyder mere eller mindre noget med lunefuld. Det giver mening: Vi forstår at erotik kan have noget lunefuldt flagrende – lad os sige lunefuldt skiftende – over sig. Eller endnu mere forståeligt og forsimplet: erotisk tiltrækning er lunefuld og omskiftelig. Den kognitive sværhedsgrad øges som sagt af at det er den lange tillægsform ”flagrende” der spiller rollen som kernen i nominalleddet.

Lad os lige se på den nedpakkede sætningsstruktur igen:

[Noget] har ingen visuelt sporbar flair for [noget].

Ja, der er jo et tredje nominalled: ”(ikke nogen) visuelt sporbar flair”. Det handler om ”en evne til at visualisere” eller ”en evne til at fange”.

Vi kan altså oversætte Ebbe Iversens udsagn til eksempelvis:

Jørgen Leths konstaterende iagttagelser indfanger ikke erotikkens lunefulde væsen.

Dette er en simplere formulering, ikke nødvendigvis en bedre. Jeg kan godt lide Ebbe Iversens formulering, selv om den er grammatisk doven og generelt indviklet, snarere end den er sprogligt skarp. Jeg kan godt lide at den – som en undtagelse – bryder med almindelig journalistisk lix. Derfor er denne nørdede svømmetur blot ment som en service.

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar