onsdag den 30. marts 2011

Tveller i blade

Sådan skrev Berlingske for små to uger siden:

"72 procent af de danske gymnasiedrenge og
3,6 procent af pigerne ser porno på nettet, på
tveller i blade mindst to gange om ugen."

Med ret stor overbevisning om at der ikke er noget – hverken verbum eller substantiv – der hedder at tvelle eller en tveller, var jeg fra start næsten sikker på at der er tale om en slåfejl. Alligevel var jeg flere barske minutter om at knække nøden, og da jeg så endelig gennemskuede det, var det helt ligetil og ikke ligefrem nogen vanvittig stor fejl.

Kan du se hvad der skulle stå?

Ja, da jeg skulle lægge indlægget op, fandt jeg ud af at linjeskiftet foran "tveller" nærmest er en forudsætning for at man ikke lige kan se det (derfor de forcerede linjeskift).

2 kommentarer: