tirsdag den 18. september 2012

Strammet med for lav IQ


Berlingske 17. september 2012: Vi stemmer og glemmer.

Se lige igen på denne manchet/underrubrik:

Kun hver femte af de fynboer, der stemte Pernille Rosenkrantz-Theil (S) ind på Christiansborg ved sidste valg, kan komme i tanke om, at de stemte på hende.

Det første der slog mig da jeg så den, var at udsagnet kræver en dokumentation som er nærmest umulig at skaffe, medmindre man tænkte på dette allerede ved valget og lavede en exit-poll med det formål at lave en undersøgelse. Ellers kan man da ikke vide specifikt hvilke vælgere der stemte på Pernille Rosenkrantz-Theil, og det må være en klar forudsætning for at udtale sig om hvorvidt de har glemt det.

Men der har vist ikke været en så eksakt undersøgelse. Og det viser sig da også at underrubrikken er en sørgeligt uintelligent stramning af en generel vinkel om at vælgerne glemmer hvem de stemmer på. Der er tale om en simpel undersøgelse af hvor mange af kandidaterne opstillet ved folketingsvalget i 2011 folk kan nævne i dag:

Ja. Herefter fortsætter artiklen helt traditionelt med en ekspertudtalelse, og da vi nærmer os slutningen, skal underrubrikkens indledende sensation forklares. Der står:

Et eksempel er Pernille Rosenkrantz-Theil (S), der blev den store fynske stemmesluger ved valget. Kun 18 procent af fynboerne kommer i tanke om hendes navn, når de skal nævne fynskvalgte politikere.

18 procent er ganske rigtigt en, endda venlig, femtedel af 100 og dermed hver femte fynbo som underrubrikken taler om. Men der viser sig jo absolut ingen dækning for underrubrikkens påstand om at hver femte af ”de fynboer, der stemte Pernille Rosenkrantz-Theil (S) ind på Christiansborg ved sidste valg,” ikke kan huske ”at de stemte på hende”. Det er en forfejlet brug af metonymi (dvs. at vise helheden ud fra en sigende del) – eller ”at gøre det konkret”, som journalistikken ville sige. Og det er komplet uintelligent, for det er selvindlysende at der netop blandt hendes personlige vælgere må være flere end gennemsnittet der kan huske hende. Således er manchetten fældet af helt primær logik, og man kan dermed være stensikker på at den er noget allerhelvedes vrøvl.

Ud over at det er noget vrøvl, bør dertil nævnes den ”sviner” man tildeler Pernille Rosenkrantz-Theil, ved at skrive sådan. Man skal ikke være ret forfængelig på hendes vegne for at kunne se at underrubrikken egentlig tilsværter hendes etos (som det at ens vælgere kan huske én, er en stor del af) – og mange læser jo bare underrubrikken og ikke artiklen. I virkelighedens verden kan det meget vel være at 80 procent af de fynboer der stemte personligt på hende, kan huske det. (Det vil være mit forsigtige gæt, for jeg tror at man er særlig opmærksom hvis man stemmer personligt på en kandidat som blev kendt i et radikalt anderledes parti.) Men det gælder for alle kandidater som Gallup måtte have spurgt til, at kandidatens egne vælgeres hukommelse om kandidaten naturligvis må ligge højere end den generelle hukommelse.

Stramninger er normale i journalistik, især i overskrifter og underrubrikker der skal sælge artiklen – eller som man mere og mere ser i webjournalistik: provokere læseren til at klikke (og læse artiklen). Men selv den ikke helt retvisende provokation skal have en charme, skal i nogen grad pege hen mod pointen og skal i form af selvafslørende overdrivelse, ironi eller andet være vaccineret mod at læseren drager misinformerede konklusioner. Denne underrubrik har ingen af delene. I et jævnt og umarkeret sprog siger den simpelthen noget fuldstændig forkert, nemlig at fire femtedele af Pernille Rosenkrantz-Theils personlige vælgere ikke kan huske at de stemte på hende.

Hvad skal man egentlig med Rokokopostens opfundne ”sandheder” når Berlingske således forvrænger simple fakta til vrøvl?

1 kommentar:

  1. Du har så ret.

    Det må være et desperat forsøg på at sælge aviser. Har du gjort journalisten opmærksom på misinformationen?

    Jeg læste for et par uger siden en overskrift, der lød i retning af dette: Syriens top venter på Assads fald på flere hoteller i Israel.

    Nu kan jeg pinligt nok ikke huske, om det var i Israel, men jeg skrev til journalisten i en drillende tone med spørgsmålet, om Assad mon ventes at falde på flere hoteller!? - Overskriftens mening kan jo godt tydes, men det er ret beset ikke det, der står.

    Og tak for endnu et skarpt indlæg!

    SvarSlet