lørdag den 27. april 2013

Kanon ordleg

Se her:

kanon

kulturkanon

dannelse

misdannelse

Jeg har ikke kunnet fange det efterfølgende, men sådan var ordene i DR2’s ordleg på skærmen mandag den 21. april. Den kan man tænke meget over og lægge mange hensigter i, og det synes jeg er … kanon.

En tolkningsmulighed man i hvert fald ikke kan komme uden om, er at forfatteren sætter lighedstegn mellem kulturkanon og misdannelse. Men så snart man følger den logik til dørs, må man også sætte lighedstegn mellem op til flere betydninger af kanon og så dannelse, og så splintres tanken igen i alle fire verdenshjørner – lige så hurtigt som ordlegen på skærmen.

Man skal selvfølgelig ikke lægge mere i det fra DR2’s side end en form for tankestimulans. Men det er virkelig elegant og vellykket i dette tilfælde.

Og man kan sådan set også lege videre med ovenstående materiale i en DR2-kontekst. Det kunne eksempelvis være:

kanon

dannelseskanon

mis

kulturmis

Og det kan man også lægge i hvad man vil.

...

Et par dage mere er gået, og jeg fortsætter lige indlægget på min begejstring over endnu et par tankestimulerende ordlege på DR2's skærm:

A-kasse

B-hold

Eller hvad med dette drillende rim på forslaget til et kønsneutralt henvisende stedord:

Barbie
Ken

han
hun
hen

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar