torsdag den 31. juli 2014

Efter min mening

Hej T. Her behandles sproget grundigt, så lad mig først tage de ting du ikke spørger om, og så kommer jeg tilbage til dit spørgsmål.

  • Pronomet ”I” er altid med stort, i modsætning til forholdsordet ”i”. Det hedder eksempelvis: ”Vil I med i skoven?”
  • Du er for tilbageholdende med kolon. Det er ikke forbudt at bruge kolon, faktisk kan det være det eneste meningsfulde, og det er det efter ”her” i din første linje og efter ”Eks.”.
  • Der skal være komma foran ”det I siger”, for ”det” er en gentagelse af grundleddet (det første ”Det” i sætningen), og dermed står det gentagede grundled i såkaldt ekstraposition. Sjovt nok ville enhver anden form (”hvad I siger”, ”at I siger [noget]” osv.) unddrage sig denne analyse fordi man normalt godt kan have foreløbigt subjekt (det første ”Det”) og egentligt subjekt (”hvad I siger”, ”at I siger [noget]”) uden at det fremkalder ekstraposition, men det vil den blotte gentagelse af ”det” altså gøre.
  • Der skal ikke mellemrum foran spørgsmålstegn.

Og så til dit egentlige spørgsmål, som også er det mest interessante:

Dit spørgsmål er godt, for der er intet grammatisk der bestemmer om der skal komma omkring ”efter min mening”. Det beror udelukkende på hvor meget du vil betone det. Er denne ’vaccination’ af dit udsagn obligatorisk, selvfølgelig – ja, lidt slavisk – og dermed også udtalt uden særlig betoning eller pause foran? Eller vil du udhæve det i måden du siger det på, og dermed understrege det?

Ikke-betoning eller betoning afgør simpelthen om du vil gøre det til et indskud med kommaer (eller tankestreger) omkring. Isoleret set – jeg har kun dit tænkte eksempel at kigge på – ville jeg nok råde dig til her at understrege det som et indskud. Det skyldes at du slår relativt hårdt ved ikke bare at sige at noget er ”forkert”, men at det er ”helt forkert”. Med et sådan forstærket kategorisk prædikat er det klogt at skabe balance ved at understrege at det er din subjektive oplevelse eller følelse. Og netop fordi der kan være en pointe i at det er en følelsesmæssig oplevelse, kan der sagtens være en pointe i at skrive ”helt forkert” og ikke bare ”forkert”.

”Efter min mening” er et af de mange adverbielle led vi kan bruge til at belægge vores budskab med forbehold, præcisere dets rækkevidde, underbygge det, forstærke det eller gradbøje det. Grammatisk tilhører det den gruppe man kalder sætningsadverbialer, fordi de justerer styrken, vinklen og rækkevidden af sætningens budskab som helhed.

Andre eksempler på sætningsadverbialer kunne være ”vel”, ”faktisk”, ”formentlig”, ”sgu”, ”kraft stejle mig”, ”ifølge min gamle klasselærer”, ”på sin vis”, ”sådan set”, ”i den grad”, ”så vidt jeg ved”, ”medmindre vi hører andet inden for den næste time”, ”i hvert fald hvad angår Løkkes privatøkonomi”.

De sidste tre eksempler vil der under alle omstændigheder være komma (eller tankestreg) omkring fordi det er ledsætninger – og også i nyt komma vil man sætte komma foran dem.

Men de små kan man selv bestemme tyngden af. Eller sagt på en anden måde: Man kan selv bestemme om man vil markere dem som indskud eller lade dem stå umarkeret.

Bemærk at sætningsadverbialer også kan få en forskellig grammatisk tyngde alt efter hvor de står i sætningen:

  1. Faktisk er hun gravid.
  2. Hun er faktisk gravid.
  3. Hun er gravid, faktisk.

Fordi sætningsadverbialer skal markere styrken eller kvaliteten af hele budskabet og dermed er vigtige for opfattelsen af budskabet, kommer de noget for sent når de står til sidst. Derfor får de en lidt appositionsagtig eller selvkorrigerende kvalitet der kræver komma.

Lad os se på et andet:

  1. Efter min mening er hun gravid.
  2. Hun er(,) efter min mening(,) gravid.
  3. Hun er gravid – efter min mening.

Med dette indholdsmæssigt noget tungere adverbialled kan vi se at det som foranstillet adverbial ikke kan blive tungt nok til at påkræve komma. Den forreste plads i sætningen (temapladsen) er i forvejen en markeret plads – altså den plads vi stiller det led på som vi vil markere ved at gøre til ”tema” – medmindre vi bruger pladsen umarkeret til det naturlige tema, altså det vi i forvejen taler om (typisk grundleddet eller hvad den forrige sætning har lagt op til). Bemærk at slutstillingen her bliver så meget ekstra tung at jeg synes den trækker tankestreg.

Og så er der ledsætningen som kræver at være et indskud i begge kommasystemer:

  1. Så vidt jeg ved, er hun gravid.
  2. Hun er, så vidt jeg ved, gravid.
  3. Hun er gravid – altså så vidt jeg ved.

Bemærk at slutstillingen her er så meget tungere (og uegnet) at jeg synes den skal trække et ekstra ord (”altså”).

Man stiller umiddelbart sig selv mindst i centrum ved at have sætningsadverbialet i midten. At stille det forrest er den letteste måde at markere det på (det kræver ikke så tung tegnsætning) og er derfor fint som variation; men gør man det for ensformigt og systematisk, bliver teksten egocentrisk fordi man altid sætter subjektivitetsforbeholdet på temapladsen i sine sætninger. Endnu mere selvpromoverende er slutplaceringen fordi den får karakter af opmærksomhedssøgende (og selvsmagende) selvkorrektion, så den placering er almindeligvis ikke tilrådelig i læserbrevsgenren.

Som antydet går sætningsadverbialer lige fra den saglige nuancering fra en autoriet (”formentlig”, ”angiveligvis”, ”i visse aspekter”, ”for 75 procents vedkommende” osv.), over det socialt intelligente subjektivitetsforbehold fra en lægmand (”efter min mening”, ”som jeg har forstået det” osv.) og den betingelse der nærmer sig ren fortynding (”alt andet lige”, ”når alt kommer til alt”), til almindelige forstærkere (”i høj grad”, ”faktisk” osv.) og de mere humørprægede (”gud hjælpe mig”, ”glædeligvis”) og svulstige (”sgu”, ”for helvede”).

Det er ikke uden betydning hvem man er (accepteret som) på forhånd, hvad man taler om, og hvem man taler til. Sætningsadverbialerne afspejler éns forhold til de påstande man fremsætter, og er derfor afgørende for den etos (dvs. velvilje, åbenhed, ærlighed, kompetence, stabilitet, troværdighed og rimelighed i selvopfattelse) modtager tillægger én. Så det er ikke underligt at du netop overvejer dine sætningsadverbialer og vægten af dem i forbindelse med et læserbrev. De er afgørende for hvordan du vil blive opfattet, for bliver din etos dårlig, taler du for døve ører.

2 kommentarer:

  1. Som indvandrer er jeg ofte usikker mht. komma. Efter min mening mangler der flere kommaer bare i dine første afsnit. Jeg ved, der findes noget, der hedder "nyt komma", men kender ikke reglerne. Er det det, du bruger?

    SvarSlet