Gad vide hvor det render hen? Ud – ja, ud ad døren, men hvor så hen? Og kan vi mon løbe det op?
Det hedder selvfølgelig ”rinder ud”, ligesom en smeltevandsbæk rinder ud når der ikke er mere vand. Rinde betyder ”løbe i en jævn strøm” eller simpelthen ”strømme” (Den Danske Ordbog angiver også ”flyde”, men denne muligvis mere træge bevægelse kan ”rinde” ikke betyde i fx mit sprog).
Rinde kan også betyde sådan noget som at øjnene eller næsen rinder, og her er vi nok mange der ikke har vidst bedre end Statisten.dk.
Rende kan ganske vist også sættes i forbindelse med at noget flyder over og render, men så er det på en flad overflade, i en bestemt retning og væk fra hvor det burde være. Det render væk. Lidt som at rende af pladsen. Og lidt som flydende stoffers fortolkning af skred.
Det er drønsubtilt, men næsen rinder altså.
Og året rinder ud.
Fejlen er dog ikke værre end at verbet rinde fra oldtiden er beslægtet med verbet rende. Og det er jo heller ikke forbudt at sige at vandet ”løber” i bækken, og således kunne ”render” også give mening (omend ”rinder” ville være bedre), men ”render ud” giver ikke mening.
Vidste du i øvrigt, kære læser, at førtidsbøjningen af rinde er ”rundet” eller ”runden”, og at det er herfra vi har den faste vending om at været rundet af noget – altså have noget som ophav?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar