søndag den 17. januar 2010

Godt det ikke er mig der skal lære dansk i en sen alder

Mette Walsted Vestergaard -> Maria Dohn
Mette Walsted Vestergaard sagde: "Jeg kunne virkelig godt tænke mig at sende stafetten videre til enten Janie Strüwing eller Maria Dohn, begge tidligere værter på Radioavisen. De er to af mine absolutte sproglige forbilleder." Og ja, så valgte Kommakommunikation med et mentalt terningekast at gå videre til Maria Dohn; stafetten vil forhåbentlig krydse Strüwing en anden gang.

/


Maria Dohn er kommunikationschef i Læger uden Grænser og tidligere vært på Radioavisen, DR.

Jeg vil benytte lejligheden til at sende en medfølende tanke til de arme mennesker der skal lære dansk som andetsprog. For hvor må det dog være svært. Det slår mig ofte hvor afgørende de helt små nuancer som tryk og stød er for forståelsen af et ord eller en sætning.

For eksempel "Hun blev væk" – der afhængigt af hvor man lægger trykket, kan betyde enten at hun udeblev, eller at hun ikke kunne finde vej. Eller tænk på hvor sofistikeret man skal være for at kunne skelne mellem udtalen af ordene "mønten" og "mynten" (krydderurten) så de forstås korrekt. For ikke at tale om de vendinger og ord som ikke betyder det man umiddelbart skulle tro. For eksempel "Han kommer sikkert" – som mærkeligt nok betyder at det på ingen måde er sikkert at han kommer.

Godt det ikke er mig der skal lære dette mærkelige sprog i en sen alder, siger jeg bare!

/

Tak til Maria Dohn. Ja, som én der også har erfaring med undervisning i dansk som andetsprog, kan jeg bekræfte at den rette trykfordeling hen over sætningen er det måske allervigtigste for at lyde som om man er med (og er en tænkende del af samfundet), og det er jo fordi trykfordelingen bestemmer selve pointen med det vi siger. Uanset hvordan man vender og drejer det, er det en sproglig hovedparameter for hvor alvorligt vi tager vedkommende. Så træningen af tryk og rytme i konkrete sætninger med konkrete kontekster er noget af det vigtigste, også fra et tidligt stadie. Herefter kommer så en anden svær ting, nemlig stød / ikke-stød. Man skulle gerne kunne sige ”min hund er en hun” eller ”han fik anden af en anden” og få det til at lyde meningsfuldt, og det er svært.

(På grund af jordskælvet i Haiti – og Læger uden Grænsers helt centrale involvering i katastrofen på dette kritiske tidspunkt – skyder vi en hvid pind efter et uddybende spørgsmål og en afrundende kommentar fra Maria Dohn selv. Men hun har for længe siden givet stafetten videre til en ny som afsløres i næste uge.)

PS:
Det med at visse tilkendegivelser af sikkerhed efterhånden betyder forbehold for usikkerhed, er spændende. Det gælder jo også ord som ”vel” og ”nok” og mange flere. Også et ord som ”åbenbart” har en lignende diagonal glidebane – som ordet vel at mærke kan glide frem og tilbage på. Åbenbart må logisk set betyde det åbenlyse, det afslørede, det dokumenterbare, det som enhver kan se, men i Den Danske Ordbog – dvs. i nutidssprog – betyder det ”efter alt at dømme”, hvilket er en noget mere forbeholden betydning der leder videre til betydningen ”overraskende for mig” = ”det kunne jeg ellers ikke se, og jeg tror stadig ikke på det, men nu er der nogen der påstår det, og så må jeg operere med en hypotese om at det muligvis er rigtigt”. ”Tydelig” synes at have en modsat bevægelse, i hvert fald konnotativt: En neutral bogstavelig betydning af ”tydelig” må være ”at noget kan tydes” og må hermed også dække ”lige akkurat mulig at tyde”, men det nutidige dagligdagssprog bruger udelukkende ”tydelig” om ”det overtydelige”, ”det klare”.

Disse diagonale betydningsglidninger er noget jeg gerne vil samle op på her på Kommakommunikation, så læg en besked hvis du kender til artikler der beskriver fænomenet indgående.

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar