fredag den 14. maj 2010

Hvis Mogens kan lide dig, er du dygtig


Jobindex’ nyhedsbrev 29. april 2010.

Jeg ved ikke med dig, kære læser. Men for mig giver det her ikke mening; og ikke nok med at teksten vrøvler, den insisterer også meget kraftigt på sit vrøvl.

Ifølge teksten er der i første instans en modsætning mellem at ansætte folk man synes om, og folk med specifikke kompetencer. Den modstilling forstår man: Det er noget med at en medarbejders kemi med og forståelse for arbejdspladsen er vigtigere end om han på forhånd er specialiseret i eller har erfaring med det han konkret skal lave.

Der hvor det så kører af sporet for mig, er at teksten insisterer på at kalde den første gruppe (folk man synes om) for ”dygtige”, hvorved den anden gruppe (folk der ansættes ud fra deres cv) i øvrigt må forstås at være ikke-dygtige. Det er en meget interessant vridning af ordet ”dygtig”.

Men ikke desto mindre slås den fast til sidst så man ikke er i tvivl: ”… gode folk får gode ideer. Så prøv at ansætte de folk, I kan lide”.

???

Dette indlæg handler ikke om komma, men jo: Teksten er også et glimrende eksempel på inkonsekvent brug af startkommaer og dermed på hvordan støtten til grammatisk komma er hyklerisk. Men det er en anden snak, som du kan læse om her.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar