søndag den 26. december 2010

Fredelig jul og fremadstormende nytår

Jeg ønsker alle Kommakommunikations læsere en glædelig jul og et godt nytår.

Æhh, eller gør jeg?

Det er velment, men det er også en noget konventionel formulering. Og det får mig til at tænke på den korrekthedsangst jeg selv har haft ved at sige ”God jul” frem for ”Glædelig jul”.

Hvorfor må man ikke sige ”God jul”? Er det fordi ”god” – for variationens skyld – skal reserveres til nytåret i frasen ”Glædelig jul og godt nytår”? Eller er det fordi man signalerer historieløshed og manglende dannelse ved at sige ”God jul”?

Lad os lige gøre op med dette! Der er ikke noget sprogligt forkert i at sige ”God jul” – heller ikke ”God jul og godt nytår”. Og der er ikke noget historieløst i at sige ”God jul”, for man må selv bestemme hvilket adjektiv man putter på den jul man ønsker andre. Det er ens eget ønske – ens egen ytring – og hvis man ønsker en ”God jul”, så er det dét man ønsker; og hvis det kun er dét der er plads til at skrive, så er det fint. ”Glædelig jul” er en konvention, i bedste fald en tradition.

Man kan sige at ”glædelig” opleves som et lidt mere indholdsspecifikt adjektiv end ”god”, fordi sidstnævnte har det med bare at stå i modsætning til dårlig. Derfor konnoterer ”god” i høj grad også at man slipper helskindet igennem noget; fokus bliver (at undgå) uheld og ufred, frem for en specifikt formuleret positiv ting. Medmindre man da er i stand til at lægge en egentlig betydning i god, nemlig det eksistentialistiske at være god mod andre og taknemmeligt være i stand til at nyde julens goder og godter.

Af disse grunde er ”godt” heller ikke noget sprogligt begavet adjektiv at sætte på nytåret. At man mener at det er godt nok at sige ”godt nytår”, må have at gøre med at man har anstrengt sig med at sige ”glædelig jul” og således har gjort rigeligt for at variere sproget. Men helt ærlig: ”Godt nytår” er ikke en tøddel bedre end ”god jul”, tværtimod: Faktisk er der, som antydet ovenfor, en mulig begavet grund til at kalde julen god, som ikke findes for nytårets vedkommende, her bliver det bare en forkortelse af at hilsenens modtager må slippe godt igennem det næste år, eller at det nye år forhåbentligt vil bringe godt. Det er jo ikke særlig præcist rent sprogligt.

Der kan altså være god grund til at kigge kritisk på standarden ”Glædelig jul og godt nytår” og løfte niveauet lidt. En bedre standard kunne være ”Glædelig jul og lykkebringende nytår” – det er jo det man mener, hvis man mener det.

Imidlertid har standardfraser den uheldige egenskab at de ikke i sig selv bidrager til at overbevise modtageren om at man mener det. Andre originale, kreative, tidsforbrugende og omtankesignalerende ting ved meddelelsen eller kommunikationssituationen kan dette og kan dermed også overføre troværdighed til selve frasen, men frasen i sig selv gør ikke arbejdet.

Derfor kan man overveje at tviste hilsenerne lidt. Her er nogle få forslag:

Ædelig jul og flot nytår
Dette er den absolut ukristelige udgave som slår de lystbetonede, narcissistiske og materialistiske strenge an. Flere burde bruge den – hvis tale ellers skal afspejle tanke! Og hvis man sigter mod en decideret liderlig nytårsaften – hvilket stemmer fint overens med det frådende forhold til julens mad – kan ”flot” udskiftes med ”hot”. Begge versioner spiller fonetisk på standarden ”Glædelig jul og godt nytår”, hvilket jo berettiger ikke-ordet ædelig.

Fredelig jul og fremadstormende nytår
Dette er et mere kreativt bud som ud over bogstavrimet indeholder modsætningen mellem en fredelig jul, som er et både gammeldags og hypermoderne ønske, og så et kommende år med ”gang i den” i form af fremskridt, vækst eller selvrealisering. Det er en god hilsen til den moderne iværksætter, og måske i det hele taget til det moderne karrieremenneske.

Grædelig jul og snot nytår
Ja, så er vi tilbage i den lidt platte genre som spiller på standarden. (Bemærk at ”l” i glædelig er udskiftet med ”r”.) Denne her kunne egne sig til en ven(inde) som netop var blevet forladt af kæresten, men som måske godt kunne tage en spand medfølende sarkasme fra sine allernærmeste. Indlevelse er guld værd.

God jul og vildt nytår
Her eksemplificerer jeg en kort og ung udgave for at understrege friheden til at lave sine egne hilsener, og også for at understege at ”god” befinder sig bedre foran jul end ”godt” befinder sig foran nytår. Alt efter hvor man sætter fokus – altså om det er på jul eller på nytår – kan man jo nøjes med god/godt foran den del man ikke sætter fokus på, og finde på noget originalt til den del man så sætter fokus på. Så ”God jul” passer sig godt til unge, der så til gengæld bør finde på et mere originalt adjektiv til nytåret.

Fed jul og fit nytår
Igen: Bogstavrim understøtter altid berettigelsen i ordvalget, og her er et eksempel til brug for de der fokuserer meget på kalorier. Med mulighed for dobbeltbetydninger i både ”fed” og ”fit” er hilsenen dog også intellektuelt acceptabel for dem som ikke er med på aerobicholdet.

Fortsæt selv. Du har nok fanget pointen: Fuck ”Glædelig jul” og ”Merry christmas”, og mærk efter om du selv kan formulere noget du mener.

PS: Nu hvor vi er nået til efter den 25., er det i øvrigt fuldt legitimt at sige ”Glædelig bagjul” uden som et andet afdanket Linie 3 at lefle for nogen applaus. Det der måske én gang for længe siden har været en plat automobilorienteret vits, et ordspil på jul/hjul, er i dag ren standard for markering af at man udmærket ved at vi er på den anden side af juledag. Det er simpelthen et almindeligt ord i min familie for dagene mellem jul og nytår. Så glædelig bagjul!

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar