Knibsk eller knepsk

Fra Fri.dk i forlængelse af Berlingske (b.dk), torsdag 07. juni 2012.

Overskrift og underrubrik (manchet) er kun taget med her for at du, kære læser, kan se hvad sammenhængen er, nemlig den lidet overraskende og til stadighed gentagne ”nyhed” om at sex sælger. Thi artikler om at sex sælger, sælger nemlig også. For slet ikke at tale om blogindlæg og analyser vedrørende artikler om sex der sælger.

Men det er den undseelige billedtekst – eller snarere forbindelsen mellem denne og det billede den skal understøtte – jeg finder interessant.

Lad os derfor lige kigge nærme på plakaten igen (desværre har jeg ikke kunnet finde den i direkte optryk på nettet, så vi må nøjes med denne version, tilsyneladende i omgivelserne ved Østerport Station):

Dette sceneri kommenterer billedteksten således:

”Det danske firma Cult, der producerer energidrikke, har blandt andet slået sig op på meget letpåklædte kvinder.”

Og her er det så jeg studser. Ikke ved noget retskrivningsmæssigt, og ikke ved at tøserne unægtelig er letpåklædte. Men der er noget underligt eufemistisk ved den billedtekst: ”meget letpåklædte kvinder”.

Her bør det nok forklares for de unge knægte der nu uforvarende har googlet sig ind på min sprogblog, at eufemistisk ikke betyder fe- eller alfe-agtigt eller noget som helst i sådan eksotiske stil. Nej, en eufemisme kunne man kalde en ”indirekthed” eller en ”udenomsbetegnelse” – en eufemisme er simpelthen en omskrivning af noget man synes det er for ufint at nævne ved sit egentlige navn. At gå bort er en eufemisme for at dø, og at gå ud at vende kan (afhængigt af konteksten, sådan er det med eufemismer) være en eufemisme for at gå på toilettet, som igen er en eufemisme for det man går derud for at gøre. Selv eufemismerne kan blive så brugte at de overtager den egentlige betydning og dermed selv overtager det stødende eller ufine, hvorfor man så må finde nye eufemismer for eufemismerne. Det er det samme der er på færde i hele snakken om nysprog – skraldemænd bliver renovationsarbejdere selv om de ikke opfrisker eller fornyer noget (som renovation ellers betyder), men blot sikrer status quo minus rengøring. Men hvor nysprog altid er beregnende og systematisk (og idiotisk), er eufemismer – efter min opfattelse af ordet – i begyndelsen altid ment som muntre, kreative og sofistikerede understatements beregnet for situationen. Og altid retvisende.

Nå. Tilbage til sagen. At karakterisere ovenstående plakat med nogle ord om at Cult bruger ”letpåklædte kvinder” er lige så knibsk og forfejlet som at kalde porno for romantik, eller kalde sukkervandssprut for sodavand. Altså faktisk mere fordrejende nysprogligt end retvisende eufemistisk. Udgjorde ”letpåklædte kvinder” kernen i billedanalysen ved mit eksamensbord i dansk, ville eleven være faretruende tæt på at dumpe, simpelthen fordi det i forhold til plakatens pointe ikke er retvisende at tale om letpåklædte kvinder.

Billedet handler jo om … ja, hvad kan jeg nu skrive her for ikke at få min blog stemplet … at give blowjob – eller ”mundsex”, som Kirsten Rask engang kom til at foreslå i sin ordrenserbog idet hun må have glemt at ord uden fonetisk samarbejdsevne er dødsdømte, og mundsex lyder så absolut ikke sexet. Men i stedet for det forsuttede blowjob kunne vi også sige fellatio, der sjovt nok et italienskklingende latinsk udtryk for det man også kalder ”fransk”.

At være letpåklædt er altså kun et biprodukt af det egentlige og kun mere eller mindre en forudsætning for billedets egentlige pointe. Billedet viser primært en pornopositur, og det eneste der adskiller denne positur fra at blive for direkte, er at de to forestillede pikke (endnu) ikke er bukket ned og trukket hen til hendes mund. (En lidt mere eufemistisk fremstilling ved eksamen ville være fuldt acceptabel.)

Og skulle en og anden mene at jeg nu overfortolker, behøves bare en opmærksomhedshenledning på de vidt spredte ben. For man skal nok ikke være sexolog eller ekspert i kropssprog for at slå fast at netop det – i hvert fald i kombination med andre signaler og nøgenheden – vel er den mest åbne sexinvitation det kvindelige kropssprog kan udtrykke.

Tilbage til de to fallosser: Rent billedteknisk skabes selvfølgelig også den effekt at de to måneformede lime-skiver indrammer blikket fra pigen i midten, og derfor fanges man ind i en øjenkontakt med hende. I 1980’erne havde de med garanti være helt oppe i øjenhøjde og i lige linje med et symmetrisk blik; nu er den imaginære linje i den ene side helt nede på kinden – og i øvrigt på højde med den anden piges mund. Den asymmetriske ansigtspositur bryder den romantiske tosomhed med beskueren, som havde været gængs i en typisk ældre reklame, og inviterer i stedet ind i en sammenhæng hvor der også er opmærksomhed på den anden pige. Blikket siger ”vi tøser” og inviterer altså ikke beskueren til tosomhed med alt hvad det kan indebære, men til gruppeknald som social institution.

At tale om letpåklædte piger er altså en fornægtelse af hvad der egentlig foregår. Kun den pornografiske tolkning rummer billedets essens. Det publikum Cult taler til, er jo den voksende andel af ungdommen som er vant til at se porno i en lind strøm, og som derfor afkoder billedets pornografiske sprog med et skuldertræk og største selvfølgelighed. Adskillige piger vil gerne se sig selv sådan – imens drengene ser tryllebundet med, komplet kontrolleret af disse piger. Reklamen taler således til pigerne som ”bidronninger” med magt, mens den sexfikserer drengene/mændene der bliver slaver af deres egen visuelt initierede liderlighed. Indgangen er for begge målgrupper dette blik som blikfang.

Cult taler ind i, og er med til at skabe, en kultur hvor ”pornoprinsessen” i en eller anden form er udtryk for den ultimative selvrealisering og heroisme blandt piger, hvor druk er normen, og hvor fest i ypperste forstand er lig med upersonlige sexorgier, jævnfør sloganet ”the party maker”, samt absolut følelseskontrol. Ja, hvis Cult-genstanden er ”party maker”, kan vi altså – ved gammeldags fallosspotting – uddrage at de konstituerende elementer for fest hos en glamourøs pige, ifølge reklamen, er alkohol og pik. Og helst kombineret. Det stemmer godt overens med andre af Cults reklamer der synes mere end at antyde at det er lettere at lægge en pige ned når man har drukket hende fuld, og at alt er tilladt når bare man er fuld – som sloganet siger: Party now – apologize later. (Og det ledsages så af forskellige plakater med påklædte unge klubmennesker, mand + kvinde, der poserer i seksuelle positioner navngivet ”blow”, ”doggy” m.v., så man ikke lades i tvivl om at party er lig med sex.)

En fantasi hos mænd, måske, men også et heltebillede hos de piger der fascineres af denne skismatiske blanding af magt og tjenestevillighed. Det er så kun naturligt at de finder ud af at tage sig betalt for det, uanset om de er videregående advokat- eller psykologistuderende, eller ikke er kommet så langt. Og så vil jeg jo godt stille spørgsmålstegn ved hvem der egentlig udnytter hvem, men det får være til en anden gang. Nu må vi hellere holde os til billedanalysen.

Personligt synes jeg Cult opererer på et beklageligt lavt plan, i hvert fald er det et objektivt faktum at de går efter laveste fællesnævner: sex. Ikke brug af sex som drivkraft bag en intellektuelt, æstetisk eller humoristisk sublimeret form eller budskab, men sex slet og ret som sex, som højeste mål og som gud – kun optimeret på egne klicheprægede præmisser i kraft af lækre modeller og lækre omgivelser. Glamourporno med tøj på, og i denne plakats tilfælde lidt mindre tøj på. Dette budskab om for de fleste uopnåelig highclass-sex er i mine øjne så militant gennemført fra sprutfabrikantens side at det er etisk frastødende, både fordi fantasien og kravet om at udleve den er en barre der er sat lidt for højt for langt de fleste, og i øvrigt er sat på forkerte præmisser, og fordi budskabet derudover ikke har mere i sig end hvad der ville interessere en abe. Derfor kunne jeg selvfølgelig aldrig drømme om at indtage, endsige vise mig med, produktet.

Men det er egentlig ligegyldigt hvad jeg mener om Cult. Hovedærindet her er påpegningen af den ”blinde” billedtekst. Det er dens blindhed jeg (i mild grad) forarges og undrer mig over, ligesom jeg (i stærk grad) blev forarget over at den samlede presse troligt ledsagede nyheden om afsløringen af en 39-årig bitterfissebloggende kontorassistent fra Farum med billedet af noget der lignede en mindreårig pige (eller en voksdukke) uden på nogen måde at opholde sig ved diskrepansen (se marts 2012 her på bloggen). I begge tilfælde handler det om et fravær af sund fornuft, et fravær i den journalistiske behandling af noget som alle voksne mennesker kan se. I tilfældet med den 12/39-årige noget som alle ikke-pædofile kan se (og ja, det var relevant i en seksuel kontekst fordi hun kaldte sig noget med ”fisse”), hvilket gjorde den samlede presse pædofil af evne. I det langt mindre alvorlige og derfor mere morsomme tilfælde som dette indlæg handler om, et fravær af analytisk realitetssans, hvilket gør afsenderen (Berlingske og associerede) underligt virkelighedsfornægtende, i hvert fald i billedteksten.

Man blander to slags sex, som vi kunne kalde ”sex 1” og ”sex 2”. At tale om sex i reklamer jævnfør ”sex 1” er at tale om (romantisk) flirt og (humoristisk) antydning – det er her vi hovedsagelig er på jagt efter freudianske symboler, som i en James Bond-film, og det er her ordet letpåklædt kan være velvalgt. Sex i betydningen ”sex 2” er derimod det der signaleres i Cult-reklamen, altså pornografi og direkte animation af sex. Faktisk sammenblander hele artiklen de to ting, blot er det særlig tydeligt i forholdet mellem det knepske billede og den knibske billedtekst.