Sted: Deadline 22.30 den 26. august. Ordstyrer: Jesper Larsen. Øvrige tilstedeværende: journalist og politisk kommentator Niels Krause-Kjær, BT’s chefredaktør, Olav Skaaning Andersen, og Ekstra Bladets chefredaktør, Poul Madsen.
I søndagens Deadline såede Poul Madsen ny tvivl om Stephen Kinnocks seksualitet i en ellers god debat om Skattesagskommissionen – eller også har chefredaktøren blot alvorlige sprogproblemer.
To samstemmende (og ingen modsigende) gange gav han udtryk for at han finder det absurd at statsministeren skal dementere at hendes mand ikke er bøsse. Det må betyde at Poul Madsen har en sikker opfattelse af at Stephen Kinnock faktisk er bøsse – en opfattelse som kan have to forskellige karakterer:
1) Poul Madsen har en særlig insiderviden om at Kinnock de facto er bøsse, og kommer til i en slags ubevidst sprogforbistring at afsløre det.
2) Poul Madsen opfatter det som normalt og som almen viden for hver en lille pige og dreng i kongeriget at statsministerens mand er homo for fuld skrue, og han finder det derfor absurd at Helle Thorning-Schmidt skulle bedyre nogen det modsatte.
Dette er selvfølgelig kun hvis vi tager Poul Madsens ord for pålydende. For der er naturligvis også den mulighed at den garvede journalist og chefredaktør simpelthen ikke mestrer det danske sprog og ikke er klar over hvordan man bruger ordet 'dementere'.
Lad os se på dokumentationen (transskription under begge billeder):
Minut 20-21:
Jesper Larsen bryder ind: Og ud over (hvad skal man sige) selve skattesagen, at hun har lagt selve afgørelsen frem, så var hun jo ude i går og sku’ dementere sin mands påståede angivelige homoseksualitet. Er det fair?
Poul Madsen: Det er fuldstændig absurd, altså det er fuldstændig absurd at vi er nået dertil at landets statsminister skal ud og dementere at hendes mand ikke er bøsse. […]
Minut 24-25:
Poul Madsen: […] Så selvfølgelig får hun også – og det synes jeg sådan set er berettiget – noget sympati på at vi er nået derhen at en statsminister skal til at dementere at hendes mand ikke er bøsse.
Midtimellem Poul Madsens bogstavelige forsikringer om at Stephen Kinnock er homoseksuel, havde Olav Skaaning tilsyneladende trang til at bedyre at de IKKE er bøsser på BT, idet han forsikrer om at deres undersøgelse af sagen er ”ret straight”:
Minut 22-23:
Jesper Larsen bryder ind: Hvordan kan en seksuel observans have en implikation på skattesagen?
Olav Skaaning: Det kan have en implikation på skattesagen v.. ff… i den retning at man arbejder … at man skal finde ud af: Hvor er det … øh, øh … Kinnock bor og lever. Og det kan have en indflydelse på om han skal betale skat i Danmark.
Jesper Larsen: Og det er det her med: hvor har man sin …
Olav Skaaning: … interesser …
Jesper Larsen: … interesser (henne).
Olav Skaaning: Nemlig, ikke?! Og det går vi ind og undersøger ret straight. Vi spørger Thorning helt konkret [… osv.]
Tilbage til hovedsporet: en chefredaktørs problemer med at håndtere et korrekt dansk på et temmelig basalt niveau. Det er i virkeligheden lidt forstemmende at vi uden videre betragter scenario 3 (at han mener det modsatte af hvad han siger) som det mest plausible. Tænk lige over det. Men det hænger selvfølgelig sammen med at vi altid holder det sagte op mod den kontekst det er sagt i. Og når fx et barn bruger misforståede ord og begreber til at forklare sig med, er vi nødt til at drage meningen ud af konteksten. Det er så bare lidt uhyggeligt at Poul Madsens sprogbrug skal tolkes med samme forstående overbærenhed. Ikke fordi alle ikke laver fejl, og ikke fordi man ikke altid bør lytte til hvad andre mener, snarere end det de kommer til at sige. Men her ser vi en chefredaktør der systematisk skaber nonsens i grundlæggende dansk – og nogen kunne tro at det var korrekt (ligesom man på engelsk uden at vende betydningen kan dobbeltnegere: ”I don’t know nothing”), og så er vejen banet for det problem vi har med fx forfordele og bjørnetjeneste, nemlig det problem at de dele af sproget ikke længere kan bruges umisforståeligt.
Her kommer det sproglige forfald oppefra – fra en der burde vide bedre, og som derfor har en enorm indflydelse på hvad andre tror er meningsfuldt sprog. Og desværre kommer det sproglige forfald alt for ofte fra oven, fra fx journalister, politikere og ’smarte’ akademikere. I en glimrende kronik om fænomenet kalder journalisten Karsten Bräuner det for Elitens elizaficering af det danske sprog.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar