lørdag den 20. februar 2010

En anholdelse man kan forstå

Jeg har tidligere, i indlægget Nye anholdelsesmetoder, været inde på at løs placering af adverbielle led i en sætning kan give helt andre betydninger. I det indlæg lader jeg iagttagelsen stå ukommenteret. Men nu er den så at sige gal igen, så lad mig benytte lejligheden til at blive lidt mere eksplicit.

Overskriften siger noget helt andet end historien. Den syttenårige er jo ikke anholdt ved hjælp af pistol. Han er blevet pågrebet i at have en skydeklar pistol på sig. Hvis vi forstår overskriften ret, er det kun fordi det der faktisk er sket, er mere sandsynligt end det overskriften siger, og fordi vi har vænnet os til den løse, sløsede placering af adverbielle led der giver to mulige betydninger.

Det er en smutter fra Ritzau, for den kunne så let være omformuleret. Hvad med bare at bytte lidt rundt på ordene, altså placere det adverbielle led (”med skarpladt pistol”) op ad det subjekt eller objekt det refererer til (”17-årig”), og dermed stramt:

”17-årig med skarpladt pistol anholdt”

Voila, ingen misforståelser eller tvetydig tale. Eller endnu bedre – hvad med at lave den helt om, måske fokusere lidt mere på nyheden:

”17-årig med skarpladt pistol på sig”

Det er bestemt ikke en mindre spændende overskrift, men den er alligevel mere retvisende og umisforståelig.

Der er mange muligheder for at gøre overskriften mere interessant og samtidig forhindre en videreformidling af Ritzaus vrøvleoverskift. DR har, som vist i ovenstående klip, videreformidlet den i ubearbejdet form, men man må næsten tro at nogle af de andre store medier har kunnet se problemet og finde på noget bedre.


Berlingske Tidende


Jyllands-Posten


Ekstra Bladet


B.T.


Fynske Medier

Det går ikke skidegodt. De har åbenbart haft andet at se til.

Og det bliver ikke voldsomt bedre her hvor TV 2 udskifter ”anholdt” med ”taget”. Men hovsa, hvad sker der så her:


Politiken

Ros til Politiken.

Denne gang. For Politiken har for 1½ år siden lavet vrøvleoverskiften (endda med gentagelse i underrubrikken) i en anden historie:

Hvad kan vi udlede af at den samme forvrøvlede overskift fra Ritzau kommer til at stå som overskift i næsten samtlige større medier? For mig at se er der to muligheder: Enten en meget lav sprogbevidsthed, specielt om hvor meget man faktisk kan forbedre et førsteudkast til en tekst ved at stramme op på placeringerne af de adverbielle led. Ellers også en redaktionel travlhed som er ude af proportioner, for det giver ingen mening at halse derudad for at levere dårlige og meningsløse tekster. Jeg tror det er lidt af begge dele.

Den ukritiske travlhed betyder også at man formentlig kan få hvad som helst i alle medier hvis man har Ritzaus troværdighed. Sandsynligvis vil man, hvis man infiltrerer Ritzau, kunne skabe en dag med det rene vrøvl på dagsordenen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar