torsdag den 24. februar 2011

Popmusikkens faktafordærvere #2

Rigtige mænd gider ikke høre mere vrøvl, og det gider jeg heller ikke, specielt ikke fra musikanmeldere.

I det seneste blogindlæg viste jeg hvordan den almindelige morgen- og aftenshowsjournalistik sjusker gevaldigt med fakta når det gælder popmusik. Desværre er standarden ikke kun lav hos redaktioner der bogstaveligt interesserer sig for alt og ingenting; også hos musikanmeldere kan man fra tid til anden opleve at indiskutable fakta er forvrængede, og at historiens gang fremstilles i uigenkendeligt bøjet neon.

Som i det seneste indlæg tager vi igen udgangspunkt i behandlingen af TV-2, og minsandten om ikke også den formastelige musikanmelder er en genganger. Den 19. august 2010 skrev jeg om Thomas Søie Hansens brug af misvisende klicheer, og nu er den så at sige gal igen.

Det drejer sig om første del af en faktaboks omhandlende 3 tidligere TV-2-albummer i forbindelse med anmeldelsen af deres nye album:

Som det ses herover, står der om 1985-albummet Rigtige mænd at: "Her faldt det hele for første gang i hak over et helt album".

Men det er noget historieforvanskende fis.

Det var på 1984-albummet Nutidens unge at det hele faldt i hak for første gang, og det var om nogen sange som "Ræven og rønnebærrene", "Lanternen", "Blod, sved og tårer", "Be Babalula" og "Vil du danse med mig" der – hvis man skal bruge Søies ulidelige kliche – skabte "noget nær festkaos". Og så har jeg ikke engang nævnt "ABC" og "Natradio" som også var og er hits. Nutidens unge rummer 7 klare hits ud af 10 sange. Hits som fulgte op på "Bag duggede ruder" fra året før og således cementerede TV-2's lyd og status. Og det er såmænd ikke fordi de resterende 3 poetiske transportsange "Hovedbanegården", "Gare du Nord" og "Taxi" faldt eller falder igennem. Der er ingen huller i motorvejen på Nutidens unge.

Nutidens unge er det TV-2-album nogensinde som har den højeste niveau hele vejen igennem; det var TV-2's albumgennembrud og -milepæl. Faktaboksen i Søies anmeldelse er både historieforfalskning og musikalsk misvisende.

Men selvfølgelig var TV-2 mere hypede i medierne ved udgivelsen af Rigtige mænd, og selvfølgelig solgte Rigtige mænd mere. Men Rigtige mænd er ikke helt så god som Nutidens unge. Hvis vi matcher dem over for hinanden, så er det rigtigt at "Hele verden fra forstanden" og titelnummeret er to af TV-2's allerbedste sange nogensinde, men det er "Blod, sved og tårer", "Lanternen", "Vil du danse med mig" og "Natradio" fra Nutidens unge også. Rigtige mænds tredjebedste sang matcher kun noget nær Nutidens unges sjette-syvende-bedste sang – for mellemniveau-sangene på Rigtige mænd er ganske vist fine, men musikalsk set knap så originale, tændte og mindeværdige som dem på Nutidens unge.

Rigtige mænd er TV-2's mest solgte album fordi det forudgående album, Nutidens unge, gjorde forarbejdet, og fordi Rigtige mænd havde to dundrende gode hits at sælge sig selv på.

Det er ikke ualmindeligt at albummet der kommer efter det reelle musikalske gennembrud, bliver det mest solgte. Der skal et virkelig godt album og masser af omtale til for at 'prime' det brede publikum der hverken er fans eller særligt musikinteresserede – herunder de brede medier, som så er klar til at hype det næste album før de har hørt det. I tilfældet Sort Sol så vi således hvordan gennembruddet Flow my Firetear (1991) primede Glamourpuss (1993) der – på samme måde som Rigtige mænd levede nogenlunde op til den hype Nutidens unge havde beredt, uden at overgå Nutidens unge i kvalitet – levede op til hypen uden at overgå Flow my Firetear i kvalitet. Eksemplerne er utallige, og logikken i det er jo også ligetil. Men netop en musikanmelder burde vide bedre end at kigge på salgstal når han taler om gennembrud, om at finde sine ben og om første helstøbte album.

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar