onsdag den 2. februar 2011

Værket og verden

Billedet er fra splitsekundet efter at Pernille Rosendahl i den seneste udgave af X Factor (28. januar) sagde ordet ”værket” i udsagnet ”… en af de ting der driver værket”. Desværre er det ikke den undertekstede udgave DR har liggende på nettet (??!), og derfor kan jeg ikke få sagens kerne screendumpet, men hendes udsagn var gud hjælpe mig undertekstet med ”… en af de ting der driver verden”. Det var ellers ikke fordi hun talte utydeligt, og tilmed holder hun en kunstpause netop her.

Jeg har ladet mig fortælle at tekstertjansen er en underbetalt skodstilling for studentermedhjælpere – her åbenbart besat med en der end ikke har et acceptabelt bundniveau for kendskab til sproget. Det er selvfølgelig meget godt i tråd med opfattelsen af korrektur og skriftsproglig omhu i DR i øvrigt. Men netop denne opfattelse stinker af professionel inkompetence på lederniveau i forhold til DR’s rolle.

Det er mig ubegribeligt at man sparer netop på skriftsproglig kontrol og kompetence. Underteksterne på tv og webteksterne på nettet flyver i mange tilfælde ud til omkring 1.500.000 danskere som hermed udsættes for en massiv (fordi DR er en autoritet) påvirkning til sproglig forvitring og forarmelse.

DR har ellers 300 procent sprogansvar: 1) DR er en stor virksomhed med mange ”kunder”, 2) DR er en journalistisk virksomhed og formidler som bør have det faglige grundredskab sproget i orden, og 3) DR er en statsstøttet public service-institution som skal leve op til korrekt gengivelse af sproget. Desværre viser sjoflingen af netop det skriftsproglige at DR næppe overhovedet er klar over hvad sprogansvar er – selv om DR er skoleeksemplet på den organisation som har det allermest (nemlig 300 procent).

Det kan godt være det er sjovere at producere endnu et sex- og samlivsprogram med røde puder og drinks – eller sende Hammerslag kloden rundt for at se på milliardærhjem – end det er at prioritere de beskedne tilstrækkelige midler til at leve op til det skriftlige sprogansvar på hele fladen, men det viser jo bare at man har misforstået sin egen rolle.

Vores allesammens enorme sprogansvar skyldes at Dansk Sprognævn uden nogen som helst aktiv korrektion eller fornuftig pegefinger overlader det til såkaldt ”gode og sikre sprogbrugere” at definere morgendagens retskrivning. Under kategorien ”gode og sikre sprogbrugere” hører også den brede gruppe af journalister og kommunikatører som vist ikke helt lever op til betegnelsen. Der er altså snarere tale om at alle (aner)kendte publicister – simpelthen alle der burde kunne sproget – kommer til at definere det, uanset om de er deres ansvar bevidst eller ej. Det medfører selvfølgelig hensigtsmæssige udviklinger; men det medfører også at mange små og store uhensigtsmæssigheder (ud fra mængdeargumentet) indpløjes i retskrivningen selv om de kommer til at udgøre nuancetab eller ligefrem ulogiske lapperegler, og selv om de slet ikke var bevidste regelbrud fra de såkaldt gode og sikre sprogbrugeres side. Publicister er med andre ord nødt til at være bevidste om sprogansvaret.

DR skal ikke drive værket alene. Men DR må ikke glemme at DR selv er den enkeltaktør som har størst indflydelse på sproget overhovedet. Det forstår den nuværende ledelse tydeligvis ikke, og det er ikke bare dybt beklageligt for DR, men et problem for befolkningens sproglige kompetence og den videre sprogudvikling.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar