lørdag den 1. august 2009

Prins Henrik aldrig mere! Længe leve Prins Henrik!

Jeg må tilstå at jeg morede mig over navneforskere, livsstilsguruer, modemeningsindehavere, studieværter og royalrouge-presse til hobe da H.K.H. Joachim Holger Waldemar Christian sammen med H.K.H. Prinsesse Marie, tidligere Marie Agathe Odile Cavallier, valgte at give hendes førstefødte og Joachims tredje barn det gode danske – og totalt umoderne – navn Henrik.

Derved har vi fået en ny ”Prins Henrik” (… Carl Joachim Alain) og den gamle ”Arngri” slipper sandsynligvis omsider af med at hedde ”Prins”.

Det er ikke kun en cærlig cadeau til gammelfar, men også skakmat til de modemeningsindehavere som i ramme alvor troede at det kære barn ville få et af så masseudstemplede og segmentsnedsynkende navne som Lucas eller Victor og i den dur. Næ, Henrik er, når alt kommer til alt, et superoriginalt navn netop nu, og så er det en gave til farmand Henrik i dobbelt forstand. Respekt!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar