Massere

Der er slåfejl og tanketorsk, og så er der de fejl som ikke er nogen af delene, og som godt kan skræmme mig lidt. ”Massere” i stedet for ”masser” er én af dem, ”i nu” i stedet for ”endnu” kunne være en anden. Det er fejl som afspejler at man ikke tænker over hvad sproget betyder, og som indikerer at man aldrig har åbnet en bog og læst den til ende, medmindre man da er reelt ordblind.

Det skræmmer mig dernæst i dobbelt potens at sådanne sprogbrugere ansættes til at publicere tekst, når der nu er så mange andre ansøgere at tage af. Det er den ultimative hån mod sproget.

Udtrykket ”masser af noget” adskiller sig ikke fra udtryk som ”bunker af noget” eller ”stimer af noget”. Det er flertal af ”en masse (af) noget”, ”en bunke (af) noget” eller ”en stime (af) noget”. Og det er ikke en klinisk gradsbestemmer skabt til sit eget formål, men snarere noget i retning af en analogi eller metafor eller slet og ret det konkrete billede. En stime fisk er jo en stime og ikke en metafor; en stime af nederlag er derimod en metafor. Helt så konkret er en masse ikke, for som fysikken vil vide, er de fleste ting vi kan tale om, jo masser med massefylde og så videre. Når vi siger en masse penge eller en masse vand, taler vi om ikke-tællelige mængder. Men "en masse" må jo være blevet til en form for forstærker, for det har i dag – medmindre vi taler om selve stofligheden – en obligatorisk forstærkende betydning, i modsætning til et ”rumfang”/”omfang” eller en ”mængde”. En ”del” kan både være forstærkende og neutral. En masse er altid forstærkende.

Men alt dette ændrer jo ikke bøjningen: En masse, flere masser. ”Massere”, det er noget en massør begiver sig af med. Det er et verbum.

Der er intet videnskabeligt i dette. Der er ikke skyggen af etymologiske opslag eller noget som helst andet studeret. Det er bare en refleksion over hvordan nutidssproget hænger sammen, og hvad det betyder. Og sådanne refleksioner må og skal enhver skribent gøre sig. Ellers kommer han aldrig på højde med sit eget sprog.