Prosaisk prosa

Poul Høi, Berlingste Tidende, den 13. september.

Ja, dels er dette jo et festligt citat. Rushdie udsteder sådan set en fatwa over Brown.

Og dels er det sjovt at to afledte bøjninger af samme ordstamme kan udvikle sig så forskelligt i det betydningsmæssige landskab at den ene kan bruges som et anklagende prædikat på den anden.

Prosaisk har ifølge Den Danske Ordbog to betydninger:

1. Nøgtern; fantasiløs; jordbunden.

2. (litt.) som vedrører eller fremstilles i prosaform.

Og ordet prosa bruges jo efterhånden kun om betydning 2, ”(skrift)sproglig udtryksform som hverken er bundet af rim, vers eller en fast rytme”. Men ifølge Den Danske Ordbog har prosa i overført betydning også betydning 1. Den nævner citatet: ”Landbruget er prosa, når undtages luften, vejret, plantagen, solens venlige skær derude”. Dvs. at når vi ser bort fra de sidstnævnte ting, så er der ikke meget eventyr, magi eller romantik i at drive landbrug; det er et ligefremt og ensformigt arbejde.

Men prosa i betydning 1 og prosaisk i betydning 2 har begge i ordbogen fået mærkatet ”sjælden”. Og de to sjældne betydninger kunne såmænd lige så godt være stendøde, for det er jo fuldstændig unødvendigt at sige at noget er prosa (en dårlig metafor) når man lige så godt kan sige at noget er prosaisk, ligesom det er unødvendigt at definere konkret prosa ad adjektivisk vej når man lige så godt kan sige hvad det er: prosa. Det kan dog give mening ved karakteristik af genremæssige mellemformer.

Derfor bruges prosa naturligvis kun som en neutral litterær genrebetegnelse og prosaisk stort set kun som et smagsdommerudtryk for noget som er lige lovlig meget på det jævne, og derfor kan Poul Høi også sagtens formulere sig som han gør, uden at drive for megen gæk med læseren. Han spiller (måske) på ordene, men bliver ikke misforstået.

Èn sagde forleden til mig noget om at sproget er logisk. Nej, det er det altså ikke, så sandt som ”prosaisk prosa” er et meningsfuldt udsagn.