Berlingskes nyhedsbrev var tilbage i juni meget mærkeligt. Den 9. og den 11. juni passede billederne slet ikke til teksten, og det var en spændende oplevelse. Men det står også for mig som en manifest over hvor ligeglad – eller pinligt utjekket – man kan være med at kontrollere hvad man lukker ud.
Her er en kavalkade af de skøre sammensætninger mellem tekst og billede der fremkom. Drag dine egne associationer, eller læs mine.
Jeg vidste ikke at også Diana var en jernlady.
Ja, forholdet mellem prinsgemalen og den yngre danske presse er vel egentlig meget godt ramt her. Vær fremmede for hinanden, og absolut nonsens opstår.
Holland? Nej, det var Medina-koncerten i Ishøj hvor nogle lømler kastede med – jeg kan sgu ikke engang huske hvad – i Allahs navn. Den infantile anklage i overskriften passer imidlertid meget godt til stemningen fra koncerthistorien.
Så er vi ganske rigtigt i Holland med Grrrert Wilders fanget i et vildt ansigtsudtryk hvor noget meget vel kunne se ud til at være væk.
Sælgende livsstilsbillede kombineret med en artikel om nogle skide konsulenter der malker os for penge. Genialt!
En statsfornærmelse af uoverskuelige dimensioner. Man kunne i den forbindelse sige meget om mange ting, men man kunne også lade være.
Ikke helt den traditionelle forestilling om en kendis. Hella Joof, var det noget? Så er det til makronerne!
Helt klart rygerlunger – bemærk den løftede arm og den anstrengte attitude. Og bajer-grebet.
Ikke at alle efterlønnere inkarnerer dette billede, langtfra, men en efterlønner kunne godt være en afdanket jernhård nitte nede på bænken, og at se en ung rockstjerne som sådan er da bevidsthedsudvidende.
Ja, jeg tænker Miami-standard. Kom til Costa Kalundborg, hvor de slanke palmer står.
Børnehaver, øvelokaler og alt det der.
Tak, siger denne mand til Berlingske.
Det gør vi også.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar