Fra pdf hos Håndværksrådet fundet ved googling på ”fri mobil”.
Brevkassen modtager ikke kun ”kloge” spørgsmål, men lige så gerne dumme eller retoriske spørgsmål som måske bare er et oplæg til at se hvad jeg tænker om et eller andet sprogligt, uden at det nødvendigvis betyder at man selv er blank eller gør mig til autoritet i en asymmetrisk samtale. Man kan altså godt bare spørge: ”Hvad synes du?”
Denne blogs gode ven Anja Lysholm stillede et sådan strøtankeagtigt spørgsmål, og det vil jeg også opfordre andre til.
Spørgsmål:
En lille ting jeg tænkte på forleden, var hvorfor dælen gratis nu et blevet til fri? Altså i toget er der frit internet, f.eks. Er det påvirkning fra engelsk (free), eller har man altid brugt det?
Svar:
Jeg tror der er to grunde. Den ene grund er faktisk en ret god grund, og den anden er reklame- og buzz-verdenens sædvanlige afstandtagen til det usexede eller det som den mener har taber-konnotationer.
Lad os tage den gode grund først: Der er faktisk en meningsfuld arbejds- og betydningsdeling mellem ”fri” og ”gratis”. Når jeg betaler et telefonselskab et fast beløb om måneden for at kunne sms’e løs uden at den enkelte sms koster noget, så er der jo ikke tale om gratis sms. Månedens samlede sms’er har jo, uanset hvor mange der er, kostet det faste månedsbeløb. Og det vil være noget vrøvl at sige at man betaler sig til at få noget gratis. Her kommer betegnelsen ”fri” med god grund ind i billedet, for man kan godt betale sig til frihed.
Der er en sammenhæng mellem prisen på din togbillet og internetforbindelsen i toget. Muligvis ikke i konkret forstand, men så i pragmatisk forstand; og internetforbindelsen er under alle omstændigheder et medvirkende salgsargument for billetten. Så det er ikke gratis for dig. Men når du har betalt billet, er der fri afbenyttelse af internettet. Det giver god mening.
Den anden grund ved jeg ikke engang om vi har set endnu. Men man kan forestille sig at virksomheder mere og mere vil undgå ordet ”gratis” fordi det mere og mere er et ord som associeres med virksomheder i de nedre segmenter og med den grimme reklamestil fra supermarkedskæder: ”Køb tre og få den fjerde gratis”.
Virksomheder der er mere orienterede mod de moderne kommunikationskanaler, og som også sælger mere komplekse produkter, har typisk en form for medlemsbetaling. Og denne giver ret til goder som således ikke er gratis men til ubegrænset (ja, fri) afbenyttelse for medlemmerne i virksomhedens community.
At tjekkede virksomheder således aldrig bruger ordet ”gratis”, tror jeg vil smitte af på hele markedet. Dette kan så give en selvforstærkende effekt som kan betyde at "gratis" ryger helt ud, og hvad skal vi også med et i grunden temmelig grimt ord som betyder tillykke på svensk? Nej, godt ord igen: Gratis betyder selvfølgelig noget, men det det betyder, eksisterer ikke rigtig. Og hvis vi som glade givere forærer hinanden noget, så ville vi aldrig kalde det ”gratis”, for det associerer til krejlerdiskurs og dermed til økonomiske bagtanker. At kalde noget ”gratis” minder lige så meget om økonomi som ”ikke bla bla” minder om ”bla bla”. Så ”gratis” er dømt ude af det raffinerede sælger- og brandingsprog alene på grund af ikke-reglen.
Endelig giver ”fri” jo nogle fantastiske associationer. Det mentale billede på ordet er Ajax-kvinden der strækker sig i et X fordi hun er fuld af velvære og frihed. Hvilken virksomhed vil ikke gerne associeres med ordet ”fri”? Et ord som i øvrigt ortografisk minder om ”frisk” (der i sig selv er frisk rent fonetisk-synæstetisk), og hvilken virksomhed vil ikke gerne associeres med det? Frisk, fri og frejdig!
Fri er så topmoderne et ord at vi nærmest per automatik opfatter det som et gode. Fri fra religion, fri fra parforhold, ”fri fra alting” som Steffen Brandt sang allerede i 1989 i Rejsen til Rio, hvor han netop spillede på det paradoks at der skal forankring, altså tilhørsforhold, til for at føle frihed, ellers er friheden tom og truende. I dag er det nok mere ”fri TIL alting”, et dogme vi har set mange dekadente, hvis ikke skadelige, resultater af i alt fra børneopdragelse til offentlige ytringer og opførsel, og som formentlig på et tidspunkt vil blive afløst af en mere moralsk og normativ anskuelse – man fornemmer at pendulet allerede har været ude at vende.
Men den frihed du får af Telmore eller DSB, spår jeg en glorværdig fremtid langt ind i en mere moralsk tidsalder, for det er jo en frihed man netop har gjort sig fortjent til, og en frihed som netop er forankret.
Jeg vil næsten tro at ”fri” er det stærkeste reklameord der findes.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar