Lad os tage en dobbelt fallosreference fra arkivet.
Bemærk i øvrigt hvor fint ordet ”plot” glider ind i den ellers uvante rolle.
Lad os tage en dobbelt fallosreference fra arkivet.
Bemærk i øvrigt hvor fint ordet ”plot” glider ind i den ellers uvante rolle.
Sted: Aftenshowet, tirsdag den 22. maj i en debat om lærere der mobber elever. Gæster: Jan Trøjaborg, medlem af bestyrelsen i Danmarks Lærerforening, og Vera Rosenbeck, forman for Danske Skoleelever. Interviewer: Louise Wolff.
Nogle sprogrøgtere finder anglicismer overalt og fnyser ad dem. Bare det at vide at en vending engang blev skrevet på engelsk før den blev fremstillet på dansk, er nok til at dømme ”anglicisme”. En sådan fnysende adfærd har jeg simpelthen ikke nok viden om engelsk til at mønstre, og så længe ord fungerer på dansk, er de vel også fine nok.
Meget apropos denne holdning er Den Danske Ordborgs eksempel på brug af ordet anglicisme tilfældigvis denne sætning: ”Ved sammenligning med originalteksten finder man en del anglicismer, der dog sjældent bliver til direkte udanskheder.”
Ja, lige netop. Så længe det ikke bliver til deciderede udanskheder, så går det nok. Og så bør man ikke hive anglicismeanklagen op af våbenkassen, medmindre det er ment som en etymologisk note. Desværre kan jeg ikke lige komme med et eksempel på gangbare anglicismer som vi ikke behøver at kalde anglicismer, for jeg registrerer jo mere det der skurrer.
Det gør det så til gengæld også oftere og oftere. Altså skurrer.
Det kan fx være når Louise Wolff i Aftenshowet taler om at ”der er mere til sagen” i stedet for ”der er mere i sagen”. Og det kan være når vi bliver alt for meget i engelsk end rimeligt, som fx når Flemming Toft uden nogen form for mundtlig kursivering eller ironisk energi taler om at fodboldspillerne ”har shaket hands”. For nu at nævne to bedre formidlere som falder i.
Men rekorden i anglicismeskurren må være den man kunne opleve da Vera Rosenbeck, formand for Danske Skoleelever, for godt en måned siden (ak ja, jeg har ikke haft tid til bloggeri før nu) gæstede Aftenshowet, med et udtryk tænkt som på engelsk, men som er lige ved at betyde det modsatte på dansk. Lad os se hvad der blev sagt:
Louise Wolff: Vera, jeg starter lige med dig. Mm, oplever I tit at jeres medlemmer snakker om det her med at de har følt sig mobbet af en lærer?
Vera Rosenbeck: Det er sjældent … Nej, jeg vil sige at jeg har faktisk aldrig oplevet at få en henvendelse af en elev der sagde: Jeg har følt mig mobbet af en lærer. Men vi kommer på tværs af elever som har fortalt os at de har haft oplevelser med en lærer som de syntes var dårlige, hvor de synes der er nogle grænser der er blevet overskredet hos dem, eller hvor de simpelthen har følt at der er en lærer som har været ubehagelig over for dem af den ene eller den anden art.
"At være på tværs" betyder på dansk at være vrangvillig og genstridig, og "at komme på tværs (af nogen eller noget)" betyder på dansk at lægge hindringer i vejen (for nogen eller noget). Derimod betyder ”to come across something” på engelsk at man ”finder noget på sin vej”, at ”noget krydser ens vej”, at man ”støder på noget”, og det er det Vera Rosenbeck mener. Men det hun siger, er at hendes forening lægger hindringer i vejen for de elever der påstår at de har været udsat for mobning fra lærerside – hvilket er noget nær det modsatte af hensigten med hele hendes optræden i Aftenshowet.
Hermed har vi et forvarsel om hvad der venter når den nye ungdom forventes at lære engelsk før deres dansk overhovedet har haft lejlighed til at sætte sig bare en lille smule. Vi vil se meget mere af det her hvis man ikke bliver bedre til dansk før man terper engelsk, og så ved jeg sgu ikke rigtig hvordan det stiller dansk som fungerende selvstændigt sprog i fremtiden.
Ideen om mindre Pontoppidan og Rifbjerg til fordel for mere reklame- og mediekommunikation – en ide som mig bekendt har tegnet udviklingen i danskfaget siden slutningen af 80’erne – er nok meget god når det gælder om at uddanne elever til at gennemskue mediemøllen, men den betyder også et mindre ordforråd, al den stund at reklamer, lir, buzzword-kommunikation og webartikler har et elendigt ordforråd, en syntaks i småbidder og i øvrigt ofte mangler korrektur (hvorved vi får en tresporet motorvej til ordfragmenteringshjernevask). Intet under at den skriftlige analfabetisme griber om sig: Eleverne lærer i større omfang at tyde håbløst sprog end at læse velskrevet og præcist sprog – om der er tale om min ”varme regning” eller min ”varmeregning”, er noget man tyder ud fra konteksten, ikke noget man lærer at stave korrekt; og om der mangler et betydningsafgørende tiltalekomma i sms- eller Twitter-beskeder som ”Jeg vil også med Martin”, er heller ikke noget man er i stand til at studse ved, fordi man i forvejen er vant til at bruge energi på at konteksttyde og gætte så meget; og så er der ledsætningerne som i mundtlige medier, især hos politikere, ikke længere har ledsætningsstruktur. På den måde ender vi med et skriftsprog af syntaktisk uartikulerede brokker. Det er oven i dette at vi kan lægge elevernes anglificerede udtryk der ofte slæber kropumulig engelsk ordstilling med sig ind i tekster fordi der ikke på forhånd er etableret en evne til at formulere sig på lydefrit skriftligt dansk.
Jeg ser alle disse tegn allerede hos kommunikatører i 30’erne, og at det kun vil blive meget værre hos den 20 år yngre generation (for ikke at tale om den 10 år yngre generation som i almindelighed fik en elendig folkeskole), ser jeg sådan set allerede bevist fx her i elevformandens abnorme anglicisme. At dæmme op mod utilsigtede og uheldige påvirkninger fra det solide engelsk der er et krav til folkeskoleelever i dag, kræver et tidligere grundlagt solidt dansk. Sker det ikke, vil end ikke den fremtidige elite kunne betjene sig af et godt dansk.
Og det er ikke nok at læse en halv eller en hel kanon. Der skal altså læses en del bøger for at få cementeret et større ordforråd og en sund syntaktisk fornemmelse – for man begriber jo først et udtryk når man er ”kommet på tværs” af det mindst 2-3 gange.