torsdag den 25. august 2011

Trykhed hos DR

Måske er det bare sådan det er at blive ældre. Men jeg har det med visse fejl, dårlige forslag og menneskelige uvaner som mange mennesker har det med dårlige vittigheder, vanskabte tøjstile etc. Man troede at lige dén var gennemtæsket nok til at man ikke skulle se den igen. Det kan være sådan noget som at tørre smørkniven af på kanten af tallerkenen, eller sådan noget som at gøre en Brian Mikkelsen til kulturminister. Ting man bare forventer at ingen gør igen – heller ikke nye generationer – fordi det var SÅ under niveau og er behandlet tilstrækkeligt. Ja, man forventer simpelthen at korrektivet, uanset om det er udtalt eller tavst, har givet evolutionært gennemslag.

Lidt den følelse havde jeg da jeg så at DR i deres 18.30-avis i forgårs, den 23. august, på skærmen skrev "Planen skal give trykhed". Derfor har jeg markeret fejlen ovenover med en stor, gul, ulækker pil.

Trykhed – det kunne være et tillægsord for de varme papirer der kommer ud af en printer (i det omfang man kan tilsnige sig til at sige at en sådan trykker): "Brochuren virker trykhed, er den lige printet?", kunne man måske sige. Det kunne også være det forløsende tillægsord for et materiale som skulle trykkes til en bestemt form og nu var varmt nok til at være klar til processen: "Gummien er nu trykhed, og Kai kan trække i håndtaget så støbeklicheen føres ned i massen". Men man kan ikke sige at noget skal give trykhed, som DR gør her – det giver ikke nogen mening.

Selvfølgelig mener de "tryghed", og det er så ikke lige tryghed man føler ved det skriftlige kompetenceniveau på TV-Avisen.

lørdag den 20. august 2011

Har du måtte?

Søndagsavisen 12. august 2011:

Først tommelfingeren op for Søndagsavisen for at få et interview med Jens Stoltenberg allerede i sidste uge og for næsten altid at vælge en god og relevant forside- og tema-historie.

Og så til dette indlægs egentlige ærinde:

Tjo …

Jeg kunne med lethed smække et billede op her af en som har måtte, og så kunne Søndagsavisen – og horder af journalister under 30 – lære det! Men det er nok lige et skridt for meget at tage bare for at få budskabet ud.

Jens Stoltenberg har ikke måtte – i hvert fald ikke i denne sammenhæng: Han har måttet. Åbenbart er det stigende fravær af kendskab til verbalbøjning i før nutid og før datid kommet så vidt at den er havnet med store typer på forsiden af Danmarks mest læste avis. Tillykke! Så kan en sproglig misforståelse nærmest ikke komme længere, og skulle nogen være ligeglade med sprogforstanden i dette land, blot budskabet kan forstås, kan de glæde sig over en ultimativ sejr.

Og budskabet kan jo forstås, så måske er det ikke den værste fejl man kan lave. Men den er dog symptom på at der er noget galt med det helt almindelige grammatiske gehør og indlæste ordforråd, som også nye publicister burde have. Hvad der er galt med det, ved jeg ikke. Måske har man læst for lidt valid litteratur i skolesystemet (og i fritiden), måske har man afskaffet diktat, og måske har dansklærerne ikke rettet stilene til bunds. Måske er det alt for let at erklære sig ordblind. Noget er i hvert fald gået galt – for man skal da ikke have læst meget mere end 2-3 ordentlige bøger for at finde ud af at der er noget der hedder måttet, villet, kunnet, skullet, burdet og turdet, akkurat ligesom det hedder spist, gjort, svømmet, skyllet og alt mulig andet med t på i før nutid og før datid.

I sidstnævnte former er det bøjede ord dog også det betydningsmæssige endemål (jeg har svømmet), mens det betydningsmæssige endemål hos mådesudsagnsordene ligger i det efterfølgende ikke-bøjede infinitiv (jeg har kunnet svømme). Det kan selvfølgelig godt skabe tvivl i det grammatiske gehør at det er mådesudsagnsordet og ikke det mest indholdsbærende verbum som bøjes – og her taler jeg ikke om den store forskel mellem udtale og stavning eller om hvad selverklærede ordblinde kan/vil opfatte, men om den lille forvirring selv os med grammatisk gehør kan have hvis vores skolelærdom på området aldrig har været stærk og gentaget.

Er "har måtte" på Søndagsavisens forside en smutter, tanketorsk, slåfejl, sjuskefejl? Ja, måske fra journalistens side, men herefter har den været gennem en ansvarshavende redaktør og (måske) en underbetalt korrekturlæser. Så i sidste ende kan det ikke være sjusk. Det er manglende kendskab til sproget – på forsiden af landets mest læste avis.

Læs også:
Jeg synes det har kunnet lykkes

mandag den 15. august 2011

Giver den gas

"[…] Og lige nu – jeg ved ikke om man kan høre det – så er det Kim Larsen der giver den øh … gas … æh … for de mange, mange publikummer der har samlet sig deroppe. Lidt længere væk er det Medina … øh … undskyld, er det Tina Dickow der giver den gas, og æh … før det så var det Poul Krebs … æh … der gav den gas på Bøgescenen heroppe […]" (DR Update, 12. august 2011)

Dette er ikke så overraskende, for det er især netop unge kvinder der har indskrænket deres ordforråd til "give den gas" når de taler om nogen der optræder med noget. Jeg ved ikke helt hvorfor det er blevet sådan.

Kan det mon stamme fra "gas" forstået som "fis & ballade" og "gang i den"? Eller stammer det fra det at trykke på speederen – og på dén måde gang i den? Har begge metaforer fra start været brændstof bag sprogbrugen? Lyder det for nogen ubevidst sødt eller pænt at sige det? – fonetisk og fysisk set er "gi'-dn-gas" noget af det mindst anstrengende og dermed mindst 'vulgære' man kan forme med sin mund (det er ordet "føde" fx ikke, derfor taler flere og flere unge om "fedevarer").

Man kan sige at der i udtrykkets grundlæggende metafor kan ligge en Formel 1-groupie-support-bevidsthed, og at det så at sige er en konservativt feminin hilsen til den stærke mand der gør noget: giver den gas. Og omvendt – når der tales om kvinder – et kvindefrigørende magtdomæneovertag med hensyn til at sidde bag rattet. Uanset om det er fra groupie til farlig mand, eller om det er fra farlig kvinde til farlig kvinde, er det med stærke og positive medklange. Altså vel at mærke i sprogbrugens udspring.

Disse konnotationer ligger på ingen måde i Mette Kimoses tredobbelte "give den gas"-formulering. Hendes sprogbrug er blot udtryk for at "give den gas" er blevet en tom kliche, en kliche som er godt i gang med at æde andre måder at formulere sig på.

Prøv at tænke dig om næste gang du vil sige at nogen "giver den gas" – måske kan du være mere præcis. Og hvis du ikke selv har været hvor det sneede, så brug mere neutrale formuleringer. I øvrigt kan den positivitet du ville lægge i udtrykket ved at sige "give den gas", sagtens ligge et andet sted i formuleringen. Man behøver således ikke at nøjes med at sige at Poul Krebs har "optrådt"; man kan jo fx sige at han har "optrådt for 3.000 glade publikummer" – eller hvad man nu vil udtrykke.

lørdag den 13. august 2011

Ekvilibristisk hattrick

DR's nye udsendte i muddermarken, Mette Kimose, i 18.30-avisen, 11. august:

"Og som man måske kan se hernede på gulvet … eller på jorden … så er der rigtig meget smat, og man har forsøgt at kaste noget flis og noget mudder ud … eller undskyld: man har forsøgt at fjerne noget mudder, selvfølgelig, med store skovle. Men det ser ud som om det bliver bedre, for nu er det altså tøet … øh … klaret op herovre."

Velkommen på skærmen (-:

lørdag den 6. august 2011

Falske kopivarer

Lørdag den 9. juli ville Jesper Steinmetz tilsyneladende gerne hjælpe sine dumme seere med at forstå at kopivarer er noget dårligt noget. I hvert fald sagde han:

"Der er stor forskel på hvor billigt man kan slippe fra at købe falske kopivarer med hjem fra ferien."

Falske kopivarer! Ja, som sagt må man antage at ordet "falske" er tænkt som en understregning af at kopivarer er falske varer. Man kommer bare til at sige noget forfærdeligt vrøvl når man 'hjælper' på den måde, for "falske kopivarer" må jo betyde kopivarer der ikke er rigtige kopivarer, altså en helt tredje ting, hvilket medfører tre niveauer: 1) ægte mærkevarer, 2) uægte mærkevarer = ægte kopivarer, 3) uægte kopivarer – hvad det så end er? Det der skulle være hjælpen til de dumme TV 2-seere, vendes således til et ønske om hjælp til de dumme tv-værter.

Jeg oplevede selv en tilsvarende sprogmekanisme forleden. Her var der dog ikke tale om en kikset understregning, men om en regulær manglende koncentration om emnet eller misforståelse af samme. En freelancejournalist havde interviewet mig om mit speciale om komma, og jeg havde snakket om hvor skidt det står til med kommateringen i Danmark, og om det aspekt jeg kalder kommafundamentalisme. Det blev i hendes skrevne udkast til "at det står skidt til med kommafundamentalismen i Danmark".

Øh!?? Ja, det kunne man jo håbe at det gjorde, men desværre er det kommateringen det står skidt til med, og desværre er kommafundamentalismen en af grundene hertil. Hendes formulering svarede til et udsagn som "Det går dårligt med fiskedøden i de danske farvande" – intet under at jeg blev en smule sur på hende.

For sådan kan man ikke formulere sig.