søndag den 29. april 2012

Farvel til forfordele

Onsdag den 4. april var vært Jesper Larsen hele to gange ude i at forfordele den korrekte betydning af forfordele til fordel for den forkerte betydning af forfordele i Deadline 22.30.

Og det var virkelig nervepirrende, for de to fejlbrug af forfordele var ikke bisætninger i en talestrøm; de var pointerede spørgsmål til Jesper Larsens to interviewofre. Spørgsmål som dermed stod og flagrede helt reciprokt og goddag-mand-økseskaft-agtigt, hvilket skabte en særlig sproglig suspense i tiden mellem spørgsmål og svar, samt en ekstra god mulighed for at krumme sine tæer.

Heldigvis havde de to – Lars Goldschmidt fra Dansk Industri og Søren Friis Larsen fra Dansk Erhverv – nøjagtig samme misopfattelse af forfordele, eller også var de bare koncentrerede om at få samtalen til at hænge sammen.

Før jeg refererer de to spørgsmål, skal jeg måske lige forklare at det handlede om at bevare industriarbejdspladser i Danmark. Lars Goldschmidt, direktør i Dansk Industri, talte for at vi – selv om væksten næppe vil være i industrien – stadig er nødt til at bevare nogle industriarbejdspladser og kere os om industriens konkurrencevilkår, fordi det er viden omsat i konkrete produkter og konkrete serviceydelser man hovedsageligt tjener penge på. Søren Friis Larsen, marketingdirektør i Dansk Erhverv, talte for at man skal passe på med at fokusere for meget på industriarbejdspladser fordi det blot kan forsinke en nødvendig omstilling til videnssamfundet.

Der er jo nok en forskel i vægtning og fokus, men ellers er det jo ikke to synspunkter som udelukker hinanden totalt. Kendere af Jesper Larsens journalistik vil dog allerede have regnet ud at interviewet blev skåret skarpt efter konfliktskabelonen.

Og nu springer vi ind midt i interviewet. Hvad vi ved før dette spørgsmål, er at Søren Friis mener at industrien nyder uretfærdige fordele, og det er også det han svarer, men det er det modsatte Jesper Larsens spørgsmål betyder:

Jesper Larsen: Søren Friis, du mener jo faktisk at industrien i forvejen bliver forfordelt, trods de politiske skåltaler om vidensjobbene som fremtiden. Prøv at forklare.

Søren Friis: Ja, fordi vi har jo allerede i dag, faktisk, et skatte- og afgiftssystem som i den grad favoriserer visse erhverv. Hvis man kigger på hvad det koster fx i afgifter at varme et drivhus op … øh, nogle tomater i et drivhus, så er det langt billigere end hvis man skal varme nogle turister op i et hotelværelse. Og det er jo fordi man politisk set har valgt at favorisere nogle bestemte erhverv, sådan så det er billigere at bruge energi i industrien og i landbruget end det er i servicesektoren. Og det er jo noget man har opretholdt så sent som i det seneste energiforlig. Så det her billede af at videnssamfundet er blevet sådan en kæledægge politisk, har jeg lidt svært ved at få til at passe med virkelighedens verden.

Og minsandten om ikke Jesper Larsen gentager sin fejl og igen spørger om det modsatte af hvad han mener:

Jesper Larsen: Lars Goldschmidt, bliver dansk industri forfordelt?

Lars Goldschmidt: Nej. Hvis vi sammenligner med hvad vilkårene er i udlandet for de virksomheder vi her taler om, så er det dyrere at drive virksomhed i Danmark, meget dyrere.

Ja, igen svarer den interviewede venligt på hvad Jesper Larsen må mene. Jeg gætter på at en mand som Lars Goldschmidt, der er født i 1955, er veluddannet og også kommer fra en veluddannet familie, udmærket er klar over hvad forfordele betyder. Holder man fast i den tanke, må det være underligt at skulle holde dobbelt regnskab med ordet over for en Deadline-vært der trods alt er født i 1969. Men det skulle man altså.

Det er selvfølgelig muligt at Jesper Larsen har haft en længerevarende tanketorsk kørende – det kan ske for selv de bedste.

Og Jesper Larsen er ikke den eneste. Henrik Dam Kristensen sagde den 20. marts 2010 følgende i Debatten på DR2:

Man må ikke forfordele nogle, og så lade andre betale prisen.

Nej, det ville da også være mærkeligt hvis ikke det var de forfordelte selv der ”betalte prisen”. Medmindre der er tale om mennesker som er lykkelige over at blive forbigået.

Den danske Ordbog siger følgende om forfordele:
Oprindelse efter ældre nyhøjtysk vervorteilen, middelnedertysk vorvordeler, under påvirkning af fordele

1. give nogen mindre end andre eller mindre end vedkommende har krav på; behandle nogen dårligere end andre
Synonym: snyde

2. give nogen mere end andre eller mere end vedkommende har krav på; behandle nogen bedre end andre
SPROGBRUG kendt fra 1964, især unge og yngre | denne brug regnes af mange for ukorrekt
Synonym: begunstige

Ja, vi er nogle der regner den sidste for forkert, for vi kan sgu ikke have et ord der betyder det diametralt modsatte af sig selv. Det går med pendulord af typen "sikkert", fordi de har en større hyppighed, fordi der som regel er dannet en større og mere ladet kontekst umiddelbart omkring dem (fx i tonefald), og fordi det skriftligt er nemmere at klarificere betydningen med fx "helt sikkert". Men vi kan ikke have et sjældent brugt specialord som betyder både én ting og det komplet modsatte af denne ting. Derfor ER det forkert i langt de fleste seriøse kredse – herunder også i al normal journalistik – at bruge forfordele i betydning 2.

Men det er jo et forvirrende ord, og der er ikke noget at sige til at det går galt. Nogle siger at forstavelsen "for-" i de flestes ører associerer til noget positivt, men det er noget vrøvl. Denne kunne lige så godt – blandt meget andet, men dog hyppigst – associere til noget forstærket eller overgjort (jf. forbrydelse, forvanskning, forkølelse, fortalelse osv.), altså noget der er kammet over. I forfordele giver det muligvis mest mening – i både betydning 1 og 2 – at opfatte "for-" som noget der er gjort på forhånd. Der er dog ikke tale om at noget er fjernet fra bunken før bunken blev retfærdigt fordelt, for så langt som jeg umiddelbart kan læse ned i etymologien i den gamle ordbog, Ordbog over det danske Sprog, har fordele-delen intet med verbet "at fordele" at gøre; det har noget med substantivet "fordel" at gøre. Men godt det samme: Man kan så sige at det betyder at noget er gjort på forhånd for at give sig eller en anden en fordel; man har skabt en forfordel, hvilket så er blevet til udsagnsordet at forfordele.

Om man giver sig selv en fordel eller giver den anden en fordel når man forfordeler, det siger ordet ikke selv noget om. Imidlertid synes etymologien at sige at det handler om at man giver sig selv en fordel (idet man snyder andre), og vupti, så er det – på sin vis – en positiv betydning af "for-". At hævde at folk bruger ordet forkert fordi de forbinder "for-" med noget positivt, er altså både en ringslutning og noget vrøvl.

Er du forvirret? Jeg er selv forvirret, og lad mig forvirre endnu mere ved at sige at min egen måde at huske den korrekte betydning på altid har handlet om verbet "at fordele". Billedet fungerer således: Fordele betyder at sprede noget ud, og hvis man gør det ekstra meget nogle steder, bliver det spredt for tyndt ud disse steder – fordelt FRA disse steder, så at sige. Jeg bruger således en forkert etymologisk opfattelse til at forstå ordet korrekt. Og det gør alle andre sikkert også, på hver deres måde, for ordet er fra grunden et ulogisk vrøvleudtryk.

Nu er der bare det ved det at vi er nogle som har brugt tid, kræfter og pseudobilleder på at forstå den korrekte betydning 1 – og i kraft af dette er i stand til at bruge ordet korrekt. Derfor ser vi ikke med milde øjne på at nogen bruger det i den modsatte betydning, selv om den kan være lige så god.

Jeg vil imidlertid tilbyde en brugsanbefaling der er bedre end både betydning 1 og 2: Lad for fanden være med at bruge det åndssvage ord. Det kan godt være at man lyder klog når man bruger det. Der skal såmænd nok også være nogen der mener at både Jesper Larsen og Henrik Dam Kristensen lyder kloge når de bruger det forkert. Men når ordet har to gensidigt udelukkende betydninger (snyde <-> begunstige) og der samtidig ikke findes nogen rimelig etymologisk forklaring i en almindelige ordbog, så har ordet mistet al forbindelse til noget som helst. Derfor synes jeg vi skal sige farvel til forfordele. Glem det. Besøg ikke dets grav. Lad det smuldre i stilhed.

Bonusinfo: I selv samme udsendelse brugte Jesper Larsen "bjørnetjeneste" korrekt.

lørdag den 14. april 2012

Fra kvag til qua

Politiken.dk skal have ros for (indimellem) at rette deres fejl.

Fra artiklen "Søvndals søn: Jeg har fået nok af politik", 14. april, før og senere:

Men det forhindrer da ikke os pernittengrynede sprogrøgtere i at opdage fejlen (tak til Anja) og i vores korrekturarbejdsskadede sproghumor at more os alligevel.

Det kan i øvrigt oplyses at kvag eksisterede i sproget engang. Ifølge Ordbog over det danske Sprog (historisk ordbog 1700-1950) har kvag haft substantiviske betydninger såsom 1) en nedsynkning i havet, 2) en smadret tilstand (man kunne simpelthen "gå i kvag" eller "ligge i kvag") eller 3) at knuses i et fald.

Hvorvidt en fortidig sprogånd således har talt gennem journalisten som en slags freudiansk fortalelse om dennes forventning til SF's skæbne, er ikke godt at vide. Det kan også være at journalisten bare har tænkt at Søvndal-knægten var en knag. Det kan også være at han slet ingenting har tænkt og har lavet et af disse fumlende, famlende forsøg på at stave et ord i stedet for bare at slå det op.

Apropos opslag godkender den nutidige ordbog ikke en mere lydret stavemåde, "kva" (uden "g") – måske selve årsagen til at journalisten ikke har kunnet slå det op. Det kommer for mig som en overraskelse, og det burde laves om så både qua og kva tillades.

Og hvorfor ikke også genoplive kvag? Man kan vel godt sige at SF, om ikke ER et regulært kvag, så i hvert fald ligger lidt i kvag netop nu. Det kan vi jo alle komme til.