fredag den 31. maj 2013

Mandagsvig

I en ellers totalt fejlfri artikel på DR.dk (den er også skrevet af Ritzau) – ”Anklage: Ægtepar stjal millioner fra dement” fra i går, 30. maj – støder man på et mystisk ord:

Spændende udtryk.

Måske kom fup & fidus-ægteparret hos den demente kvinde hver mandag, så der altså er tale om svig systematiseret via faste mandagsbesøg? En betegnelse man også kunne sætte på den selvretfærdiggjorte utroskab som pop-supergruppen Raydeeohh sang om i ”Mandagsstævnemøde” i 1989 (med en tekst skrevet af Elisabeth Gjerluff Nielsen).

Njah, i begge tilfælde skulle det i så fald have været stavet mandagssvig, altså med et binde-s, for sådan er det med dagene, de genererer binde-s’er i sammensætninger. Og en mandags-vig, altså forstået som en lille halvbugt dannet eller opdaget på en mandag, er nok at drive tåbelighederne for vidt, Christoffer Columbus.

Nej, jeg må indrømme at dette indlæg er tyndt. Vi er i kategorien for det sjov og spas man kan have over at en sagesløs skribent har ramt g da han sigtede på t lige ovenover – og at korrekturen har snorksovet med højlydt apnø. Og korrekturen hos Ritzau er vigtig, for nu er fejlen så viderebragt på diverse web-medier der abonnerer på Ritzau, lige fra Skrivefolkeblad.dk til Politiken.dk. (På tryk er artiklen dags dato uopdrivelig via Infomedia, uanset hvilken bid jeg søger på, så nyheden ligger nok i kassen ”lavt rangerende ikke-solohistorie / gossip” hos diverse mediehuse.)

Nå. Suk. Men om ikke andet fik jeg da lejlighed til at omtale et uomgængeligt popnummer fra firserne (med musik skrevet af guitaristerne Michael Bruun og Poul Halberg).

Hmm, hm-hm – hmm, hm-hm, hm-hmmm-mm …

PS:

Der ses adskillige forekomster på ”mandagsvig” ved en søgning på Infomedia, hovedsageligt på ikke- eller dårligt korrekturlæste webmedier, men også på tryk.

Hvad med denne artikel fra Helsingør Dagblad, 7. oktober 2009, der frejdigt indledes sådan: ”Hvis en repræsentationsmiddag for en folkevalgt kommunalpolitiker koster mere end 1.000 kr. pr. kuvert, er det mandagsvig.”

(Bemærk at det er skrevet af Ritzau.)

Og hvad med denne sladderside fra JydskeVestkysten, 18. september 2009, hvor det også er Brixtofte der er tale om i forbindelse med mandagsvig. Om kilden er Ritzau, vides ikke:

Og lidt over et år tidligere, 6. juni. 2008, skriver Berlingske blandt andet:

Den der hans/sin-fejl er godt nok en af de værre.

mandag den 20. maj 2013

Ører i maskinen

I filmen Fargo vælger en snotdum, men handlekraftig, forbryder at få et lig til at ”forsvinde” ved at grovpartere det og proppe dets forskellige dele ned i en snurrende træflismaskine som spyer et flere meter langt og bredt blodrødt spor ud i det snedækkede landskab. Det er et af de mest makabre eksempler på vellykket humor i filmhistorien, og det er lidt sådan et billede – blot formindsket til 25 afskårne ører – jeg kommer til at tænke på når jeg læser ovenstående ord fra Ekstra Bladet fra den 29. april. Jeg tror nu ikke det grunder i decideret morderiske følelser over for Auri Skarbalius fra skribentens side, for det er sgu noget spidsfindigt noget, det med ”øre” og ”ører”.

Det hedder ”25 øre”, og det hedder ”kroner og øre”. Men helt nemt er det nu ikke. Se bare hvad der står på opslaget i Den Danske Ordbog (de orange streger er mine):

Som første grammatiske udmelding har vi altså at øre bøjes øre (ubestemt ental), øren (bestemt ental), ører (!!!, ubestemt flertal) og ørerne eller ørene (bestemt flertal). Dette gælder så længe der er tale om en mønt med værdien 1 øre. Så det er sandelig ikke ret længe, faktisk ikke mere end et etymologisk abstraheret splitsekund, for en sådan mønt findes jo for fa’en ikke i normal handel og vandel. Så snart det bliver en beløbsangivelse – hvor fx 25 øre jo ikke er 25 mønter, men et beløb på én mønt – så hedder summen af disse abstrakte enheder ikke ører, men derimod øre. Ja, i flertal.

Dog hedder flere enheder af mønten ”25-øre” jo 25-ører. For eksempel udgør tre 25-ører et beløb på 75 øre. Og tre 50-ører udgør et beløb på 1 kr. og 50 øre. Derfor kan skribentens fejl også repareres med en bindestreg, så han i stedet for at tale om ”25 ører” med en forkert bøjning af beløbsangivelsen, taler om et antal 25-ører der er smidt i møntindkastet. Det korrekte er altså enten at ”de første 25 øre er smidt i møntindkastet” (beløb uden r), eller at ”de første 25-ører er smidt i møntindkastet” (hvilket indikerer et beløb på mindst 50 øre eftersom der er flere mønter).

De ører der sidder monteret på hovedet til at opfange lyde med – og som i øvrigt ikke kan bruges i denne sammenhæng, idet øre og ører lyder helt ens – har til gengæld -r på i flertal. Det er dem man i overført forstand får ”i maskinen” når man får tæsk, herunder tæsk i overført forstand, fx sønderlemmende kritik. Sønderlemmende? Ja, så er vi hvor vi begyndte, ved træflismaskinen. Sproget bygger i høj grad på vold.

Så lad os skifte til noget mere hyggeligt, nemlig til et diagram over r-distributionsbaseret betydningsdifference. Her ses hvordan forskellig placering af blot et enkelt ”r” udgør forskellen på et meget konkret billede og det abstrakte begreb ”kroner og øre”:

Der er næppe nogen tvivl om at den korrekte ortografi for begrebet ”kroner og øre” før, nu og i al fremtid vil have svære betingelser. For mens flertals-r’et på ”kroner” uafladeligt vil forsøge at smitte ”øre” – en smitte som ”øre” i allerhøjeste grad er eksponeret for som ligegyldigt vedhæng i den abstrakte vending ”kroner og øre” – har ”øre” ærlig talt ikke meget at stå imod med, andet end sådan er det bare: en øre, to øre. Således har sprogkrakilere en uvurderlig sprogfælde som kun de mest eksklusive og årvågne sprogbrugere ikke falder i før eller siden.

Men du, kære læser, skal hverken have røde ører eller ørerne i maskinen. Så lad os tage den én gang til, ikke for (og med) Frederik den 9. (som aldrig har haft en kongekrone på hovedet fordi vi holdt op med det pjat for meget længere siden), men for dennes lillebror, arveprins Knud, og for dig:

lørdag den 4. maj 2013

Kalve lever i skiver

Slut med tremmekalve. Kalves hele liv kan nu foregå i skiver. Det kan forekomme surrealistisk, ja, men med tanke på hvor megen information der i vore dage kan ligge i en chip, er det måske ikke så overraskende at man i en let håndterlig skive kan skabe et helt naturligt dyreliv, komplet med solopgange, solnedgange, kløver, græs, mælkebøtter, sol, regn, frisk luft, elektrisk hegn, fodringsoplevelser, landidyl, små piger der standser på cykel og vinker, og irriterende myg og fluer.

Skiverne kan både trilles og stables, og det forventes at deres praktiske egenskaber vil revolutionere såvel dyretransport som kødkvalitet.

Angiveligt mærker kalvene intet unaturligt ved deres nye naturlige tilværelse, men skabelsen af denne nye form for virtuel realitet rejser unægtelig spørgsmålet om hvilke dimensioner vi selv lever i. Er vores univers blot en lille boble i en anden og større realitet? Er vi individuelt blot en slags 3D-entiteter, har disse entiteter også skiveform set udefra, og er dette forklaringen på vores eksistentielle ensomhed? Er virkeligheden virkelig?

Virkeligt er det i hvert fald at den opsigtsvækkende nyhed kommer fra Irmas køledisk: