lørdag den 23. november 2013

We’re all living in Amerika

… eller gør vi?

Kære læser. Engelskklingende indlån kan være meget gode når de som ditto fremmedklingende tyske, franske, spanske eller for den sags skyld arabiske indlån er med til at krydre sproget og omhandler begreber som ikke ville være opstået på vores egen længdegrad alligevel. Men vi lever i en tid hvor dansk i ukritisk grad oversvømmes med engelsk ”oversættelse”, så nogle næsten glemmer det danske når de taler og skriver "dansk". Dette forværres af at vi i vores tankesæt slesker USA efter, i en grad så vi står i markant modsætning til fx tyskerne eller franskmændene der forekommer noget mere stolte af og bevidste om deres (sprog-)kultur. Jo mere amerikansk engelsk man kan proppe sit sprog med, desto mere sexet mener flere danske skribenter tilsyneladende at man er. (Og de dårligste af dem, men endog på chefredaktørniveau, slæber tilmed en inkompatibel grammatik ind som får sproget til at kollapse – jævnfør eksempelvis ordfragmenteringer.)

Jeg synes vi – eller i det mindste nogle af os der gider – skal være lidt mere bevidste om hvornår det engelske er unødvendigt og ikke bidrager med noget som et dansk udtryk ikke kunne ramme mindst lige så godt. Ellers skrumper dansk simpelthen ind så vi styk for styk bliver fremmedgjorte over for danske ord, præcis som nogle allerede vil være fremmegjorte over for ordet tankesæt brugt i dén betydning ovenfor, og derfor ville have været mest tryg ved mindset.

Derfor overvejer jeg at lave en lille julekalender med de 24 mest oplagte eksempler på unødvendigt engelsk. Men dertil behøver jeg din hjælp! Giv mig dine bud på hvilke hyppigt brugte engelske udtryk du synes er for fjollede i en dansk skrivestrøm.

Der kan være en pointe i at hoppe over i engelsk bare for sjov, nemlig for at ”kursivere” eller tage brodden af det sagte. Så jeg er ikke ude efter yes, what?, in dead, what the fuck og den slags brugt som små stød. At nogle skribenter så altid bruger det i deres artikler og derved er sprogligt latterlige, lader vi ligge i denne omgang. Jeg er heller ikke ude efter at man i fagsprog og subkulturer har tradition for engelske begreber, som for eksempel playmaker og keeper i håndbold. Og tillige er jeg ikke ude efter at lave om på al it-hejset med mail og blog osv. Endelig er jeg bestemt ikke ude efter engelskklingende indlån som optræder med samme særlighed og værdighed som ditto fremmedlydende indlån fra andre sprog, sådanne engelske indlån kunne være fx deadline, eller fx speaker der har en mere specifik betydning på dansk. Men vægtningen er din egen: Hvis du synes whiteboard er noget pis (det synes jeg faktisk selv), så meddel mig det og frem for alt: Giv et alternativ som har gang i den virkelige verden. Især er jeg også ude efter betydninger som alle danskere for bare 20 år siden ville bruge det danske ord for eller bøje på dansk, men som på bevidstløs vis er overtaget af engelsk.

Med andre ord: Vi skal finde de 24 typiske tilfælde af bevidstløs engelsk som udgør de såkaldt lavthængende frugter hvad angår konsensus om at de lige så godt kunne siges på dansk.

Hvis jeg ikke får nogen input, får jeg næppe tid til de 24 nomineringer og dermed julekalenderen. Så få fingeren ud og fyr op under din yndlingsblog … også hvis det ikke er din yndlingsblog. Del dette indlæg. Inviter nogle flere.

NB: Du behøver ikke gå amok i kommentarsporet, faktisk vil det jo være at afsløre julekalenderen på forhånd. Jeg skal nok citere dig hvis du i din besked direkte til mig siger noget klogt om et ord jeg tager med. Så skriv gerne i beskeder direkte til mig inde på bloggens facebookside, eller brug mailadressen nævnt her i højre side neden under etiketter.


Amerika, Rammstein, 2004.

søndag den 17. november 2013

Tanker på kanten

Pernille Rosendahl stemmer på kanten. Vil det sige at den stemme hun afgiver, er på kanten? Og antyder det at hun ved kommunalvalget vil sætte et evt. højrefascistisk kryds? Se nu hendes blonderede hår!

Arh, jeg mener det ikke. Rosendahl skal da have love til at udvikle sig fra kunstner-idealistisk lakridslarve til kvindekamæleon i firehjulstrækker uden at jeg påstår et altomfattende værdiskred. Men tanken tittede frem, og jeg syntes den var sjov.

Balloner i valgkamp er også en skæg ting – og har til alle tider været god stil – men knap så heldigt falder det det ud med teksten på en af disse:

Vi må nok punktere den ene med meldingen om at tilkende betyder noget andet end til kende.

En skønhedsplet, nuvel, og budskabet kommer jo nok ud over … øh, kanten … alligevel. Men kære Lisbeth Zornig Andersen. Husk når du laver en så i øvrigt fin og flot kampagne, at alliere dig med folk der kan læse korrektur eller tilkalder kvalificeret hjælp. Ja, jeg skal såmænd gøre det gratis for dig næste gang hvis det kun drejer sig om et par sætninger.

Og dig, kære læser. Tænk dig nu om, og brug din stemme til noget. Forbered dig ordentligt, fx med DR.dk’s kandidattest, så du kan stemme på en person når du står i boksen på tirsdag, i stedet for på et parti (inden for hvilket der kan være 180 graders forskel på kandidaterne i spørgsmål som er vigtige for dig – og os andre).

Straf den selvfede selvfølgelighed og stem gerne med kant, uanset hvilken.

mandag den 11. november 2013

fredag den 1. november 2013

Mellembegejstret

I programserien Forførende Rum på DR Kultur, onsdag kl. 20, fører indretningskonsulent Frederikke Aagaard seeren rundt på ”usædvanligt velindrettede og gemmetænkte lokationer”, som det hedder i programteksten. (Nej, dette indlæg handler ikke om det besynderlige ord ”gemmetænkte”, men det er da en meget sjov og interessant freudianer i en kontekst der handler om indretning.) Herefter vurderer hun oplevelsen på en 1-5-skala – en skala som er lidt besynderlig: ”Begejstret” er nemlig den ledsagende betegnelse til midterpositionen 3.

Lad os se på skalaen:

1: Fint nok
2: Nysgerrig
3: Begejstret
4: Revet med
5: Forført

Der er ingen tvivl om at selve skalaen ligger i den positive ende af et større spektrum, og det er jo … fint nok, eftersom programmet ikke beskæftiger sig med kedelige steder. Der er heller ingen tvivl om at skalaen skal matche programmets titel (Forførende Rum), hvorfor den skal stige op mod det ultimative ”Forført”. Også dette er helt fint.

Men begejstret kan altså ikke være midterposition på nogen 1-5-skala. Det kan måske være midterposition på en 1-3-skala hvor øverste position er ”ovenud begejstret” eller ”super begejstret”, altså være næstøverste position hvis den øverste position vel at mærke gentager ordet med en forstærker foran. For ”begejstret” er i sig selv et ord der hører til på øverste hylde af superlativer. Der er ikke noget forbehold ved at være begejstret; der er ikke noget lunkent ved at være begejstret; der er ingen dæmper på begejstring. Begejstring er ultimativ.

Slår man adjektivet ”begejstret” op i Den Danske Ordbog, er betydningen angivet som ”meget glad og inspireret, interesseret el.lign.”, ligesom det udvalgte korpus-eksempel hedder ”Vi har haft en pragtfuld tur, og vi er alle tre begejstrede over stedet, hotellet, maden, atmosfæren, ja simpelthen det hele”. Bemærk at tilføjelsen ”ja simpelthen det hele” gør at vi ikke lades i tvivl om at DDO’s udvalgte eksemplificering af ”begejstret” angår en 5-6-stjernet anmeldelse – tilsvarende så vi i definitionen at der stod ”meget” foran ”glad og inspireret”. Og slår man substantivet ”begejstring” op, er skudsmålet ”følelse af stærk og ivrig glæde, interesse eller tilslutning”, mens korpus-eksemplerne heller ikke lader nogen tvivl tilbage om hvorvidt dette er ultimativt, for de lyder ”sommetider koger jeg over af begejstring” og ”Tilskuerne var vilde af begejstring”.

På en hvilken som helst 1-5-skala bør begejstret med andre ord være en 5’er. Når man i dette tv-koncept som det selvfølgeligste i verden putter ”begejstret” ned på mellempositionen, må det være fordi der er gået inflation i ordene begejstring og begejstret i segmentet af designere, stylister og indretningskonsulenter – især dem på tv, vil jeg tro.

På denne måde kan indiskutable superlativer devalueres og dukkes, og over tid kan de såmænd også få en devalueret betydning i den almene sprogbrugers sprog hvis vi ikke sætter en stopper for disse sjovere.

Denne inflation, eller botox-lignende lammelse i sprogkognitionen, hos de implicerede parter må være den ene grund til – og i hvert fald en forudsætning for – at det er gået galt karakterskalaen i Forførende Rum. Herudover skal vi lige kigge på et andet aspekt som tænkeligt er medvirkende årsag, nemlig at de formentlig har koncentreret sig om at skalaen skal udgøre et stigende kontinuum for fysisk involvering. Og her passer pengene: ”1: fint nok”, ”2: nysgerrig”, ”3: begejstret”, ”4: revet med”, ”5: forført” afspejler et stabilt stigende niveau for fysisk involvering, for man kan jo godt være om jeg så må sige ”stoisk begejstret”, altså begejstret uden vise det fysisk, andet end som en lidt højere puls end ved ”nysgerrig”. Lad os smide de fem punkter ind i et koordinatsystem med fysisk involvering på x-aksen og positiv værdiladning på y-aksen:

Den finere justering er naturligvis subjektiv, men hvis du er uenig, kære læser, er det nok ikke ret meget. Som vi ser, passer skalaen til x-aksen, men krøller meget mærkeligt rundt på y-aksen fordi ”begejstret” ikke kan være relativt positivt.

At programredaktøren fokuserer alene på x-aksen – altså ser det som en skala for fysisk afspejlet involvering – viser sig også når vi ser på de tegninger der ledsager vurderingerne. Her ser man en kontinuerligt stigende åbenhed i figurens kropssprog:


Korslagte arme. Passiv.


Åbne arme, men en sideværts bevægelse med benene. Altså opmærksom, men holder afstanden.


Åben stilling i både arme og ben.


Armene løftet, et ben peger frem – dans?


Vidtspredte arme, et englehop der nærmest går over i det transcendente.

Men det forbliver en påstand – og et sprogligt problem – at 3’eren, og ikke 4’eren eller 5’eren, skal have betegnelsen ”begejstret”. Et ord som ville tilfredsstille begge dimensioner kunne fx være ”engageret”. Redaktionen har nok ikke syntes at ”engageret” var et særlig klart eller fedt ord. Det synes jeg heller ikke det er, men i sammenhængen ville det trods alt fungere (mindst lige så godt som ”fint nok”), og det ville ikke smadre skalaen på den akse som alle (enten helt eller delvist) opfatter den på. En anden mulighed kunne være ”inspireret” – heller ikke optimal, men stadig bedre end ”begejstret” og stadig god nok i sammenhængen. Nu har jeg det: ”berørt”. Det passer fint ind i den halverotiserede, fysiske skala og holder sig på midten på skalaen for positiv værdiladning.

Så kunne skalaen se således ud:

1: Fint nok
2: Nysgerrig
3: Berørt
4: Revet med
5: Forført

Det fungerer!


En begejstret tv-vært skal til at give Restaurant Geist "5 forførende point".

Lad mig slutte af med et passende (orto-)grafisk udtryk for begejstring:

Begejstring er noget der fylder det hele, og derfor skal der også være plads til det. Her er det Gnags fra 1986. Det handler om livsglæde og retten til at folde sig ud.

Ikke så overraskende kan ”plads til begejstring” derfor også bruges mere profant, nemlig som betegnelse for om jeg så må sige god plads i herrebukserne.

Ja, begejstring er der ikke noget halvkvædet over.