torsdag den 31. december 2009

Nu render året ud

Gad vide hvor det render hen? Ud – ja, ud ad døren, men hvor så hen? Og kan vi mon løbe det op?

Det hedder selvfølgelig ”rinder ud”, ligesom en smeltevandsbæk rinder ud når der ikke er mere vand. Rinde betyder ”løbe i en jævn strøm” eller simpelthen ”strømme” (Den Danske Ordbog angiver også ”flyde”, men denne muligvis mere træge bevægelse kan ”rinde” ikke betyde i fx mit sprog).

Rinde kan også betyde sådan noget som at øjnene eller næsen rinder, og her er vi nok mange der ikke har vidst bedre end Statisten.dk.

Rende kan ganske vist også sættes i forbindelse med at noget flyder over og render, men så er det på en flad overflade, i en bestemt retning og væk fra hvor det burde være. Det render væk. Lidt som at rende af pladsen. Og lidt som flydende stoffers fortolkning af skred.

Det er drønsubtilt, men næsen rinder altså.

Og året rinder ud.

Fejlen er dog ikke værre end at verbet rinde fra oldtiden er beslægtet med verbet rende. Og det er jo heller ikke forbudt at sige at vandet ”løber” i bækken, og således kunne ”render” også give mening (omend ”rinder” ville være bedre), men ”render ud” giver ikke mening.

Vidste du i øvrigt, kære læser, at førtidsbøjningen af rinde er ”rundet” eller ”runden”, og at det er herfra vi har den faste vending om at været rundet af noget – altså have noget som ophav?

onsdag den 30. december 2009

Gallaaktivisme

Mens Dansk Sprognævns lister over året og årtiets ”nye ord” har deres mere eller mindre kedsommelige opdukken i diverse medier her i december, er der kommet en helt ny sammensætning. Jeg opdagede den i dag i Berlingske Morgens nyhedsbrev, nemlig gallaaktivister — sådan nogen som på billedet ovenfor.


Berlingske i går.

Når jeg sætter ”nye ord” i anførselstegn og taler om kedsommelighed, så skyldes det primært at jeg ikke umiddelbart finder det specielt relevant at fokusere på et nyt sammensat ord. Vi kan jo sammensætte ord i ét væk på dansk. Og derfor er ord som ”CO2-neutral", "finanskrise" eller "kirkeasyl" jo ikke i den forstand nye ord. Jeg må dog moderere mit synspunkt. For når en i princippet mangetydig sammensætning bliver brugt i en bestemt kontekst, får den jo en signifikant betydning. En vandmand er fx ikke en mand der sælger vand, kirkeasyl er ikke religiøst begrundet asyl, hjemmerøveri betyder ikke at man laver kriminalitet over sin computer hjemmefra, og CO2-neutral betyder ikke at denne eller hin faktor er upåvirket af luftens indhold af CO2. I andre kontekster ville disse betydninger godt kunne have været ordenes skæbne, så i den forstand er det værd at notere de ”nye ord” som nye ord, selv om det er gamle ord der er sat sammen.

Heller ikke ”lømmelpakke”, som Sproglaboratoriet på P1 har kåret til årets ord i 2009, er andet end en oplagt sammensætning. Lømmelpakke har dog den kvalitet at det støver ordet lømmel af så det kommer til ære og værdighed i en aktuel og seriøs sammenhæng, og derfor er kåringen okay.

Gallaaktivister kan få så vidt være tilvejebragt med samme skriftøkonomiske rutine som Tønder-sagen eller klimademonstration. Altså med henvisning til en specifik hændelse. Men denne sammensætning har uforvarende potentiale til at blive et begreb: Aktivisme der ud fra den trojanske hests princip tager fint tøj på i fine opgivelser, og i øvrigt afholder sig fra svineri, hærværk eller vold. Altså ikke noget med at kaste rød maling, kun noget med at få sit budskab ud på civiliseret vis. The Yes Men, der arbejder med begrebet identitetskorrektion og kommer til talerstolene ved diverse konferencer og møder under foregivende af at være andre end de er, kunne godt gå ind under begrebet gallaaktivisme. 

 

mandag den 28. december 2009

Tak til Peter Pjevs, og en højttravende rettelse til Kim Bildsøe Lassen

Jeg vil godt indrømme at det har været en hård prøvelse at have Peter Pjevs som gæsteskribent. Og egentlig er der ikke noget jeg har mere lyst til end at lave et rettelsesblad til alle de fejl og etymologiske misforståelser han har lavet. Men et sådan rettelsesblad ville være kontroladfærd, og hvis jeg giver efter for det, går hele pointen med at overgive Peter Pjevs roret i fløjten. For pointen var jo at tvinge mig til at tolerere det skrupforkerte ved hård og brutal kognitiv terapi. Så Peter Pjevs’ julekalender må altså blive stående urørt og uden appendiks.

Men der er selvfølgelig altid en grænse for hvor hård sådan en terapi skal være, for hvis man på forhånd ved den er for vidtgående, så ved man også at kontroladfærden nok skal sætte ind bagefter og slå det hele tilbage – med en systematik som blot kommer til at virke som omvendt kognitiv terapi og dermed som en bekræftelse og styrkelse af det som skulle mildnes.

Min grænse går ved det jeg kalder navneordsfragmentering – altså ”pop musik” eller ”klima konference”. Det er for stærk kost for mig, fordi det i mine øjne tyder på at man slet ikke har forstået sit modersmål som sådan, og så bliver jeg decideret angst. Så vi havde sikret os en gæsteskribent som ikke laver den type fejl – og ret til, i tilfælde af navneordsfragmenteringer, at rette dem når jeg oploadede artiklen. Men Peter Pjevs lavede, trods utallige kortslutninger, ingen umotiverede navneordsfragmenteringer, måske fordi han dybest set tænker logisk, selv om han så sandelig tænker fantasifuldt og ukritisk.

Man kan godt graduere Peter Pjevs’ misforståelser på en skala fra 1 til 10. En 1’er er ”i nu” for ”endnu”, hvilket egentlig burde ligge under Peter Pjevs' niveau. En 10’er er ”højtragende” for ”højttravende”, for højtragende kan jo godt give en mening der ligger tæt på det korrekte højttravende – det gør det i hvert fald for DR’s Kim Bildsøe Lassen.

Kl. 13.16 fredag den 18. december under dækningen af klimatopmødet talte Bildsøe om at debatten var "dramatisk og højtragende". Og der er ingen tvivl om at den klart og distinkt talende Bildsøe mente højt-ragende, for han trak vejret mellem ”højt” og ”ragende”; hvis han havde ment højttravende, ville man jo have kunnet høre et ”t” efter vejrtrækningen.

Højtragende betyder selvfølgelig at noget rager højt op – en bygning, eller måske bare en antenne på en bil. Ordet er ikke opført i den gamle Ordbog over det Danske Sprog, og min Word 2007 rynker også på næsen. Så når det står i den nyere Den Danske Ordbog, er det vel bare fordi det er et ord som man kan danne, og som nogen har dannet. I hvor stort omfang det så er dannet som en dårlig – og misforstået – udgave af højttravende, kan jeg ikke vide, men det står i Den Danske Ordbog opført både i betydningen noget som rager højt op, og som ’fejl for højttravende’. Bemærk: Det ER en fejl.

HøjtraGende er ikke det rigtige ord at bruge når man mener at en diskussion eller en tanke bevæger sig på et (for) højt eller opstyltet niveau. Det højtragende har bogstavelig talt jordforbindelse, det rager nedefra og op, og det er en fuldstændig neutral konstatering. Hvis det endelig var værdiladet, burde det være en positiv ting at stræbe højt eller være nået højt. Derfor ville det – selv hvis det var lovligt i betydningen [højttraVende] – være lidt af en ’bjørnetjenesteudgave’ af samme, i hvert fald en dårligere udgave.

Det højttraVende bevæger sig oppe på (dvs. befinder sig på) et niveau. Ifølge Den Danske Ordbog bruges højttravende ofte nedsættende om noget der er ”meget højtideligt eller præget af et højt intellektuelt eller kulturelt niveau; opstyltet, virkelighedsfjern el.lign.”, og det kommer oprindelig af ”hest der traver på en sådan måde at rytteren på ubehagelig vis tvinges i vejret”. Så den oprindelige metafor har altså mere at gøre med kadencen end selve højden (selv om man jo kommer højt til vejrs på en hest), og den har intet at gøre med et hestespand som galoperer hen over himlen, hvilket man jo sagtens kunne tro. Den oprindelige metafor handler også mere om tvang og ubehag – rytteren er tvunget i vejret fordi han ikke kan slå røven i sædet. Det er frustrerende og trættende. En del af frustrationen er bibeholdt i den moderne brug af højttravende, og måske også trættelsen i overført forstand, men ikke tvangen. I den moderne fortolkning af højttravende er det mere en kritik man giver i det øjeblik man ”står af” (og lader hesten trave videre), for det kan man da bare gøre hvis man synes det er for højttravende. Bemærk at man godt kan stå af mentalt selv om man stadig lytter eller læser – man kan tage afstand – og den tvangfrihed har jo intet at gøre med situationen for rytteren på hesten.

Så alt i alt er det en stendød metafor. Højttravende er blevet et ord, et adjektiv, som man ikke skal tænke for meget over. Det betyder som sagt ”meget højtidelig eller præget af et højt intellektuelt eller kulturelt niveau; opstyltet, virkelighedsfjern el.lign.”. Det kan staves med ét eller to t’er: højttravende (som i højt-travende) eller højtravende (som i høj-travende), sidstnævnte synes at være foretrukken i gammel tid, mens versionen med to t’er er foretrukken i dag, og også den jeg vil anbefale. Men højtraGende (som i højt-ragende) er altså noget andet.

torsdag den 24. december 2009

Nu er det jo så nemlig jul

Af Peter Pjevs

Nu er det den sidste dag, så jeg vil gøre honnør for tro tjeneste.

Til sidst kan jeg sige at honnør faktisk kommer af sproglig udvikling af ”hånd — øre” som jo er den bevægelse, hånd op til øre, som en honnør er:

Og så siger jeg tak!

PS:

Der er sådan et ordsprog der siger at man skal blive ved sin læst. Og det forbinder jeg helt klart med at man skal læse instruktionsvejledningen sort på hvidt og stå fast i det der står. For det er sikkert. Det kan også betyde noget med hvad der er sit fagområde, altså uddannelse, men det er jo nemlig også noget man har læst. Og der kan man måske godt sige at jeg så i min denne skribentvirkning er gået ind i bedene og måske så jogger i spinaten.

Og så er der så et ordsprog der siger at man kan få læst og påskrevet, ligesom skældud, hvis man ikke selv har læst. Men hvis der påskrives på bag på øret, så kan man jo ikke se det, så det synes jeg er at stikke folk blå øjne. Og jeg skriver jo ikke for at få blå øjnes skyld, men fordi jeg fast er antastet til det her i julekalendertid-dagene.

Men hvis der er nogen der føler at jeg gør tis på deres sukkermad eller har melet deres kage, så skal I så endeligt henvende jer til.

Da jeg eftersom jeg ikke har sådan en callgirl til at tage imod telefon og ikke bryder mig om selv være i røret, skal I kun skrive.

Så bliver jeg måske heller ikke så ensom mere. Altså . . .

Men nu er det jo så nemlig jul!

Og farvel.

Pøj pøj og farvel.

onsdag den 23. december 2009

Hemmelighedskrammeri i Se og Hør

Af Peter Pjevs

Ugebladet Se og Hør har sådan en reklame eller reklamation om at det ville være kedeligt uden Se og Hør. Men det kan jeg godt afbekræfte. Herhjemme har vi kun Hjemmet, som tante Inger får, og Familiejournalen som hun får efter en der hedder Bente. Og jeg keder mig aldrig, selv om jeg ikke engang læser Hjemmet eller Familiejournalen.

Jeg synes slet ikke at Se og Hør er særlig højtragende. Prøv at se her nogle klip fra deres forside på nettet:

Ikke særlig spændende. Hvem er hun der overhovedet?

Jeg er også ensom, så der kan jeg måske identificere mig selv. Men det synes jeg ikke er særlig bevidsthedsuvidende. Og hvem er ham der Pelle Hvenegaard overhovedet?

Fire veninder skal tænde lys i adventskrans. Det lyder ikke særlig spændende. Tante Inger tænder lys hver dag i hele julen, både kalenderlys og adventslys, så det er jo ikke noget. Men derfor er der jo ingen grund til at være fræk.

Jeg bryder mig slet ikke om Se og Hør. For Se og Hør går også meget op i andres menneskers hemmelighedskrammeri, for eksempel de kendtes hemmelighedskrammeri. Men jeg går ikke op i hvem der krammer hvem, og det synes jeg hellere ikke at Se og Hør skulle gøre, slet ikke hvis det er hemmeligt, for man skal jo nemlig respektere andres privats-være.

Nu er der 1 dag til jul.

tirsdag den 22. december 2009

Københavnere har ingen autoritet

Af Peter Pjevs

Det er så koldt og mørkt i denne tid.

Men jeg vejer morgenluft. For i dag er det den korteste dag, og fra nu af bliver dagene længere og længere.

Det her billede er fra Kongens Nytorv i København i dag, hvor man har sat en kranbil på højkant:

Det er jo så selvfølgelig ikke i den mening at den skal sælges på aktion, for det er jo nemlig et uheld. Men det er hvad der sker når man løfter noget der er for tungt. Morgenluft er det så vist da ikke.

Nu interesserer jeg mig selv meget for biler og i det hele taget udenfor ting, og jeg kunne da godt sige mig selv at den dur ikke kammerat. Men det er umalerisk ringe at fotografen ikke viser hvad den prøver at løfte. Det hedder københavneri og det betyder stupiditet som betyder dum. Nu kan jeg godt se hvad Martin mener med fordummende journalist. Men dem i det der hejsefirma er da heller ikke for kloge. København er et farligt sted at befærde sig fordi der er så mange dumme mennesker. De har ingen autoritet.

Jeg synes man skal have forstand på biler for at være en autoritet. Man kunne godt forstille sig at det også er anledningen til ordet, for auto er jo bil eller noget med automater, men det er dog lagt fra sikkert. Jeg mener dog uanfægtet at man som minimum skal have kørekort for at sige noget som helst om hvor skabet skal stå.

Sådan en som Thorkild Thyrring er et godt eksempel på en mand med autoritet:

Der lyser autoriteten ud af ham, og han kan styre alt. Han er jo hellere aldrig så dum at løfte på noget der er for tungt.

Nu er der 2 dage til jul.

mandag den 21. december 2009

No fuel-jubelæumshyldest

Af Peter Pjevs

Nu troede I så måske nok at jeg ikke nåede det i dag, men det er jo den 21. december inden til 23.59. Så I skal bare klappe.

Det er en slags jubelæum med det jeg skriver i dag. Og jeg vil atter for anden gang tærre på min store musikviden igen. For i dag er det nøje-agtigt 20 år siden hen at jeg købte denne her album-cd til mig selv i min julegave, nemlig Disneyland after Dark med No Fuel Left for the Pilgrims, for den er fra 1989, og så ventede jeg jo nemlig til jul.

Jeg var nød til at købe den selv, for det ville Onkel Hardy eller Tante Inger aldrig have villet gjordt. For de ville jo købe vanter og marcipan. Ikke dets to mindre var jeg til min overraskelse efter jul, for Onkel Hardy kunne godt holde ud at jeg spillede nummer 1-nummeret som er Sleeping my day away, men det var kun første gang så længe han ikke vidste hvad det var. Han stod og var blikstille i den flotte guitarsolo. Det var da så lige at det gik op for mig at han kunne være humanitær.

Men så ved nummer 2, som er ”Jihad”, så var det jo noget larm, og så skulle det af med det samme. Jeg syntes også selv at det var frækt og ligesom det der metroseksuel, og i starten var det kun tre af nummerne jeg rigtig kunne nyde, og det var nemlig 1: Sleeping my day away, 3: Point of view og 11: Wild talk, fordi de var nemlig mere melodi end larm og punkere. Man skal også i hukommelse at jeg var mere vand til Dodo & The Dodo’s og den slags. Men det var så på en måde også Dodo der fik mig til det, for det var jo nemlig kun Sømand af verden på Dodo 2 der var på oppe på numrene på Dodo 1 som var rigtig god. Men på Dodo 2 var resten end Sømand af verden ligesom bare B-sider, og det var dødens pølsefabrik da jeg i 1989 jo også kun havde ”Sanne” og sådan noget poetik med dig og mig.

Så lukkede jeg i radioen ørerne op for Sleeping my day away, som er den bedste rockmelodi Danmark har haft held med i udlandet nogensinde, og så kunne jeg ikke stå for at give mig den selv i min julegave, altså hele cd’en.

Nu er der så gået noget vand under broen, og så synes jeg efterhånden ikke mere at de andre numre er larm eller punkere. Især er jeg blevet rigtig glad for nummer 4, ”Rim of hell”, som er mest tungmetal, bortsat fra Ill will, men mere melodi så stadig.

Jeg kan ikke så godt læse de håndskrevede tekster, og slet heller ikke når det er på engelsk, så jeg var lutter ører. I starten var min mening med ”Rim” at det var at rime. Og jeg syntes de sang “We trou a dam good cofee at the rim of hell”. Det er jo noget med at “Vi kommer igennem en forbandet god kaffe når vi rimer i helvede”. Altså ligesom når de laver sange.

Engelsk sprog har jo aldrig været hvad det kunne have været kunne blive, altså i min forståelse, men nu mener jeg nu nok at ”Rim” er ligesom det i frost. På dansk, altså i sproget, siger vi jo ligesom hede hule helvede og sådan at man brænder i helvede. Men i den engelske rockverdens sprog er det lige på dutten omvendt, sådan så det er koldt i helvede. Det kan jeg dokumentere med en plade med Eagels som hedder ”Hell freezes over”, altså helvede fryser over, og det har jeg også hørt mange gange siden hen jeg har lagt mærke til det, for eksempel i film. Og så forstår man jo nemlig også bedre hvorfor mange rockstjerner tit og ofte ser ud som om de fryser, og så er de jo også cool. Ligesom de er rå, og det er råkoldt – og så siger Peter Tanev rockerkoldt, og så går det jo i ring.

Så sådan går det hele op. Og det er gået op for mig.

Nu skal der ikke lades nogen tvivl om at dette er en jubelæumhyldest til No Fuel left for the Pilgrims. Jeg synes godt den kunne få hurra-skud for borgen og kroneprinsens prisværdighed, for det er jo verdensmusik i stort tal.

Nu er der 3 dage til jul.

søndag den 20. december 2009

Sådan dannede ugler

Af Peter Pjevs

Det der ordsprog med ugler i mosen har ikke mening efter min mening. Men det minder mig så da imod om alle uglerne i mit hår. Ugler det er jo sådan noget som kommer, i modsat fald til ligesom de der curlingkvinder med kunstige krøller.

Med den frisure som jeg har, kan man komme i vildredde. Eller det er jo det man er. Det er jo også det udtryk man har med ”hårdknude” hvor man så kan komme meget i vildredde fordi man ikke kan redde håret, selv om der ikke er noget der hedder gider. Men jeg kan da godt nævne Melchior-brøderne som i flæng nogen der har klaret sig godt med sådan dannede ugler. Her ser vi et uddrag af Bent Melchior:

Nu er der 4 dage til jul.

lørdag den 19. december 2009

Luder-koldt vand

Af Peter Pjevs

Nu er jeg ikke økonoma eller noget, men jeg kan nok lige skrive lidt om at det jo nok ikke bliver lige let for alle med at købe julegaver. Her tænker jeg specielt på alle dem som efter den store finanskrise ligger i økonomisk urin, altså i pisseranden af samfundet. Og så er det jo nemlig ikke lige let.

Det minder mig om det som er mit budskab som at jeg overhovedet ikke tror på Julemanden. Så derfor er jeg ikke en sokker for noget som helst, altså som ordet siger, dem der hænger sokker op for at få noget. For det er jo nemlig Gud som giver, altså det som vi ikke bare kan købe selv. Det hedder faktisk Forsynet fordi Gud så da forsyner os, hvis vi altså ikke sidder i løn som den fattige jomfru og går for luder-koldt vand.

Men her fattes vi ikke penge, så jeg tror nok jeg får en kæmpe Odense Marcipan igen i år af Tante. Og så er alle glade. I værd fald herhjemme.

Nu er der 5 dage til jul.

fredag den 18. december 2009

Tort til gengæld til Bubber

Af Peter Pjevs

BREAKING!!!!!!!

Det er mig en glæde at hermed meddele nyheden at Bubber er kommet i klimafængsel, for jeg har jo nemlig ikke haft så mange nyheder i min juledagbogsskribentvirkning – hvis man ser bortset fra hvid jul.

Han er så ganske vist ikke død, hvad der ellers kunne være min endelige konklusion på Ekstra Bladets skrivemåde ”i hvert fald hang han i en lygtepæl da politiet tog ham”. Men han dinglede altså åbent lys ikke. Faktisk kan man & jeg konkludere teksten at han ”gav en hånd” med at hænge en bandelysning op.

Klimafængslet ligger på noget der hedder Retortvej, og det er naturligvis ikke tilfældigt. Når samfundet lider tort på grund af balladebøller, så gør man til gengæld, og det siger jo sig selv at det er derfor det hedder retort.

Nu er der 6 dage til jul.

torsdag den 17. december 2009

5400 Krybespil

Af Peter Pjevs

Hej igen. I dag vil jeg fortælle at hvorfor jeg troede at Jesus var født i Bogense.

Altså, det var noget jeg troede engang, men ikke nu mere, for verdenen er jo nemlig også blevet mere globaliseret i mit hovedede. Men det startede jo nok med at H.C. Andersen var født i Odense. Og så var det jo nærliggende, for ellers kunne jeg da heller ikke se nogen grund til at have sådan noget krybespil om Jesus’ fødsel ved Rådhuset i Bogense.

Men så var der krybespil overalt, fandt jeg ud af senere.

Jeg vil mene at det hedder noget med krybe fordi det er miniature, altså formindsket, men jeg synes det er noget mærkelig noget. Sådan noget med en baby i en stald. Ja, det er jo Jesus. Men jeg er ikke pædofil. Og det kunne godt tyde på at det var for pædofile, for hvis jeg lige skal være dybtsindig og sætte mig i stedet, så kan jeg jo godt indse at en pædofil helst ikke vil tænke på at et barn har en mor. Og sådan er det jo nemlig også med jesusbarnet.

Nu er der 7 dage til jul.

onsdag den 16. december 2009

Majonæse

Af Peter Pjevs


Af min mobil i dag.

Hvid jul, hvid jul, hvid jul!

-

I sne står urt og busk i skjul
Det er så dejligt derude
Og så sidder der en lille fugl
Med solsikkefrø i snude

-

Nu har jeg jo så nemlig været ude, og så lavede min næse rigtig meget majonæse.

Ha ha! 

 

tirsdag den 15. december 2009

Selvtægt

Af Peter Pjevs

Jeg synes at selvtægt er noget mærkeligt noget. Derfor er det også godt at dem der skærer for meget i sig selv, kommer på den lukkede.

Men hvis man bare lader andre overfalde en, uden at sige nej, så er man jo ikke meget bedre. Så der synes jeg godt der er et hul i loven – men det er jo rigtig også svært at se om man har sagt nej og sat sig til modvære.

Nu er det jo så juletid. Og så hører man om indbrud og sådan noget, hvilket slet ikke harmonerer med tiden. Men der kan jeg godt sige at her hjemme er vi meget klar til at gå imod at der bliver selvtægt mod mig og tante Inger.

Jeg vil selvfølgelig ikke afsløre noget her, for der kan jo nemlig godt være andre end alle jer der læser det så. Men jeg kan da sige så meget at vi har gjort den store drænspade ren og sat den bag en dør. Og onkel Hardys gamle tyskerpistol er også klar i en skuffe, og Tante Inger siger at vi godt tør bruge den.

Vi kan endevidere selv afskaffe os med problemet, for vi har en stor baghave, og der er jo nok ingen der vil savne vedkommende. Så vi bliver nok ikke lige udsat for selvtægt her.

Nu er der 9 dage til jul.

mandag den 14. december 2009

Rekreationen Lykkefritz

Af Peter Pjevs

Hej med alle jer!

I dag vil jeg gøre redde for at hvorfor hende Lykkefritz blev ny klimaminister selv om hun overhovedet ikke er politiker.

Det er meget meget nemt. Det siger jo sig selv at det er en psykisk rekreation fra Lars Løkke Rasmussen efter at have brudt sin psyke under Fogh.

Her opstiller jeg det meget klart set:

Anders Fogh:

- Ikke nogen blink med øjnene.
- Ikke nogen viden om bundesligafodbold.

Lykkefritz:

- Kæmpestore blink med øjnene.
- Meget viden om bundesligafodbold.

Det er jo nemlig metamorforisk set også, ikke? Og så er det jo klart at det er personlighed. Sådan er politik også! Altså følelser og hævn, ligesom hedende gang Hitler. Og vi må sand for dyden håbe der ikke er brug for ydermere rekreation.

10 dage til jul.

søndag den 13. december 2009

Not jet

Af Peter Pjevs

Hvorfor hedder det egentlig ”i” når man siger sådan som for eksempel 5 minutter i 8? Det synes jeg nok er mærkeligt, for det kunne jo godt hedde ”under” når nu det på den anden side hedder ”over”. Og så kunne det jo også være ”før” og ”efter”.

Men altså det med ”i”, det er jo det samme som når man siger ”i nu”. Altså ligesom ”Peter er ikke kommet i nu”. Det betyder jo at jeg ikke er kommet da før at vi siger. Altså ikke kommet foreløbig.

Jeg har godt mærket til at det er helt noget andet på engelsk. Der siger man ”not jet”, og det er jo nemlig klart at det kommer sig af ligesom hvis man siger: ”Er Peter kommet?” – ”Nej, Peter har jo ikke jet-benzin, så derfor må vi vente mere”. Og det har den sproglige forkortelse så forkortet til ”not jet”.

Er det juleaften nu?

Not jet: Der er 11 dage til juleaften.

lørdag den 12. december 2009

Nedslukket

Af Peter Pjevs

I dag har jeg været i nedslukket sen tilstand. Jeg har for så vidt ikke noget lyst. Så det må I meget ondskylde alle sammen.

Men nu er jeg så lige vågnet for at lave i dagens dagbog, for jeg ved jo godt at der er pålæg om mig et overordentligt ansvar.

Godt jeg ikke bor i København. Nu har de været nød til at lave et klimafængsel i midler tid. Så kan man da lige spørge sig selv om dem der bøller sidder i isolation? Ha!

Nu er der 12.

fredag den 11. december 2009

Introvært i Eldorado

Af Peter Pjevs

Hej med alle jer! Nu hvor jeg er gået hen og blevet kendis, har jeg jo så fået nyt blod. Så derfor har jeg skrevet til Jørgen de Mylius, for så kunne det jo nemlig være at jeg jo nemlig kunne være med i Eldorado på P4 i radioen. Og lige nu er jeg helt vild, for jeg tror næsten jeg er antastet, for han har i hvert fald skrevet at jeg er åbenlyst introvært. Og det vil jeg jo gerne være. Så kan jeg starte alle programmerne med min egen intro!

Så nu er jeg rigtig begejstret. Og så vil jeg så gerne gøre klart for det synspunkt at Jørgen de Mylius er den absolut bedste musikradiovært. Det er han jo nemlig fordi han ikke gør sig til smagsdommer. Det kan jeg illusionere med et diagram. Her er han Myllemus, for det plejer Tante Inger at kalde ham, så det er jeg vand til, og så kom jeg til at skrive det på diagrammet:

Myllemus hører slet ikke forskel på musik. For ham er al musik præcis lige god, bare den har takt. Det synes jeg er et rigtig rart synspunkt. Og så spiller han hit på hit. Det giver mig sådan en gengældelsens glæde, sådan så jeg fløjter med. Og selv om hvis han spiller noget nyt, så er det som om man godt kender det i forvejen.

Jeg synes Myllemus har gjort det godt i sin fine karriere eller sin virkning, som man kan sige. For han har slet ikke forandret noget. Det kan jeg vise med denne her illusion:

Nu er der 13 dage til jul.

torsdag den 10. december 2009

Opholdelsen af samfundet som vi kender det

Af Peter Pjevs

Jeg synes ikke at man skal inseminere at nogen lyver, heller ikke hvis man ved at det er rigtigt, for så kommer man jo nemlig til at klemme dem i en krog, og det er ubehageligt for alle partner. Selv om hvis man tager en på falsk gerning, kan det være fortvivlende at stille dem til ansvar.

Derfor er det godt at studieværterne i tv har et strengt program, for så har de jo nemlig ikke tid til at spørge ud, og så slipper dem der lyver, uden at det bliver for ubehøvlet. Og det er jo også bedst, for ellers kan man jo nemlig ikke opholde samfundet som vi kender det.

Her har jeg lavet et samfundsdiagram over hvordan man opholder samfundet i et demokrati:

Nu er der 14. dage til jul.

onsdag den 9. december 2009

Lades i stikket

Af Peter Pjevs

I dag vil jeg reddegøre for det dér udtryk at som når man bliver ladt i stikken. Det forstår man jo nemlig ikke rigtig. Men sproget kan godt forvilde lidt efterhånden, så man skal lige tage det med et gram salt. For det betyder jo nemlig ladt i stikket. Igen vil jeg give udtryk for synspunktet at man skal tænke over hvad ordene kan betyde.

For eksempel lader jeg min mobiltelefon op i stikkontakten, og så kan jeg jo nemlig ikke tage den væk, så længe det går den på. Og så kan man sige at den lades i stikket – den er nød til at blive der indtil den er ladet op.

Så det er faktisk udtryk for noget godt, men det skal jo gøre ondt før det gør godt, og så lades man i stikken. Det siger sig selv.

Nu er der 15 dage til jul.

tirsdag den 8. december 2009

Kuglegraver

Af Peter Pjevs

Jeg tænker meget over hvad ordene betyder. Og det skal man være varsom med. For jeg ved jo nemlig godt at vanvittig ikke har noget med vand at gøre. Der var ellers sådan en historie om at der var en mand der var vittig, og så faldt han i vandet og blev vandvittig, men det ved jeg jo godt ikke er sådan. Og det var også da jeg var lille.

Men det er meget godt at tænke over ordene, for man kan opdage sandheden. Så i dag vil jeg fortælle jer alle hvorfor det hedder kuglegrave, for det kan jo nemlig godt være svært at forstå. Men det er faktisk meget let:

Her viser jeg en graveko med rendegraver på bagpå:

På sådan en graveko kan man jo nemlig også pådutte en kugle:

Og den bruger man når man skal sige bang til noget så det vælter. Derfra har vi så ordet kuglegrave. Det er jo så ikke rigtig noget med at grave, men det kommer altså fra at den sidder på en graveko.

Kuglen kan også sidde på en større kran. Her viser jeg det på en blå illusion:

Og så er der også et steriliseret foto af selve kuglegravningen:

Nu er der 16 dage til jul.

mandag den 7. december 2009

Debatklimamøde

Af Peter Pjevs

Hej alle. Jeg glæder mig meget til at fortælle noget i dag, for det er nemlig genialt.

Jeg synes det er godt at vi nu endelig får et debatklimamøde, for debatklimaet er jo nemlig ikke så godt i verden. Så lige så pludselig taler man om kul, olie, vindmøller og atomkraft på sådan en overhedet måde, selv om det er noget man har snakket om længe. Derfor er det vigtigt at der bliver slået hårdt ned på dysenteri og pjat her ved debatklimamødet i København, for ellers kan vi jo pludselig ikke høre hvad vi selv tænker.

Forskere har fundet ud af at vi har for meget CO2 i luften, og derfor skulle man så tro at debatklimamødet skulle hedde CO2 og ikke COP15, for hvem ved hvad P15 er? Men den misforståelse kan jeg nu godt rette: Det hedder jo nemlig COP15 fordi COP betyder politimand, og 15 er den kriminelle alder. Og når vi nu har samlet al vores politi for at slå ned på overophedninge, så kan de jo nok forstå at det ikke går.

Det er jo rigtig nok ikke så godt med at der er for meget CO2, for så får vi for meget varme, og så får vi oversvømmelse. Derfor har jeg også købt 34 juleroser. Så i vores hus udleder vi ikke noget CO2, for det bliver jo nemlig opsamlet af planterne så de kan gro. Min ånd er med andre ord CO2-neutraliseret, og også når jeg fiser.

Og hermed har jeg også min problemløsning på de CO2-problemer. Vi skal sætte ind hvor det er værst, og gøre det om til bedst. Så derfor skal vi jo nemlig, ligesom Bjørn Lommeborg siger, lave skyer. Og så siger jeg jo nemlig: Vi skal lave skyer der hvor der er ørken. Og så skal vi plante træer og lave regnskov. Sådan!

Nu er der 17 dage til jul.

søndag den 6. december 2009

Bonusinfo

Af Peter Pjevs

Hej igen med jer alle sammen? Nu er der så nogen der har spurgt om mit privatliv, men det er jo ikke noget jeg bruser over med, for bloggen skal jo da ikke handle om mig. Men med henvisning til de af forgangene dagenes forspørgsler desangående den i passat benævnte min onkel afdøde Hardy skal jeg hermed i emnes medfør så gerne redegøre Dem alle sammen for ham.

Jeg resterer jo nemlig hos min tante, Inger Mus Mårtensen, og hun er enkefrue, for onkel Hardy er, som anslået, kommet hjem til Gud. Her er et meget fint foto fra forud før hun sørgede for onkel Hardy:

Det er fra hun var ungdommelig.

Og her er så onkel Hardy Mårtensen:

Onkel Hardy døde så engang.

Jeg kan huske at han altid lavede vrøvl med ordene. For eksempel sagde han at han var totalitær fordi han havde alle sine tæer – total-i-tær – men det syntes tante Mus ikke var så sjov. Men jeg ved da godt at det ikke er rigtigt, altså rigtigt hvad det betyder.

Hvis jeg sagde det som han ikke var enig i, kunne han også sige: Det kan godt være at værnepligten er afskaffet, men det er hjernepligten ikke. Og så skulle jeg tænke mig meget bedre om.

Som bonusinfo kan jeg benævne at Onkel Hardy tit og ofte skrev læsebreve til Stiftstidende, så derfor har jeg det ligeledes ikke fra fremmede. Og så ville han ikke afbrydes. Men så viste han mig at han skrev ”PS:”, og så sagde han at det jo nemlig betyder ”Peter siger:”. Så stod der altid hvad jeg sagde, til sidst i læsebrevet.

PS:

Nu er der 18 dage til jul.

lørdag den 5. december 2009

Hende fra sundhedsorganerne

Af Peter Pjevs

Vi lever i en meget turbolent tid, og det går så hurtigt at det kan være svært at følge med. Men det er nu heller ikke noget jeg går så meget op i.

Så ser jeg bare tv uden at følge med, og så ser man jo nemlig nogen andre ting, og så er man måske den eneste der ved det man har set. Derfor vil jeg i dag gøre opmærksomhed på noget meget uhyggeligt:

Nu har jeg nemlig opdaget hvorfor hende der fra sundhedsorganerne er mærkelig, og jeg vil godt råde meget bod på ikke at stole på hende.

Se nu lige her:

Så kan I jo nok se det.

Kan I ikke?

Okay, så hjælper jeg lige en del. I burde ellers kunne regne den ud, nu hvor det er jul, men I kan måske ikke huske ham dér Benny?

Han var jo nemlig sådan en storsnude. Men så når han var alene, fik han briller og hugtænder fordi han var en meget farlig nåsåer som havde en ganske anden orden end han sagde:

Så, nu kan I jo nok se det, ikke?

Og hende nåsåeren fra sundhedsorganerne, hun har endda de briller på hele tiden, men hun narrer jo nemlig så fjenden med ”not guilty”.

Men hun har også en anden orden end hun siger, så hun er jo nok temmelig guilty. Og hun har lynlås i ørerne!

Så der er jo nok grund til at gøre opmærksomhed på at der er noget galt.

Nu er der 19 dage til jul.

fredag den 4. december 2009

Arvesønnen

Af Peter Pjevs

I dag vil jeg vise synspunktet at hvorfor jeg synes det er godt at vi har afskaffet arvesønnen.

1.
Nu har vi jo lige vendt os om til at have en dronning fordi Dronning Margrethe ikke havde nogen brødre sådan at der ikke var nogen arvesøn. Så nu kan det være lige meget om det er en arvesøn eller en arvedatter, for nu har vi jo nemlig lige haft en arvedatter.

2.
Det er vigtigt at vores konge eller dronning præsterer Danmark i udlandet, og det er en kvindelig dronning jo nok bedst til, for det kan mange mennesker godt lide at se på.

3.
Når vores konge eller dronning ikke skal noget vigtigt, er det godt hvis han eller hun har noget kreativt at tage sig til, og hvis han eller hun så er dygtig nok til at blive kunstnerisk erkendt, så kan den danske befolkning bedre holde det ud. Det viser al erfaring med Dronning Margrethe, og jeg tror der er større chance for at det kan lades sig gøre med en kvinde. I hvert fald ser vi jo nemlig nu hvordan Prins Frederik træder rundt i politik fordi han ikke har noget kreativt at tage sig til. Og det vil han jo nok blive ked af når han så bliver sønderlemmet.

Nu er der 20 dage til jul.