mandag den 31. januar 2011

Cameron og Cameroun

Cameroun: Danmark er et forbillede

Hm …

Jeg er sikker på at det afrikanske land Cameroun på visse måder ser Danmark som et forbillede, men det virker unægtelig noget mistænkeligt når overskriften står under et tv-indslag hvor Lars Løkke Rasmussen trykker hånd med den engelske premierminister, David Cameron, foran hoveddøren til Downing Street nr. 10. For hvad har det med ”de afrikanske løver” at gøre?

Tv-teksterne mener dog, som man kan se i tv-billedet, at vide at der er tale om Cameron og ikke Cameroun. De mener altså det ene og net-folkene noget andet.

Der er imidlertid stor forskel på hvem der udtaler sig. Lad mig illustrere:

Såfremt tv-fotograferne ved at befinde sig på Downing Street nr. 10 har befundet sig det rigtige sted i verden i forbindelse med udsagnet, må vi formode at tv-tekst-udgaven har fat i den lange ende. Når net-folkene alligevel har fucket op, kan det næsten kun skyldes enten en tanketorsk (det vil jeg håbe) eller et forkvaklet forhold til de røde streger i Word – Word 2007 laver nemlig en rød streg under Cameron, men ikke Cameroun.

Til det sidste er der to ting at sige: 1) Word kender meget vel en halvgammel nation uden at kende en næsten ny premierminister. 2) Korrekt sprog er ikke at fjerne røde streger i Word! Det er der mange der tror, og det kan ikke understreges nok at det er en misforståelse.

tirsdag den 25. januar 2011

Vestager opfatter S og SF som ét parti

En retskrivningsanalyse af Margrethe Vestagers Twitter-udsagn må umiddelbart nå frem til den konklusion at hun opfatter S og SF som ét parti. Ellers ville hun have brugt et tegn på at skrive ”S-SF”.

onsdag den 19. januar 2011

Indsat mod fedme

DR fortsætter benhårdt med at lave sjuskefejl der er så vanvittige at de er urealistiske og kun kan forklares med at en sjuskemafia i DR betales for at levere subliminale budskaber. Jeg behandledes emnet så sent som for to blogindlæg siden (15. januar), og også tilbage i september 2010 var jeg inde på emnet.

Hvem der må have betalt sjuskemafiaen i dette tilfælde, har jeg ingen anelse om. Men rent sprogligt er der tale om en underbevidst bearbejdning af læseren til – midt i en ellers positiv historie – at associere det nye ambulatorium i Hillerød med et fængsel.

Er det bevidst. Ja da! Som sagt er det fuldstændig urealistisk at man ellers sjusker så meget i en overskrift. Det er jo ikke svært at få øje på at ”Indsats” er udskiftet med ”Indsat” – det er det første ord i overskriften der som minimum tjekkes efter publicering af den der publicerer. Vi ser også at ”fejlen” er gentaget inde på selve artiklen:

Uskyldig fejl? Nej. Så elendig er der ingen webredaktion der kan være. Det er simpelthen utænkeligt.

Men lad os lige kigge på den igen:

For ikke at "fejlen" skal være for påfaldende, indsovser DR budskabet i yderligere to megafejl.

For det første er det jo ren volapyk at tale om ”ni ud af to”, men da såvel publicist som læser er vant til vendingen ”ni ud af ti”, og da ”o” ligger side om side med ”i” på tastaturet, er det en plausibel fejl som DR’s sjuskemafia imidlertid indsætter helt kynisk for at sænke det tilsyneladende korrekturniveau i en sådan grad at ”indsat”-stuntet ikke vækker opsigt.

Derudover har sjuskemafiaen så tilført en rigtig DR-klassiker, nemlig undladt at sætte slutkomma efter ”Hillerød”. Det er en tegnsætningsmæssig stor fejl ikke at sætte slutkomma, eftersom det er nogle af de vigtigste kommaer overhovedet og ofte er betydningsafgørende, men ikke desto mindre er slutkommadrop hverdag hos DR og derfor helt upåfaldende.

Med en tilsyneladende magtfuld sjuskemafia i en organisation åbenbart helt uden skriftsproglige kompetencer og bevidsthed, er DR meget langt fra at leve op til sit skriftlige sprogansvar som stor, statsstøttet, public service-forpligtet medieinstitution. Det er under alle omstændigheder massiv ansvarsforsømmelse på et helt grundlæggende område, og professionelt er det en publicistisk falliterklæring ikke at kunne mønstre en organiseret korrekturgang; men jeg er bange for at loven ikke er formuleret håndfast nok til at man kan tale om egentligt lovbrud.

mandag den 17. januar 2011

Om at tangere det totalt fejlfrie

Berlingskes Ebbe Iversen har skrevet en meget fin og overbevisende begejstret anmeldelse af det nye ”Filmleksikon” (klik på billede). Og det skal anerkendes før man dykker ned i en lille dum detalje.

Og det gør vi så nu – for der er noget underligt ved formuleringen ”tangerer det totalt fejlfri”.

Tangere betyder ifølge Den Danske Ordbog egentlig at ”berøre let” eller ”strejfe”, men bliver mest brugt i den overførte betydning kort at nå op på samme niveau, berøre samme niveau, men ikke overgå det – og helst hvad angår noget som kan måles med tal.

Men uanset om man taler om at strejfe eller momentant matche, er der noget mystisk ved at sætte det sammen med ”det totalt fejlfri”. Ebbe Iversen har hverken læst indholdsmæssig eller sproglig korrektur på værket, så han burde vide at det per automatik er ude på dybt vand eller meningsløst at skrive ”totalt fejlfri”. Og ja, det er han måske også klar over, hvorfor han så, lidt akavet, bløder det op med ”tangerer”.

Men i tangeres betydning af kortvarighed er dette helt meningsløst. Og i tangeres betydning af på niveau fordrer det samme omnipotente viden og korrekturagtige læsning af værket som hvis man bare sagde ”totalt fejlfri”. Man opnår med andre ord ingen meningsfuld opblødning af ”totalt fejlfri” ved at sætte ”tangerer” foran, og det er derfor formuleringen er fjollet.

Her kan det sjældnere og sjældnere brugte, men helt jordnære, ord ”nærmest” passende komme til ære og værdighed. Ebbe Iversen havde blot behøvet at skrive ”at den nærmest er totalt fejlfri”, ”at den på det nærmeste er totalt fejlfri” eller fx ”at den er i omegnen af totalt fejlfri”. Så havde han ikke sagt for meget – og heller ikke for lidt.

PS: Det er tilladt at undlade ”e” på ”det fejlfri(e)”. Jeg foretrækker imidlertid at stavemåden (og udtalen) afspejler bøjningen, og er nærmest uden forståelse for at det andet er tilladt. Derfor er min overskrift skrevet ”…frie” selv om Iversens formulering er skrevet ”…fri”.

lørdag den 15. januar 2011

DR’s subliminale budskaber

Jeg har tidligere vist hvordan der bag dr.dk’s vanvittigt grelle korrekturstandard kan ligge et bevidst arbejde med subliminale budskaber. Her er endnu et bevis:

Tilsyneladende skifter journalisten her formuleringsstrategi midt i vadestedet fra ”bliver taget vare på” til ”bliver passet på”, hvilket resulterer i at der står ”bliver taget passet på”. Det er selvfølgelig fuldstændig urealistisk, for så meget er der jo ingen lønnede skribenter eller redaktører der sjusker i en underrubrik. Hvis man ændrer formulering mens man skriver, går man jo som minimum tilbage til sætningens start og læser sætningen igen – og hvis man som redaktør vælger at ændre en formulering i noget, så piller man selvfølgelig ikke bare et ord ud og sætter et andet ord ind (oven i købet af en anden kategori) uden at se om syntaksen, kohæsionen og indholdet efterfølgende overholder normale regler for grammatik og logik. Så det her er helt klart konstrueret sjusk.

Men det har et formål!

Den meningsløse formulering giver mest af alt associationer til noget med at få ”taget passet” – altså i X Factor-regi noget med at få konfiskeret sit indgangspas, eller sit deltagerbevis om man vil. Og det er netop kernen: Den mor (og hendes datter) burde være frataget deres indgangspas fra starten – de burde aldrig have været med. Det er det subliminale budskab, og et budskab jeg i øvrigt til fulde deler.

DR føler ikke at de kan udtrykke dette officielt. Men det er et vigtigt budskab som vi så kan optage ubevidst. For denne realitetsforstyrrede mor er jo ude i et tredobbelt overgreb på sin datter med DR som scene. 1) Først har hun indbildt sin datter at denne er en strålende sanglærke. 2) Dernæst lader hun sin falske sanglærke gå på skafottet. 3) Og som om det ikke var nok: I stedet for at neddrosle vrangforestillingen og opføre sig som det realitetsbegavede menneske som børn kalder en voksen og med tryghed kan investere deres tillid i, giver hun sig til at optrappe vrangforestillingen ved at klage over DR fordi hr. Blachman har rystet hende med sandheden.

Så lad os for en stund glemme den vanvittigt grelle korrekturstandard hos dr.dk og hylde det subliminale kommunikationsarbejde der i virkeligheden ligger bag.

søndag den 9. januar 2011

Politiken: USA anklager JP for terror

Politiken har bøvl med at fatte sig i overskrifter. De har jo nok ment noget med en sag om terror mod Jyllands-Posten, men nu er det blevet til en terrorsag mod Jyllands-Posten.

Det er i øvrigt tydeligt at se at der i stedet for ”terrorsag” ville være plads til at vende udtrykket og skrive ”sag om terror”, så det kunne blive ”terror mod Jyllands-Posten” i stedet for ”…sag mod Jyllands-Posten”.

Og det er jo det der er kernen, for man kan altså ikke formulere sig sådan her:

Netop fordi dette er umuligt:

lørdag den 8. januar 2011

Malou boller skatteyderne


På Politikens redaktion skabte overskriften "Malou Aamund kan tjene lille million på forsinket exit" forstyrrelse:

- Hey, det der ”på” i overskriften er altså ikke så fedt på webben. Det er også sådan en lang overskift. Kan vi ikke give den en smartere url? Hvad handler den om?

- Den handler om at Malou Aamund knepper de danske skatteydere i røven, sagt kort. Men lad lige være med at bruge ”fucker” eller ”knepper”, man kan jo også se url’en, og vi er ikke Ekstra Bladet. Men kan du ikke lige se på det; jeg skal nå at … [inden Tøger] …

- Okay, jeg ser på det.

Og det gjorde uploaderen så:

http://politiken.dk/politik/ECE1158811/malou-boller-skatteyderne/

Og det er sandt og vist at man jo også kan se url’en:

Men hvorfor en artikel der har et nummer (ECE1158811), behøver en tekstlig url, står dog hen i det uvisse.