lørdag den 30. april 2011

Dansk Journalistforbunds kompetence

Ja, hvordan skal vi så vælge at kværne saltet til dette sår: "kompetance", en stavefejl skrevet af Dansk Journalistforbund ved én af deres egne indgangsdøre på Læderstræde 11b, Kbh. K, og så oven i købet i ordet kompetence. De kunne så passende have udeladt et "d" i uddannelse også.

Nogen sprogomstyrtende fejl er "kompetance" nu ikke – ja, for min skyld kunne vi lige så godt stave ordet sådan. Men skiltets placering dér, midt mellem "Den Danske Publicistklub" og "Faglig Afdeling", burde nok – i kraft af de to pointer publicering og faglighed – have ansporet til et ekstra opslag i retskrivningsordbogen.

tirsdag den 26. april 2011

Lille s på flugt på side 4

Det skarpe lys fra den sommerglade påskesol får avispapiret til at flimre for mine øjne. Snart henfalder jeg i en stirren mens sorte prikker pibler og bobler i avispapiret.

Fra Baby Woodrose-anmeldelsen piler et s pludselig hen over papiret mod nordvest til Alison Krauss-anmeldelsen på midten af siden. Hvad skete der lige der, mester? Jo, den er god nok: Der står at Alison Krauss gør den gamle "bluesgrassmusik" til en populær genre i nutiden, og der står at Baby Woodrose er et "gudbenådet" garagerockband.

Det sidste er ikke forkert (faktisk er det mere korrekt), men det stikker i mig. Jeg er sikker på at det er dette uønskede binde-s der er drevet på flugt og har forsøgt at camouflere sig som blues. Stakkels lille ven, min ven fra Sportslørdag og leverpostejsmadder og helst også gudsbenådet.

Men solen skinner stadig, og det er rart at læse begejstrede musikanmeldelser om alt fra Emmylou Harris til Per Vers.

(Politiken, tirsdag den 26. april 2011, 2. sektion, side 4)

tirsdag den 12. april 2011

Vores (fnis) Kunst

Hvilket sted synes du fortjener kunst for halvanden million kr.?

Sådan bliver der spurgt på DR i en række tv-spots om Vores Kunst som er et samarbejde mellem Statens Kunstfond og DR om at engagere os alle sammen i kunst i det offentlige rum.

Det er umiddelbart et godt og gennemført projekt; men hvorfor er det så at man – i hvert fald her i starten – har en lidt fnisende fornemmelse i maven når man ser tv-indslagene, og en tvivl på om det nu også er seriøst ment?

Tjo … det hænger nok sammen med Nis Bank-Mikkelsens umiskendelige stemme og en tilbagelænet og omfavnende, for ikke at sige selvbehagelighedsjoviale, stemmeføring.

En stemme som vi for kun få måneder siden, også på DR, har oplevet i Rytteriets bogmagasin, Pegasus, hvor Nis Bank-Mikkelsens figur sidder nøgen i en læderstol og læser digte for et 1970'er-publikum i litterær saltstangsspisende andagt.

I mit hoved skabes derfor noget i retning af dette hver gang reklamespottene for Vores Kunst kommer på:

Men tillykke til Nis Bank-Mikkelsen for at han stik imod al logik fik indtalingstjansen.

søndag den 10. april 2011

Knap og nap 50 arkæologer

50 er et tocifret tal, ligesom 90 andre af de 100 tal fra 1 til 100 – tal som vi er fortrolige med, nærmest som om det var ord. Når man bruger to anslag på at angive et tocifret antal, er der derfor ingen grund til at være upræcis: "knap 50". Hvorfor ikke bare skrive 47, 48 eller 49, som "knap 50" må dække over hvis det da ellers er retvisende?

Nok fordi man vil følge op på frasen "tidoblet"? Tjo, tidoblet lyder da smart, men et efterfølgende "knap 50" er jo akkurat lige så grus-indkastende som "48" ville være: Vi ved at det ikke er 50, og at tidoblet bare er et smart overbliks-udtryk. Der er ikke noget galt i her at skrive tidoblet, men man kunne jo have brugt den efterfølgende plads til at skrive det rigtige antal.

Helt præcist ville det være at flytte "knap" hen foran tidoblet, så der stod: "knap tidoblet staben fra 5 til 48". Og hvis der ikke er schwung i det, så udskift "knap" med "næsten" som tilhører sensationsretorikken: "næsten tidoblet staben fra 5 til 48". Det lyder godt, og det sløser ikke over for læseren.

tirsdag den 5. april 2011

Små sprækker

Det giver anledning til alt andet end mild undren at en avis som Information – der betjener et segment som til enhver tid ville fare i flint over den mindste lille fims af endog bare mulig racisme, sexisme m.v. – kan få sig selv til at ledsage denne rubrik med dette billede.

For det er jo ikke os der bemærker det, som tvinger tanken om små tissekoner frem, hertil er afstanden mellem overskriftens "små sprækker" og billedets "små piger" simpelthen for kort. Det ER afsenderen, altså Information, der tænker på en måde som vel kun lavmålskomikere som Uffe Holm eller en anløben pædofil vil finde relevant. Og tankegangens forsætlighed bliver ikke mindre tydelig af at man med omhu har valgt et billede hvor de to forreste småpiger laver en åbnende bevægelse med benene.

Den dobbelttydige komik i billedvalget er en rendyrket hyldest til pædofil lyst, hvilket er særartet og slemt nok i sig selv.

Men tarveligheden har mindst et lag mere: Med et overfrigjort og kynisk vestligt syn på humor (og snart også et absolut blasert forhold til sex) tildeler man de stakkels nordkoreanere, piger såvel som voksne omkring denne skoleopvisning, en pusselanke-tankegang som de sandsynligt slet ikke har selv om skørterne er nok så korte. (Det er jo reelt en slags gymnastikopvisning hvor man har givet tøjet et flot æstetisk snit; altså en slags uniform man kan røre sig i.) Vi har at gøre med et – som der blev sagt i gårsdagens historiske dokumentarprogram om Nordkorea på DR2 – "velindoktrineret" (gennemført, perfekt indoktrineret) folk hvis tankegang ved en sådan skoleopvisning vi ikke begriber, og hvis ulykke vi burde have så megen respekt for at vi ikke kaster en klæbende tjære af tarvelig ironi efter dets repræsentanter på dette billede.

Pigerne på billedet er jo allerede under ét overgreb, nemlig hjernevasken til at blive trofaste Kim Jong Il-fans og til troen på at de er i den bedste af alle verdener, beskyttet fra en diabolsk omverden. Information kører dem så også lige igennem et verbalt seksuelt overgreb, og det ER et nyt og ekstra overgreb fordi tissekone-antydningen ikke står i nogen som helst forbindelse med det egentlige overgreb eller med hvad der for dem foregår på billedet, hvorfor morsomheden naturligvis ikke har nogen satirisk hjemmel.

lørdag den 2. april 2011

Da KS også ville lave aprilsnar


Fra forsiden.

Kommunikation og Sprog vil åbenbart også være med på vognen med aprilsnar, men viser i den forbindelse ikke den store flair for netop … øh, kommunikation og sprog:

Der er noget – undskyld mig – virkelig infantilt over at starte en usandsynlig nyhed om strategiske ændringer med at disse skulle være foranlediget af en "henvendelse fra en anonym person".

Dels er ideen 15 år for gammel til at være bare i nærheden af besnærende, og dels punkteres ballonen sprogligt i allerførste linje med et fravær af det enhver historiefortæller ved skal til, nemlig konkreter – en konkret henvendelsesform (fx en mail med dato på), en konkret person (fx et mangeårigt medlem som er inspireret til henvendelsen af dit eller dat), en konkret reaktion fra KS forud for bare at efterleve buddet (fx en mere realistisk afvisning som så blev omstødt pga. nye overbevisende argumenter).

Dette mildt sagt halvhjertede forsøg på at gennemføre en i forvejen lunken aprilsnar-idé efterlader et for mig centralt spørgsmål: Hvem taler KS til? Vel ikke deres voksne medlemmer med udviklede tekstfortolkningskompetencer.

Set ud fra den ikke særligt målgruppebevidste kommunikation ender KS selv som den ufrivillige nar over for sine medlemmer – og det er ikke konceptet for en aprilsnar.

Kære KS, jeg skriver ikke dette for at blive uvenner med jer, eller for at skælde ud over "noget der bare var for sjov". Derfor vil jeg også gerne afslutte med et godt råd: Hvis man ikke har den gode idé eller tiden til at udvikle én, så lad være! Det er alligevel kun de store, landsdækkende medier som forventes at bringe en aprilsnar.