onsdag den 31. juli 2013

Putin ikke stor men stor


Jeg skaffer dig foie gras og champagne, min ven – hm? Og du skal også have mine nøgenfilm, Vladimir, så du kan se at jeg i 70’erne var veltrænet som dig. Kan du lide nøgne mennesker, min ven?


Berlingske 6. januar 2013. Jep, den er et halvt år gammel, men den havde hengemt sig i arkivet.

Ja, hvad er det nu det hedder?

Det var ingen andre end …

Nej, for hvem skulle det være? Det kunne jo være hvem som helst – sådan set alle – man sigter til, og så kunne man lige så godt bare skrive ”Det var Ruslands præsident, Vladimir Putin, …”.

Det var ingen mindre end …
Det var ingen ringere end …

Ja, det er sådan det hedder, og det er jo for at fremhæve hvor ærværdig, interessant, magtfuld eller kendt en person der er tale om. For eksempel: ”Det var ingen ringere end spindoktor Michael Kristiansen der havde kørt sin Mercedes i havnen.” Eller: ”The Osbournes er en reality-tv-serie med ingen ringere end The Prince of Darkness, Ozzy Osbourne, som omdrejningspunkt.” Eller: ”Det var ingen ringere end ungmøens far der åbnede døren netop som jeg havde fået talt kludene af hende.” Eller: ”I Frederik 8.s Palæ er den ene væg i taffelsalens forgemak udsmykket af ingen ringere end John Kørner.”

Hvis man ikke ønsker således at løfte personen op, skal man ikke bruge denne sætningskonstruktion. Så kan man for den sags skyld lige så godt bare skrive: ”Ikke uventet valgte russernes korrupte tv-zar og magtsyge gasmester, Vladimir Putin, at udnytte den skatteomsuste og forvirrede rigmand Gerard Depardieus udfald mod det franske velfærdssamfund ved i lørdags at byde ham velkommen til et Rusland hvor de rige kan få lov at beholde deres flæsk. Putin overrakte som en formel og symbolsk gestus Depardieu et russisk pas, hvorefter de to stenrige herrer nød en stor middag – lige i Obelix’ uskyldsgrådige ånd – med udsigt til Det Sorte Hav.”


Skål!


Ja, ak og ve.

lørdag den 27. juli 2013

Goddav-mand-økseskaft fra DR

Genudsendes? Nej, sendes. Og hvad var det nu lige spørgsmålet var:


(Jeg beklager det manglende slutkomma efter ”dyr” i min oprindelige henvendelse.)

Som det klart fremgår af mit oprindelige spørgsmål til DR – ”Hvordan skal man kunne følge med hvis man misser en onsdag aften?” – opfatter jeg onsdag aften omkring 23 som sendetidspunktet, ikke som et genudsendelsestidspunkt. Det sendes jo ikke på noget andet tidspunkt i ugen; og det er for fanden præcis dét problem der er hele pointen med min henvendelse. Ikke desto mindre svarer Lizzie Pedersen fra DR Licens- og Programservice at Damages ”genudsendes” på det tidspunkt jeg allerede taler om, nemlig onsdag aften, og hun løfter så at sige sit nonsenssvar til ”goddag-mand-økseskaft i anden potens” ved at udtrykke håb om at jeg har ”fundet ud af det”.

Jeg finder mig ikke i det. Jeg finder mig ikke i, hverken på egne eller andres vegne, at en stor organisation svarer med kalkuleret sort snak i en ikke-svar-mail på en henvendelse sendt ad den eneste mulige officielle vej. Hun kan stå ved at hun ikke vil eller kan svare, eller at hun ikke vil eller kan belemre nogen af dem i organisationen man almindeligvis ville kalde ”rette vedkommende”, og som jeg egentlig havde håbet hun ville sende min forespørgsel til. Men hun og DR kan kraft stejle mig ikke tillade sig at tørre nogen af med sådan et goddag-mand-økseskaft-svar – et ”svar” som fremstiller sig selv som et svar, men faktisk slet ikke er det. Derfor svarer jeg igen her på min blog.

Det er muligt at DR har sendt Damages sæson 4 tidligere på året klokken 02.30 om natten på en hemmelig kanal og derfor som en orgacentrisk teknikalitet opfatter den nuværende udsendelse som en ”genudsendelse”, men nu sendes den altså ved 23-tiden onsdag aften, og mit spørgsmål går simpelthen på hvorfor den ikke genudsendes i det nuværende loop, så man – akkurat som med andre serier, ikke mindst DR’s egne – har en chance for at nappe genudsendelsen hvis man er væk en onsdag aften.

Men åbenbart skal det forblive en gåde hvorfor DR har købt Damages og samtidig behandler den så stedmoderligt.

Damages er – om nogen serie – konstrueret således at man helst ikke skal misse så meget som et øjeblik. Der krydsklippes, også i tid, og et vendepunkt i fortællingen kan markeres med så lidt som netop et blik. På trods af dette har DR fra start af sæson 1 kun haft ét sendetidspunkt. Og det har altid undret mig: Det må være en dyr serie at købe, og ved kun at have ét sendetidspunkt signalerer man til alle de potentielle Damages-seere der ikke partout kan være ved skærmen på samme tidspunkt hver eneste uge, at de lige så godt kan droppe at følge med og i stedet overveje at købe dvd’erne ved lejlighed (eller andre betalte løsninger). Hvorfor ikke købe retten til et genudsendelsestidspunkt når man alligevel køber serien, og derved sikre at investeringen kommer langt flere til gode? Det er spild af licenspenge at underfrankere en investering på den måde som DR gør med Damages.

Og problemet ligger ikke bare i det ensomme sendetidspunkt. Det lykkedes mig trofast at se sæson 1 og 2, selv om der, så vidt jeg husker, brutalt blev ændret sendetidspunkt midt i en af sæsonerne. Men da sæson 3 blev vist, gik det under min radar, på trods af at jeg ser en del DR-tv og har rig mulighed for at opdage reklamer for diverse sæsonstarter. Mig bekendt var der ingen annoncering af sæson 3 overhovedet, og når jeg nu er i gang med sæson 4, skyldes det udelukkende at jeg har set det meste af sæson 3 på, så vidt jeg husker, norsk eller svensk tv – opdaget ved ren og skær tilfældighed.

DR har sandsynligvis set et dalende seertal. Men hvorfor mon? Folk har ikke haft en jordisk chance for at hænge på. Fra start har man som sagt signaleret at det var en nødvendighed at være rede ved flimmeren hver uge på ugens eneste sendetidspunkt. Med tanke på Damages’ målgruppe (som må tælle en del aktive mennesker med ujævn kalender), gætter jeg på at halvdelen af seriens potentielle seere har måttet droppe projektet på den konto, for man opdager at det ER vigtigt at få det hele med. Siden har sæsonstarterne været så nedtyssede at flere seere må være faldet fra helt og aldeles ufrivilligt.

Jamen, vis dog en genudsendelse af Hammerslag i stedet for hvis I ikke magter at behandle jeres indkøb ordentligt. Jeg vil gerne købe Damages på dvd hvis I bruger pengene på færre stavefejl i grafikkerne på Deadline.

Dette er historien om at det ikke kan betale sig at underfrankere. Enten frankerer man ikke, eller også frankerer man nok. At det lige skulle gå ud over en af nyere tids bedste tv-serier med en djævelsk Glenn Close i sin glansrolle, ligger fuldstændig uden for min fatteevne. Jeg synes vi mangler en forklaring fra DR.

fredag den 19. juli 2013

At granske en hjerne

Fra forsiden af Berlingske mandag den 15. juli:

Der er ikke rigtig noget sprogligt forkert i denne overskrift, men den flirter med det makabre, og det gør den ved hjælp af fonetiske associationer:

Ligning for fonetisk association:

granske = gnaske + grave

Og derfor minder den mig om en scene fra filmen Hannibal hvor Anthony Hopkins’ figur, Hannibal Lecter, åbner låget på Ray Liottas figur, Paul Krendler, og bespiser Paul Krendler med hans egen levende hjerne. En scene så obskøn at jeg ikke har lyst til at gense eller vise billeder fra den. I øvrigt svækker det bestemt ikke associationen at den posttraumatiserede soldat på billedet indtager et neutralt blik ikke langt fra Paul Krendlers attitude.

Det er ikke udsædvanligt at medierne i deres ordvalg spiller på det makabre. Jeg har ikke fået skrevet om det (endnu), men det var bemærkelsesværdigt at samtlige medier uden undtagelse brugte udtrykket ”fjernet sine bryster” da Angelina Jolie offentliggjorde at hun på grund af stor risiko for brystkræft havde fået fjernet brystvæv og erstattet det med implantater. Det er ikke at fjerne sine bryster i den betydning man hermed ønsker at sælge aviser på – altså at Jolie skulle have opgivet sin skønhed. Bryster er noget ydre, og udadtil er Angelina Jolies figur stadig forsynet med nydelige bryster. Nej, hun har fået fjernet brystvæv. Men overskrifterne spillede bevidst på betydningsforskellen mellem noget ydre og figurativt, som er korrekt, og en tolkning af ordet ”bryster” som noget indre og funktionelt, hvilket er en søgt tolkning. Og eftersom det var det indre hun havde fået fjernet, mens det ydre blev genskabt, var det direkte misvisende at skrive at Angelina Jolie havde ”fået fjernet sine bryster”.

I tilfældet ”Soldaters hjerner skal granskes” er der ikke tale om en formelt ukorrekt vridning af ordenes betydning. Det er som sagt en fonetisk flirt – og som sådan langt mere elegant og underspillet. Men formålet er det samme.