… og på Berlingske har de ansat ny redaktør med truckcertifikat.
Sporten.dk fra artiklen TV 2 overvejer Rolf Sørensen, i dag, den 24. okt. 2012:
Ja, der er røre i cykelsporten, og således kan sporten.dk berette at TV 2 nu overvejer Rolf Sørensens videre deltagelse som kommentator i TV 2’s Tour de France-dækning. Det står ikke klart om overvejelsen skyldes den gode grund, at man er ked af potentielt at lægge mikrofon til endnu en floromvunden skuespiller der ikke bare indrømmer at han også tog doping, eller om det er for den dårlige grund, at man ikke kan stå ved at han var en rigtig professionel cykelrytter – en del af gamet på Rabobank – og dermed måske tog doping uanset om han indrømmer det eller ej.
Mere klart står det at journalisten i denne artikel har en lille tvetydighed. For hører ”helt” med til tidsadverbiet ”helt fra 1986 til 2002”, eller udfylder ”helt” den ellers tomme plads til et nominal efter ”aktiv” så der bliver tale om en ”aktiv helt”? Efter min vurdering dækker skribenten, Rasmus Staghøj, sig nok ind under det første, men har måske et ubevidst ønske om at udtrykke det sidste, altså slå fast at Rolf Sørensen var en helt, uanset hvad fremtiden vil vise om fortiden. Og det kan jeg kun støtte som en smuk cadeau fra en sportsjournalist til en af dem han lever af at skrive om.
Jeg vil gerne uddybe. Læsning 1, tidsadverbialet ”helt fra 1986 til 2002” er en journalistisk umotiveret og halvdårlig formulering: Dels er ”helt fra 1986 til 2002” bare er en halvdårlig formulering (uddyber man 1986 som en fjern fortid, eller applicerer man ”helt” på selve tidsrummet, og kan man overhovedet gøre dét rent sprogligt?), og dels er det hverken en god journalists eller en god forfatters opgave at værdilade et årstal eller et tidsrum – læseren bør blot få informationen tørt: ”fra 1986 til 2002” (og kan så selv tænke ”Nøj, det var en lang karriere” eller ”Nøj, det er længe siden nu”). Derfor er læsning 2, altså at Rolf Sørensen var en ”aktiv helt”, langtfra en søgt læsning rent sprogligt. Den politiske kontekst gør det dog ikke videre sandsynligt at sportsmedier lige for tiden officielt udråber cykelryttere som helte.
Hej Martin
Hvis jeg ellers husker rigtigt, er ordfragmenteringen i vedhæftede noget der virkelig kan bringe dit p.. i kog. Jeg faldt selvfølgelig for billedet af Jennifer ...
DBH
Jesper
_
Hej Jesper
Ja! Helt korrekt. Det er endda en dobbelt ordfragmentering, for der skal jo stå ”Jennifer Lopez-koncertbilletter”, men jeg tror mit p.. nøjes med at nå kogepunktet én enkelt gang. Det er trods alt blot endnu en dag på kontoret i et land der har sit eget sprog som tabu og derfor er befolket af skriftsproglige analfabeter på publicerende poster uden opsyn.
Eksemplet minder lidt om fødevareemballagens særegne ordfragmenteringssyntaks, altså at man finder det vigtigt at ”Jennifer Lopez”, ”koncert” og ”billetter” ses tydelige hver for sig, ligesom i ”chili chokolade” eller ”lamme koteletter” (hvormed menes hhv. chilichokolade og lammekoteletter).
Jyder vil nok hævde at der i ”Jennifer Lopez koncert billetter” kun er tale om én ordfragmentering fordi de elsker dobbelttryk især i længere sammenstillinger: Jennifer Lopez koncertbilletter. Og da trykreglen beklageligvis (og mærkeligvis) er den eneste Dansk Sprognævn bekender sig til, kan jyden altså tro at det ikke forholder sig spor anderledes med ”Jennifer Lopez koncertbilletter” end det gør med ”Toyota stationcar” (som er en af de her besynderlige undtagelser). Men jyderne bor jo også tættere på det engelske sproghelvede, og ordstillingen er simpelthen engelsk.
Vender man udsagnet til … hvad skal vi sige … ’kontinentaleuropæisk ordstilling’ (det der også kaldes opløst ordstilling), opnår man fint at ordene står tydeligt til afkodning hver for sig fordi de så ikke behøver være ét ord:
Vind billetter til koncert med Jennifer Lopez.
Eller blot halv-vendt/opløst form, som her vil være bedst:
Vind billetter til Jennifer Lopez-koncert.
Tilsvarende burde enhver emballagetekstforfatter kunne skrive fx ”koteletter af lammekød” og ”chokolade med chili” eller ”koteletter / lam” og ”chokolade / chili” hvis det var vigtigt at de to ting stod hver for sig, og hvis han mente at ”lammekoteletter” og ”chilichokolade” ville være for høj en lix til afkodning i købssituationen. Men ”lamme koteletter” og ”chili chokolade” er altså ingen acceptabel løsning.
PS: Det glæder mig, Jesper, at du har lært at bruge begrebet ordfragmentering og ligeså har lært at sætte korrekt nyt komma og lave mellemrum før tøveprikker. Så det er nu alligevel helt rart at få sådan en mail!
Artiklen er lagt på den 10. oktober kl. 23.00, så vi antager her at de fleste vil læse den i dag, den 11. oktober.
Der er fire uger minus to dage til valget – eller 26 dage. David Trads skriver i artiklen ”knap fire uger”, hvilket er meget præcist og retvisende (både for den dag han skriver den, og for den dag de fleste læser den). Redaktionen skriver derimod ”næsten en måned” i manchetten. Det er bare mærkeligt. En måned varer cirka 30 dage – eller fire uger plus to dage – og dermed fire dage mere end der er. Og rent datomæssigt er der fem dages forskel på i dag den 11. og valget den 6., hvilket kun gør ”næsten en måned” til en endnu mere forceret formulering.
”Næsten en måned” fylder 15 anslag og er misvisende.
”Næsten fire uger” fylder 16 anslag og er retvisende.
”Knap fire uger” fylder 14 anslag og er retvisende.
”Godt tre uger” fylder 13 anslag og er retvisende.
”Tre og en halv uge” fylder 18 anslag og er retvisende.
”26 dage” fylder 7 anslag og er retvisende.
Nogle – heriblandt sandsynligvis en redaktør hos Berlingske – vil nok sige at dette er en helt urimeligt fluekneppende og bagatelorienteret analyse. Mit svar er at godt sprog, retvisende beskrivelse og sund sans for proportioner, figurer og metaforer er tre sider af samme sag, og at man i mangel på disse blot udviser en uendeligt lav IQ eller ditto interesse – eller sagt med andre ord: udviser det modsatte af hvad der giver begejstrede og tillidsfulde læsere.