onsdag den 30. marts 2011

Tveller i blade

Sådan skrev Berlingske for små to uger siden:

"72 procent af de danske gymnasiedrenge og
3,6 procent af pigerne ser porno på nettet, på
tveller i blade mindst to gange om ugen."

Med ret stor overbevisning om at der ikke er noget – hverken verbum eller substantiv – der hedder at tvelle eller en tveller, var jeg fra start næsten sikker på at der er tale om en slåfejl. Alligevel var jeg flere barske minutter om at knække nøden, og da jeg så endelig gennemskuede det, var det helt ligetil og ikke ligefrem nogen vanvittig stor fejl.

Kan du se hvad der skulle stå?

Ja, da jeg skulle lægge indlægget op, fandt jeg ud af at linjeskiftet foran "tveller" nærmest er en forudsætning for at man ikke lige kan se det (derfor de forcerede linjeskift).

søndag den 20. marts 2011

Den som dræber ordet

Ja, så løb anden del af den voldsudpenslende, personoverfladiske og i øvrigt ganske underholdende dramaserie Den som dræber over skærmen – uden at jeg fik opklaret hvad det var med de dræbende kemikalier som blev nævnt hele to ensmumlede gange i første afsnit.

Var det:

hoveddræbende kemikalier
roddræbende kemikalier
jorddræbende kemikalier
joddræbende kemikalier

… eller noget helt femte?

Jeg er blank. Jeg kunne ikke høre det, og jeg vurderer ellers min hørelse til et stykke over middel for en person midt i 30'erne. Så hvis ikke jeg kan høre det, så kan mere end halvdelen af den øvrige befolkning heller ikke høre det på tilsvarende almindelig tv-lyd godt skruet op.

42-årige Keld Reinicke, som er programchef på TV 2 – og åbenbart har enten fantastiske ører, ditto høreapparater eller en hjemmebiograf med et fantastisk lydanlæg – mener ikke at lyden i Den som dræber er så slem som kritikerne påstår.

Men er det ikke bare sådan noget han plejer at sige?

Mere interessant er det at han lover at få fikset lydmikset så det bliver bedre. Om TV 2 herved kan fremkalde (eller gøre plads til) betydningsafgørende stavelser og konsonanteksplosioner, afhænger jo så af om disse nogensinde er indtalt. Men jeg håber det da, for det er meget godt med al den überrealisme, men hvis nogen mumlede sådan til mig i virkeligheden, så ville jeg også være nødt til at sige "Hva'ba'hvaffornoget?

mandag den 14. marts 2011

Faglig nedsmeltning på Københavns Universitet

Igen i dag, mandag den 14. marts 2011, skulle Danmark være vidne til en demonstration fra studerende der får så ringe undervisning at de ikke kan stave deres egen protest-flyer. Sidste gang var det et par bannere (som jeg beklageligvis ikke har billeder af) fra gymnasieelevers demonstration i november 2010. Nu er vi rykket op på universitetsniveau, på Institut for Engelsk, Germansk og Romansk på Københavns Universitet.

De vil gerne have flere "underviserer".

Det vil vi også meget gerne have at de får! Grammatiske analfabeter på et fremmedsprogsstudium er et uhyggeligt tegn.

søndag den 13. marts 2011

Luderjournalistik

Dette kan man vist godt kalde luderjournalistik i reneste aftapning:



Men midt i denne klamme kommercielle hjernevask af læsernes opfattelse af hvad der kan kaldes en nyhedsartikel, kan man da i det mindste nyde den udmærkede tegnsætning. Fraværet af overflødige startkommaer (og tilstedeværelsen af alle øvrige vigtige kommaer) skyldes jo at reklamen er oversat fra norsk, og at oversætteren lykkeligt har glemt at nordmændene kun benytter fornuftig tegnsætning, mens han sidder på en avis der sprogpolitisk insisterer på grammatisk komma.

"Udover" skulle i øvrigt have været i to ord, bemærker jeg også lige.

mandag den 7. marts 2011

Uforudsete omstændigheder rammer synsk mand

Floskeldøv medarbejder der skriver som hun plejer – eller raffineret humor? Begge dele kan være tilfældet.

onsdag den 2. marts 2011

Indien, jeg behøver ikke forberedelse

Det er ikke let at skrive et fængende jobopslag om et folkeskolelærerjob på Falster, og derfor har nedenstående tekstudtræk i Jobindex sikkert virket som en rigtig god suspense-skaber der har medført ekstra klik.

Det gjorde det i hvert fald for mig. Som fan af mystiske udsagn der kunne være Casper og Mandrilaftalen værdig, klikkede jeg naturligvis ind selv om jeg ikke skal være folkeskolelærer.

Selve opslaget viste sig dog at se helt almindeligt ud – bortset fra at det var langt mere koncist end den slags opslag plejer at være:

Så på den måde var det en god kommunikationsoplevelse. Men min undren er ikke lagt til ro – og fint nok, for det er sådan en dejligt pirrende undren: Hvordan kunne linjen "Indien. Jeg behøver ikke forbe…" trækkes ud i oversigten? Og ikke mindst: Hvor pokker den kom fra?