Den virkelige skuffelse ligger ikke så meget i det faktum at ham den 16-årige gut i hvid Føtex-skjorte ikke vidste hvad hvidtøl var. Det afgørende slag i maven kom først efter jeg selv havde øjnet nisseøllen. Jeg rakte KB-flasken frem og viste ham den – mens jeg mærkede et varmt nostalgisk smil i mit ansigt idet jeg omtalte Chr. den Fjerdes kontrafej på flasken – og han kiggede ikke på flasken for at lære hvad hvidtøl er, eller hvem den grimme stud var, men kun på mig og min gensynsglæde. Da vidste jeg at jeg er gammel. Så gammel som VI følte at de gamle var når de hørte Lille Sommerfugl med Bjørn Tidmand i radioen og plukkede krokus med nikotinfingre.