Mellembegejstret

I programserien Forførende Rum på DR Kultur, onsdag kl. 20, fører indretningskonsulent Frederikke Aagaard seeren rundt på ”usædvanligt velindrettede og gemmetænkte lokationer”, som det hedder i programteksten. (Nej, dette indlæg handler ikke om det besynderlige ord ”gemmetænkte”, men det er da en meget sjov og interessant freudianer i en kontekst der handler om indretning.) Herefter vurderer hun oplevelsen på en 1-5-skala – en skala som er lidt besynderlig: ”Begejstret” er nemlig den ledsagende betegnelse til midterpositionen 3.

Lad os se på skalaen:

1: Fint nok
2: Nysgerrig
3: Begejstret
4: Revet med
5: Forført

Der er ingen tvivl om at selve skalaen ligger i den positive ende af et større spektrum, og det er jo … fint nok, eftersom programmet ikke beskæftiger sig med kedelige steder. Der er heller ingen tvivl om at skalaen skal matche programmets titel (Forførende Rum), hvorfor den skal stige op mod det ultimative ”Forført”. Også dette er helt fint.

Men begejstret kan altså ikke være midterposition på nogen 1-5-skala. Det kan måske være midterposition på en 1-3-skala hvor øverste position er ”ovenud begejstret” eller ”super begejstret”, altså være næstøverste position hvis den øverste position vel at mærke gentager ordet med en forstærker foran. For ”begejstret” er i sig selv et ord der hører til på øverste hylde af superlativer. Der er ikke noget forbehold ved at være begejstret; der er ikke noget lunkent ved at være begejstret; der er ingen dæmper på begejstring. Begejstring er ultimativ.

Slår man adjektivet ”begejstret” op i Den Danske Ordbog, er betydningen angivet som ”meget glad og inspireret, interesseret el.lign.”, ligesom det udvalgte korpus-eksempel hedder ”Vi har haft en pragtfuld tur, og vi er alle tre begejstrede over stedet, hotellet, maden, atmosfæren, ja simpelthen det hele”. Bemærk at tilføjelsen ”ja simpelthen det hele” gør at vi ikke lades i tvivl om at DDO’s udvalgte eksemplificering af ”begejstret” angår en 5-6-stjernet anmeldelse – tilsvarende så vi i definitionen at der stod ”meget” foran ”glad og inspireret”. Og slår man substantivet ”begejstring” op, er skudsmålet ”følelse af stærk og ivrig glæde, interesse eller tilslutning”, mens korpus-eksemplerne heller ikke lader nogen tvivl tilbage om hvorvidt dette er ultimativt, for de lyder ”sommetider koger jeg over af begejstring” og ”Tilskuerne var vilde af begejstring”.

På en hvilken som helst 1-5-skala bør begejstret med andre ord være en 5’er. Når man i dette tv-koncept som det selvfølgeligste i verden putter ”begejstret” ned på mellempositionen, må det være fordi der er gået inflation i ordene begejstring og begejstret i segmentet af designere, stylister og indretningskonsulenter – især dem på tv, vil jeg tro.

På denne måde kan indiskutable superlativer devalueres og dukkes, og over tid kan de såmænd også få en devalueret betydning i den almene sprogbrugers sprog hvis vi ikke sætter en stopper for disse sjovere.

Denne inflation, eller botox-lignende lammelse i sprogkognitionen, hos de implicerede parter må være den ene grund til – og i hvert fald en forudsætning for – at det er gået galt karakterskalaen i Forførende Rum. Herudover skal vi lige kigge på et andet aspekt som tænkeligt er medvirkende årsag, nemlig at de formentlig har koncentreret sig om at skalaen skal udgøre et stigende kontinuum for fysisk involvering. Og her passer pengene: ”1: fint nok”, ”2: nysgerrig”, ”3: begejstret”, ”4: revet med”, ”5: forført” afspejler et stabilt stigende niveau for fysisk involvering, for man kan jo godt være om jeg så må sige ”stoisk begejstret”, altså begejstret uden vise det fysisk, andet end som en lidt højere puls end ved ”nysgerrig”. Lad os smide de fem punkter ind i et koordinatsystem med fysisk involvering på x-aksen og positiv værdiladning på y-aksen:

Den finere justering er naturligvis subjektiv, men hvis du er uenig, kære læser, er det nok ikke ret meget. Som vi ser, passer skalaen til x-aksen, men krøller meget mærkeligt rundt på y-aksen fordi ”begejstret” ikke kan være relativt positivt.

At programredaktøren fokuserer alene på x-aksen – altså ser det som en skala for fysisk afspejlet involvering – viser sig også når vi ser på de tegninger der ledsager vurderingerne. Her ser man en kontinuerligt stigende åbenhed i figurens kropssprog:

Korslagte arme. Passiv.

Åbne arme, men en sideværts bevægelse med benene. Altså opmærksom, men holder afstanden.

Åben stilling i både arme og ben.

Armene løftet, et ben peger frem – dans?

Vidtspredte arme, et englehop der nærmest går over i det transcendente.

Men det forbliver en påstand – og et sprogligt problem – at 3’eren, og ikke 4’eren eller 5’eren, skal have betegnelsen ”begejstret”. Et ord som ville tilfredsstille begge dimensioner kunne fx være ”engageret”. Redaktionen har nok ikke syntes at ”engageret” var et særlig klart eller fedt ord. Det synes jeg heller ikke det er, men i sammenhængen ville det trods alt fungere (mindst lige så godt som ”fint nok”), og det ville ikke smadre skalaen på den akse som alle (enten helt eller delvist) opfatter den på. En anden mulighed kunne være ”inspireret” – heller ikke optimal, men stadig bedre end ”begejstret” og stadig god nok i sammenhængen. Nu har jeg det: ”berørt”. Det passer fint ind i den halverotiserede, fysiske skala og holder sig på midten på skalaen for positiv værdiladning.

Så kunne skalaen se således ud:

1: Fint nok
2: Nysgerrig
3: Berørt
4: Revet med
5: Forført

Det fungerer!

En begejstret tv-vært skal til at give Restaurant Geist "5 forførende point".

Lad mig slutte af med et passende (orto-)grafisk udtryk for begejstring:

Begejstring er noget der fylder det hele, og derfor skal der også være plads til det. Her er det Gnags fra 1986. Det handler om livsglæde og retten til at folde sig ud.

Ikke så overraskende kan ”plads til begejstring” derfor også bruges mere profant, nemlig som betegnelse for om jeg så må sige god plads i herrebukserne.

Ja, begejstring er der ikke noget halvkvædet over.